Rewilding-forskere: Jagt er en trussel mod biodiversiteten

Lad os starte med at slå fast, at vi opfatter jagt som en lige så legitim interesse i udnyttelsen af Danmarks natur som landbrug, skovbrug, fiskeri og biavl.

Lad os også slå fast, at jagten ikke er en lige så stor trussel mod biodiversiteten som landbrug og skovbrug.

Alligevel vil vi i det følgende forklare, hvorfor jagt, ligesom andre former for udnyttelse af naturressourcer, faktisk er en trussel mod biodiversiteten i Danmark.

Store planteædere vil mangle

Lad os lave det tankeeksperiment, at der blev indført et totalt jagtforbud i Danmark de kommende 20 år. Det ville uden tvivl få bestandene af dådyr og krondyr til at vokse med en faktor fem til 10, fordi bestandene i dag er langt fra at være fødebegrænsede.

Niels Søndergaard vil gerne bruge faunaen i vores nutid som reference for en samtale om biodiversiteten, men det er ikke noget klogt valg  

Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik Bruun, Jens-Christian Svenning & Camilla Fløjgaard

I dag er tætheden af hjortevildt i Danmark mindre end 10 procent af tætheden af planteædere i naturlige økosystemer, hvilket skyldes, at jagten i Danmark ikke kun har et rekreativt sigte, men også indrettes med henblik på at regulere hjortevildtet for at undgå vildtskader på marker og i plantager.

Sådan et ureguleret landskab, domineret af hjortevildt, ville ikke være optimalt for biodiversiteten, fordi alle de store planteædere ville mangle.

Så lad os tilføje til tankeeksperimentet, at vi fjerner alle hegnene omkring naturområder, hvor der i dag går heste, kvæg, bisoner, elge og vildsvin. Så ville tætheden af planteædere i landskabet vokse yderligere, og de store dyr ville gradvist overtage dominansen i økosystemerne, særligt i Jylland, hvor ulve ville regulere hjortevildtet.

Det ville være helt optimalt for biodiversiteten i Danmark, men en katastrofe for landbrug, skovbrug og trafik.

Der mangler store dyr

En af tidens største trusler mod biodiversiteten er manglende græsning. Den manglende græsning skyldes, at mennesker har udryddet eller decimeret antallet af græssende dyr.

I forhistorisk tid er jagten gået ud over megaherbivorer som elefanter, næsehorn og urokse, og mellemstore nøglearter som kæmpehjort, vildsvin og vildhest. Flere af disse dyr har levet i Danmark langt op mod nutiden, ja heste, okser og vildsvin findes stadigvæk under hegn.

I det uhegnede danske landskab lider biodiversiteten under et meget unaturligt lavt græsningstryk, men også under manglen på større dyr som okse, hest og bison, der typisk græsser på en helt anden måde end små dyr som får og hjorte.

Niels Søndergaard vil gerne bruge faunaen i vores nutid som reference for en samtale om biodiversiteten, men det er ikke noget klogt valg set fra et videnskabeligt perspektiv.

Man kalder det for 'shifting baseline syndrome', når man bruger en allerede forarmet natur som reference, og dermed overser potentialet for hvor rig og mangfoldig naturen kunne være.

Hvis vi vil forstå biodiversitet, er vi nødt til at se naturen i et meget længere tidsperspektiv, end den tid vi selv lever i. For eksempel har der været elefanter i Europa i 18 millioner år, de har kun været fraværende i 0,01 millioner år.

Vores nuværende biodiversitet er altså udviklet sammen med og tilpasset til økosystemer, hvor elefanter og andre store planteædere er nøglearter. Dette er ikke et synspunkt, men et biologisk faktum.

Hegn er en forudsætning for genopretning

Vi benægter ikke, at bestandene af hjorte i Danmark er sunde og flere af dem i vækst. Det vi taler om i relation til jagten, er især den vigtige økosystemfunktion, som store planteædere har.

I naturlige økosystemer vil hjortevildtet udgøre en mindre del af den samlede biomasse, mens større dyr som bison, vildhest og okser ville være mere dominerende. Hvad har det med jagten i nutidens Danmark at gøre?

Jagt øger desuden dyrenes flugtafstand fra mennesker. Dyrene bliver mere sky og det har flere uheldige virkninger  

Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik Bruun, Jens-Christian Svenning & Camilla Fløjgaard

Jo, erfarne naturplanlæggere, som vi taler med, beskriver jagtinteresserne som en barriere for større sammenhængende naturprojekter med genopretning af naturlige processer – særligt græsning med større dyr som heste og kvæg.

Hegnede reservater opfattes af mange jægere som forhindringer for hjortevildtets fri bevægelighed, og de ser heste og kvæg som konkurrenter til det jagtbare vildt.

Fra et biodiversitetsperspektiv er hegn en forudsætning for at kunne genoprette naturlige selvforvaltende økosystemer med naturlige tætheder af store planteædere, uden at komme i konflikt med jordbrug, trafik og et moderne samfund.

Denne erkendelse burde jægerne kunne nikke til, fordi de i dag er med til at regulere hjortevildtet i det uhegnede landskab.

Jagt gør dyr bange for mennesker

Det er i øvrigt ikke kun dyrenes græsning, som har betydning for biodiversiteten, men også dyrenes ekskrementer og ådslerne fra de døde dyr.

Hvad ådslerne angår, er det klart at fjernelsen af dyrekroppene i forbindelse med jagt også fratager økosystemet en resurse, ligesom når skovdyrkeren fælder træerne og fjerner kævlerne fra skoven.

Jagt øger desuden dyrenes flugtafstand fra mennesker. Dyrene bliver mere sky og det har flere uheldige virkninger. For det første forringer det almindelige menneskers muligheder for at se dyrene i dagslys.

For det andet betyder det, at andre menneskelige aktiviteter stresser dyrene, fordi de har lært at mennesker er farlige. Fra et biodiversitetsperspektiv rammer det især de mange truede arter af fugle på havet og langs vores kyster.

Jagtforbud i beskyttede områder 

Udover den direkte bestandsregulering og fjernelse af dyrene, bidrager jagten også til en arealforvaltning, som ofte er skadelig for biodiversiteten.

En stor del af det landareal der ikke er dyrket skov eller agerjord forvaltes i dag med jagtinteresser for øje. Jagtinteresserne er årsag til, at der fodres i skove, klitter, heder og vådområder med korn, roer, gulerødder mv., ligesom der mange steder dyrkes foderafgrøder og etableres skjul til det jagtbare vildt i form af majsstriber, fodermarvkål, vildtagre, remiser med videre, når dyrkningen af afgrøder flytter ud i naturen, sker det på bekostning af hjemmehørende plantearter og deres tilknyttede biodiversitet.

Jagt kan i princippet godt indgå som en del af den ekstensive udnyttelse af beskyttede naturområder, men det forudsætter, at jagten indrettes så den fremmer biodiversitet frem for landbrug og skovbrug

Rasmus Ejrnæs, Hans Henrik Bruun, Jens-Christian Svenning & Camilla Fløjgaard

Fodringen medvirker desuden til eutrofiering af naturarealer, som i forvejen er belastet af næringsstoffer. Jagtinteresser motiverer også til en regulering af arter, der opfattes som problematiske i forhold til jagten, især rovfugle, kragefugle og ræve.

Jagt kan i princippet godt indgå som en del af den ekstensive udnyttelse af beskyttede naturområder, men det forudsætter, at jagten indrettes så den fremmer biodiversitet frem for landbrug og skovbrug.

I biodiversitetsperspektiv er det mindre vigtigt, om dyrene er velnærede og bestanden af den jagede art er sund, og mere vigtigt, at jagten ikke kompromitterer dyrenes funktioner i økosystemet.

Desuden skal jægerne naturligvis tåle, at beskyttede naturområder befolkes af flere arter af planteædere end hjorte – eksempelvis bison, okse, hest og elg.

I den strengt beskyttede natur, bør der være et totalt forbud mod væsentlig udnyttelse af områdets naturressourcer eller kompromittering af vigtige økosystemprocesser, og hermed også forbud mod jagt.