Sportsfiskere: Flere havbrug på bekostning af miljøet

Af Verner W. Hansen
Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

De seneste ugers debat om fødevare- og landbrugspakken har først og fremmest fokuseret på de negative konsekvenser for natur og vandmiljø som følge af de kommende års merudledning af kvælstof fra landbruget.

Men pakken indeholder også et andet element, der vil få store negative natur- og miljømæssige konsekvenser – nemlig en ny vækstplan for akvakultur, der er baseret på en forudsætning om en voldsom merudledning af næringsstoffer og andre forurenende stoffer direkte til vandmiljøet.

Det får i et debatindlæg på Altinget 3. marts Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, til at juble over de vækstmuligheder, det angiveligt giver akvakultursektoren, mens han samtidig i bedste Eva Kjer Hansen-stil prøver at male et grønt skønmaleri af de miljømæssige konsekvenser. Men det er altså efterhånden klart, at de grønne skønmalerier af fødevare- og landbrugspakkens natur- og miljømæssige konsekvenser ikke holder.

Merudledningens konsekvenser 
Det gælder også i forhold til den bebudede vækstplan for akvakultur, der bygger på en merudledning af kvælstof på i alt 1.223 tons direkte til vandmiljøet, fordelt med 380 tons fra ferskvandsdambrug og 843 tons fra havbrug. Dertil kommer store mængder fosfor, medicin og hjælpestoffer samt store mængder slam omkring havbrug. De miljømæssige konsekvenser af disse merudledninger foreligger der ingen vurderinger af. Eksempelvis vil en merudledning på 800 tons kvælstof fra nye havbrug samtidigt medføre en merudledning på omkring 100 tons fosfor.

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at merbelastningen fra vækstplanen for akvakultur kun indgår med 423 tons kvælstof i den tidligere ministers kreative kvælstofregnskab, mens merbelastningen med 800 tons kvælstof fra nye havbrug ikke indgår. Det skyldes angiveligt, at de nye havbrug skal placeres uden for de områder, der er omfattet af vandområdeplanerne. Men det betyder bare, at de skal placeres i havområder, der er omfattet af havstrategidirektivet og miljømål fastsat af de regionale havkonventioner.

Der er mange gode grunde til at støtte vækst i akvakulturerhvervet. Men det skal ske på et bæredygtigt grundlag, og det er en fortsat etablering af nye havbrug i de indre danske farvande altså ikke.

Verner W. Hansen
Formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

Og her er der altså heller ikke målopfyldelse og dermed heller ikke et såkaldt miljømæssigt råderum for mere forurening. Vi skal således ikke længere tilbage end til november sidste år, hvor Miljøstyrelsen måtte stille fire ansøgninger om miljøgodkendelser af nye havbrug i Bælthavet og i Østersøen ved Bornholm i bero, fordi Naturstyrelsen vurderede, at der ikke var miljømæssigt råderum i disse områder til merudledning af kvælstof og fosfor i forhold til vandplanerne og i forhold til havstrategidirektivet.

Fordobling af produktionen 
Den samlede danske akvakulturproduktion har gennem de seneste 25 år ligget konstant på 40 – 45.000 tons om året. Heraf udgør udgør produktionen i ferskvandsdambrug ca. 28.000 tons og produktionen i havbrug ca. 13.000 tons.

Ifølge Dansk Akvakultur giver aftalen om fødevare- og landbrugspakken grundlag for, at produktionen i dambrug kan forøges med 15.000 tons, og at produktionen i havbrug kan øges med 35.000 tons. Samlet vil der altså være tale om en fordobling af den nuværende produktion, – heraf næsten en firedobling af havbrugsproduktionen.

Til sammenligning vedtog den tidligere regering i 2014 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020. Strategien er udarbejdet som led i EU’s forordning om den fælles fiskeripolitik og indgår som grundlag for hav- og fiskeriudviklingsprogrammet for perioden 2014-2020. I denne strategi lægges der op til en produktionsudvidelse i akvakultursektoren på 25 pct. fra ca. 44.000 tons i 2012 til 55.000 tons i 2020.

Ser stort på Danmarks forpligtigelser 
Det er i den forbindelse forudsat, at produktionsudvidelsen skal ske inden for det gældende miljømæssige råderum, og at miljømålene i vandrammedirektivet, habitatdirektivet, havstrategidirektivet med videre skal overholdes.

I modsætning hertil vil den vækstplan for akvakultur, som forligspartierne bag fødevare- og landbrugspakken nu lægger op til, fuldstændig tilsidesætte alle hensyn til natur og miljø samt til de direktiver, som Danmark er forpligtet af.

Der er mange gode grunde til at støtte vækst i akvakulturerhvervet. Men det skal ske på et bæredygtigt grundlag, og det er en fortsat etablering af nye havbrug i de indre danske farvande altså ikke. Forligspartiernes satsning på en forældet produktionsform på bekostning af miljøet er ikke alene kortsigtet. Den er også uambitiøs i forhold til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der satser på bæredygtige løs­ninger med at udvikle teknologi til landbaserede recirkulerede anlæg.