Børns Vilkår: Stil krav til anbragte børns skolegang

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Skolen spiller en væsentlig rolle i forhold til børns oplevelse af livskvalitet. Det er her, de oplever ligeværdige relationer, kan opbygge selvtillid og udvikle både sociale og faglige kompetencer. Samtidig ved vi fra forskningen, at uddannelse er en af de væsentligste faktorer i forhold til at understøtte en positiv ændring i udsatte børn og unges livsforløb.

Så når vi taler om anbragte børns mistrivsel, skal vi – udover at tale tidlig indsats – derfor se på deres skolegang. Hvordan står det til?

Anbragte børns skolegang halter
Udsatte børn og unge i Danmark har generelt en dårligere skolegang end ikke-udsatte børn i Danmark. 6,2 procent af alle udsatte 18-årige afsluttede ikke grundskolen i 2013 – til sammenligning var det kun 0,6 procent af alle ikke-udsatte, som havde afsluttet grundskolen. De udsatte børn scorer også ringere i de nationale tests end andre børn, og de har højere fravær. Samtidig bør det give anledning til bekymret panderynken, at 16 procent af anbragte børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner ikke har modtaget undervisning i gennemsnitligt seks måneder før anbringelsen.

En helt ny undersøgelse fra Institut fra Socialt Arbejde på Aalborg Universitet blandt 3.170 familieplejere konkluderer, at over halvdelen af de familieplejeanbragte børn og unge må siges at have særlige behov i forhold til skolefaglighed – endda i ’høj grad’. Børnene og de unge modtager oftere end deres ikke-anbragte jævnaldrende specialundervisning i en stor del af undervisningstiden, og de går langt oftere på en specialskole.

Alligevel står lektielæsning ikke særligt højt på plejefamiliernes dagsorden. Samme undersøgelse viser nemlig, at kun 12,6 procent af plejefamilierne betragter lektielæsning som en vigtig opgave.

Øget fokus på skolegangen i det sociale arbejde kræver, at børn og unge inddrages omkring deres ønsker til skole, deres drømme om uddannelse, og at barnets stemme står stærkt i den børnefaglige undersøgelse.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Det kræver en bedre skolegang
Anbragte børns skolegang halter kort sagt. Derfor er det glædeligt, at regeringen har sat udsatte børns skolegang på dagsordenen med sit sociale mål om, at udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres. I udspillet undlader regeringen dog at pege på, hvordan målsætningen søges opfyldt.

Hvis vi skal have øget fokus på skolegangen i det sociale arbejde, kræver det, at børn og unge inddrages omkring deres ønsker til skole, deres drømme om uddannelse, og at barnets stemme står stærkt i den børnefaglige undersøgelse. Uddannelse bør være i fokus i handleplanerne, så specifikke mål om læring fremgår og jævnligt følges op.

Skal anbragte børn klare sig bedre fagligt og socialt, kræver det at plejefamilierne er klædt ordentligt på til at støtte børnene. Det kræver også, at vi ikke lader udsatte børn gå rundt i månedsvis uden skolegang. Det er ganske enkelt ikke i orden.

Sluttelig har ombudsmanden efter tilsynsbesøg kritiseret, at undervisningen på interne skoler ofte ikke er tilstrækkelig. Af den grund bør kvaliteten af undervisningen på de interne skoler hæves.

Kursen er heldigvis meldt ud – men midlerne er fortsat uklare. Heldigvis findes meget viden om, hvad der skal til. Den enkelte kommune må tage ansvaret på sig og – om nødvendigt – gentænke sin indsats over for udsatte børn, så de kan få den skolegang, de har behov for og krav på.