Debat

DN: Vi skal have naturen tilbage i skovene

DEBAT: Et nyt nationalt skovprogram er på trapperne. Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, håber, at programmet har mere fokus på at sikre og forbedre biodiversiteten i de eksisterende skove.  

Naturen i skovene skal tilgodeses. Det mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Naturen i skovene skal tilgodeses. Det mener Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.Foto: Leif Bisschop-Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til: [email protected]

Her i starten af 2015 har Miljøministeren bebudet et nyt nationalt skovprogram. Skovprogrammet er rammen om Danmarks skovpolitik og har ikke været fornyet siden 2002. Det afspejler dels skovbrugserhvervets økonomiske betydning i landbrugslandet Danmark – dels den tidligere regerings manglende naturinteresse.

Det blev ved et Skovpolitisk Udvalg, der afgav sine anbefalinger i starten af 2011. Siden måtte den nuværende regering i december 2013 gå den tunge gang og ændre tidligere miljøminister Troels Lund Poulsens indberetning til EU af samtlige danske skoves tilstand fra ”gunstig” til ”ugunstig”. Videnskaben var blevet tilsidesat, og man stod nu med det, der kan kaldes en brandvarm platform.

Skovene skal tilgodese et væld af forskellige interesser. Naturen har hidtil ikke været en af dem, viste EU-indberetningen klart.

Store forventninger til skovprogram
Det må og skal det nye skovprogram rette op på. Omkring 60 procent af de rødlistede arter i Danmark findes nemlig i skovene. Truede biller, sommerfugle, fugle, mosser og svampe har brug for gamle træer, dødt ved og lysåbne skove. Det findes næsten ikke i dag, men der er dog gode eksempler, vi kan tage ved lære af.

Regeringen har i Naturplan Danmark foreløbig tilkendegivet, at 10 procent af skovarealet skal have natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsmål inden 2040. Det er for lidt og for sent.

Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Jeg benyttede de sidste dage af min juleferie til at besøge tre meget forskellige skove: Suserup Skov ved Sorø, Allindelille Fredskov ved Ringsted og Kastrup-Myrdeskov også i Ringsted – to private og en statsskov, der tilsammen meget fint illustrerer nogle af de udfordringer og nogle af de muligheder, der knytter sig til at udvikle naturen i de danske skove.

Suserup Skov
Suserup Skov har stået som urørt skov siden 1920. Et væld af meget gamle træer, dødt ved og de mange forskellige arter og aldre på træerne giver levemuligheder for en lang række arter, der ikke findes andre steder.

Regeringen har i Naturplan Danmark foreløbig tilkendegivet, at 10 procent af skovarealet skal have natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsmål inden 2040. Det er for lidt og for sent.

Vi vil hellere læse i skovprogrammet, at 20 procent af det samlede skovareal i Danmark udpeges til naturformål (biodiversitetsskov eller urørt skov) inden 2020. Det tal skal ses på baggrund af, at det videnskabelige grundlag for FN’s biodiversitetskonference i Nagoya i 2012 pegede på, at 25 procent af landarealet burde beskyttes.

Allindelille Fredskov
Allindelille Fredskov nord for Ringsted er en sand naturperle. Frederik d. 2. gav i 1561 skoven til Københavns Universitet, der passede godt på skovens natur, indtil skoven i 2011 blev sat til salg. Danmarks Naturfredningsforening købte skoven og overdrog den til Danmarks Naturfond for at sikre de store naturværdier.

Jeg har som formand for Danmarks Naturfond dermed fået fornøjelsen af at få en række natur- og driftsmæssige udfordringer helt tæt på livet. Der skal skoves, der skal ryddes og afgræsses, og der skal søges tilskud til det hele.

Regeringen har lovet at igangsætte en beskyttelsesindsats i naturmæssigt særligt værdifulde skove på private ejendomme. Her ser vi som skovejere frem til flere attraktive tilskudsordninger. Men vi ser naturligvis også frem til, at skove, som led i det kommende grønne Danmarkskort, får en bedre sammenhæng til andre naturområder i nærheden.

Husk igen: Målet er at få standset tabet af biodiversiteten i skovene og sikret arterne gunstige vilkår. Belært af blandt andet statens salg af en så enestående perle som Allindelille ønsker vi det, der i ”trinvis førstehjælp” hedder : Stands ulykken! Derfor forventer vi, at regeringen med det nye skovprogram selv går foran og får vendt den negative udvikling for naturen i skovene og sikrer et ophør af salg af offentlige skove.

Kastrup-Myrdeskov
Kastrup-Myrdeskov er statsskov, nabo til og del af samme Natura 2000-område som Allindelille Fredskov. Naturforudsætningerne er de samme som i Allindelille Fredskov, men naturværdierne er ikke tilgodeset i samme omfang.

Skoven illustrerer på glimrende vis det oplagte i, at staten foretager en økonomisk vurdering af naturens økosystemtjenester, herunder skovenes samlede værdi for samfundet. Jeg vil gerne læse i skovprogrammet, at al træproduktion skal ske i balance med naturen. Enten ved fuld certificering eller konkrete krav i skovloven.

Og så vil jeg gerne se, at der i skovprogrammet lægges op til at få undersøgt, hvor det med en relativt lille omkostning bedst kan betale sig at lade naturen komme til sin ret og lade skovene udvikle sig til vild natur. Det må kunne blive til langt mere end de sølle 250 hektar, regeringen ifølge Naturplan Danmark vil udlægge. I landdistriktsprogrammet forventes afsat cirka 10 millioner kroner til bæredygtig skovdrift og cirka 40 millioner kroner til privat skovrejsning – det er oplagt at ændre den balance.

Gammel skov giver rig natur
Fokus er i dag på at plante mere skov i Danmark. Det vil – rigtigt placeret – sikre os rent drikkevand, og på lang sigt kan skovene endda komme til at indeholde værdifuld natur. Men skal vi for alvor løfte biodiversiteten, så skal vi altså ind i de eksisterende skove og sikre naturen.

Mine ture rundt i landets skove har vist mig, at der er dygtige naturforvaltere i skovdanmark – de skal blot understøttes med den rigtige cocktail af politiske visioner og virkemidler. Dem glæder jeg mig til at læse mere om i skovprogrammet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

0:000:00