DHI: Klimatilpasning kræver et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt

Ansvar for at bevare natur

I dag anbefaler Kystdirektoratet beskyttelse på omkring 2.160 kilometer af den samlede danske kyststrækning på 8.750 kilometer, og at udfordringen om 50 år kan vokse til cirka 3.070 kilometer, altså knap en tredjedel af de danske kyster. Antallet af direkte berørte borgere vil stige fra 430.000 til 523.000. 

Derfor kommer vi til at skulle prioritere mellem områder, vi skal og bør beskytte, og områder, hvor vi må acceptere tilbagetrækning, da omkostningerne til kystsikring langt overstiger værdien af det beskyttede område.

Vi skal derfor finde en middelvej, hvor vi både klimatilpasser og genopretter naturen, mens truslen fra havet vokser.

Anders Erichsen og Niels Gjoel Jacobsen
Direktør for miljøvidenskab, DHI, principal og innovationsleder, DHI

Lokale interessenter er imidlertid stærke, og ingen kommunalbestyrelse, grundejerforening eller borger ønsker, at netop deres kyststrækning ikke kan sikres for evigt.

Men hvis beslutningerne alene træffes lokalt og fra sag til sag, så ender det med, at hver eneste strækning ønskes beskyttet, indtil det bliver for dyrt, for sent eller for ødelæggende for naturen.

Over for en tilsidesættelse af naturhensyn har vi i Danmark et ansvar for at beskytte og bevare natur, hvilket vi har givet tilsagn til via “30 by 30”, altså initiativet om at beskytte mindst 30 procent af jordens landareal og 30 procent af verdenshavene inden 2030.

Finde en middelvej 

Sideløbende med klimatilpasningsudspillet investerede SVM-regeringen i genopretning af havnatur, og på nationalt og europæisk niveau er nødvendigheden for naturgenopretning stigende.

Vi skal derfor finde en middelvej, hvor vi både klimatilpasser og genopretter naturen, mens truslen fra havet vokser.

Andre lande er i gang. I England bruges Shoreline Management Plans som den langsigtede ramme for kystforvaltning frem mod århundredeskiftet.

Her skriver de engelske myndigheder direkte, at sådanne valg kan indebære tab af land, boliger, virksomheder og infrastruktur, og at lokale myndigheder derfor må udvikle egentlige tilpasningsstrategier sammen med de berørte samfund.

Det er præcis den modenhed, vi efterlyser herhjemme.

Det indebærer en udpegning af områder, hvor naturen skal prioriteres højere, og områder, hvor menneskelig tilstedeværelse skal minimeres.

Anders Erichsen og Niels Gjoel Jacobsen
Direktør for miljøvidenskab, DHI, principal og innovationsleder, DHI

Danmark har brug for nationale, langsigtede og strategiske valg frem for rene lokale løsninger.

Det indebærer en udpegning af områder, hvor naturen skal prioriteres højere, og områder, hvor menneskelig tilstedeværelse skal minimeres.

Den nuværende kystbeskyttelseslinje kan passende udbygges med en minimumskvote for for eksempel byudvikling. Der er også behov for et opgør med den eksisterende naturbeskyttelse.

I dag er der eksempler på, at tilbagetrækning ikke er en mulighed, da det vil påvirke den beskyttede natur under dens nuværende habitatklassifikation.

Tanken om status quo er imidlertid problematisk, når presset fra havet øges, så vi kommer ikke uden om at skulle flytte natur.

Samtænke naturhensyn og klimatilpasning

Det er dog ikke et problem, hvis vi gør det i tide og giver plads til naturen på naturens præmisser.

Der er altså muligheder for at samtænke naturhensyn og klimatilpasning.

Som GTS-institut har vi på DHI gennemlæst internationale guides og anbefalinger og kan konstatere, at der mangler viden i forhold til effektivitet og risikohåndtering af naturbaserede løsninger på stor skala.

Her mener vi, at der bør arbejdes på tværs af vidensinstitutioner og involverede aktører med henblik på at opstille løsningsmodeller til kystbeskyttelse, holistiske modelleringsværktøjer og beslutningsstøtte, som kan kvalificere valg mellem forskellige tilpasningsmuligheder og styrke robuste løsninger for både samfund og natur.

Det er dér, at debatten bør ligge: ikke i et opgør med naturhensyn, men i et opgør med forestillingen om, at vi kan beskytte alt med klassiske værktøjer som stenkastninger og diger.

Klimatilpasning ved kysterne er ikke kun et spørgsmål om teknik. Det er et spørgsmål om landskab, natur, social sammenhængskraft, økonomi – og om hvilket Danmark vi vil efterlade.

Hvis vi ikke tør tage den diskussion nu, vil havet tage den for os.