Danmarks Jægerforbund til forskere: Vi vil gerne se dokumentation på, at jagt er en trussel mod biodiversitet

Udtryk for manglende indsigt

Problemet er, at der i kronikken ikke blev fremlagt et eneste stykke dokumentation eller data, som viser, at jagt står i vejen for biodiversitet eller er skyld i biodiversitetskrisen. Argumentationen er båret af synsninger, opfattelser, vurderinger og holdninger, som på ingen måde kvalificerer som videnskabelig dokumentation.

At fremhæve, at menneskets udvandring fra Afrika for flere hundredetusinde år siden er årsag til, at store planteædere blev udryddet, giver efter vores opfattelse ingen mening i en nutidig kontekst.

Vi hverken kan eller skal prøve at skrue tiden tilbage til før sidste istid.

Den fremtidige naturpolitik skal baseres på videnskab og ikke på, hvad nogle forskere synes og mener.

Niels Søndergaard
Chef for vildtforvaltning og interessevaretagelse, Danmarks Jægerforbund

Vi må forholde os til den virkelighed, som vi lever i i dag, og i den kontekst kigge på, hvordan vi bedst standser biodiversitetskrisen, samtidig med at vi sikrer den rekreative brug af naturen.

Hvis forskerne mener, at jagt er den direkte årsag til, at bestandsniveauerne af store planteædere er for lave, så er det et klokkeklart udtryk for forskernes manglende indsigt i jagtens verden og i de faktorer, som påvirker bestandene af hjortevildt.

Hvis der er brug for store planteædende dyr som kronvildt og dåvildt, er det værd at bemærke, at Danish Center for Environment (DCE) ved Aarhus Universitet slår fast, at ”bestanden af kron- og dåvildt er vokset betydeligt gennem mange år”.

Og det selvom der drives jagt på disse arter. Det viser med al tydelighed, at jagt ikke er ensbetydende med mindre biodiversitet. Vi tror ikke på, at der findes jægere, som ikke gerne ser højere bestande af hjortevildt, men gør land- og skovbruget det?

Skaderne, som hjortevildtet påfører landbrugets og skovbrugets afgrøder, er ikke ubetydelige, og her er jægerne blot redskabet, som bliver brugt til at begrænse skaderne. Denne rolle har vi i mange sammenhænge.

For eksempel holder vi gennem jagtligt udtag bestandene af kortnæbbet gås nede på et niveau, hvor de ikke udgør en trussel mod den meget sårbare natur på Svalbard, hvor de blandt andet yngler.

Jagt skal være bæredygtigt

Jagt er i vores øjne en sund og rekreativ fritidsbeskæftigelse, der skaber værdi for mange mennesker på lige fod med andre fritidsaktiviteter i naturen som eksempelvis motionsløb, mountainbikekørsel, svampeplukning med mere.

Jagten er stærkt reguleret med det formål, at udøvelsen er bæredygtig, og jagten i Danmark skal være biologisk bæredygtig, for at vi kan udøve den.

Bæredygtigheden vurderes jævnligt i forbindelse med revision af jagttider af Danish Center for Environment (DEC), Aarhus Universitet.

Og som udgangspunkt foregår jagten i dag på en fornybar ressource.

Med tanke på, hvor gennemreguleret jagten i Danmark er, undrer det os, at jægerne til stadighed bliver skudt i skoene, at vi står i vejen for løsningen af biodiversitetskrisen.

Og det rejser spørgsmålet, om hvorvidt der ifølge forskerne bag kronikken overhovedet er plads til, at mennesket kan færdes frit i naturen og bruge den rekreativt?

Det er vores opfattelse, at det vil føre til en endnu større naturfremmedgørelse, end den, vi ser i dag. Og ønsker forskerne virkelig, at vi i fremtiden ikke må bruge naturen som et spisekammer, når det foregår på bæredygtig vis, og i det hele taget komme tættere på naturen, lære at begå os i den og i højere grad leve i samspil med naturen?

Eller skal vi distancere os endnu mere fra naturen i håb om, at dét kan løse biodiversitetskrisen? I så fald vil vi meget gerne se dokumentationen fremlagt.

Den fremtidige naturpolitik skal baseres på videnskab og ikke på, hvad nogle forskere synes og mener.