Debat

DF: Indsatsen over for anbragte børn og unge er kritisabel

DEBAT: Indsatsen over for anbragte børn og unge skal styrkes. Især halter kommunerne bagefter med implementering af lovgivningen på området, skriver Dansk Folkepartis ligestillings- og handicapordfører, Karina Adsbøl.

Foto: ft.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karina Adsbøl (DF)
MF, ligestillings- og handicapordfører

Tak til plejefamilien og Jørn for at medvirke og give alle en indsigt i, hvilke udfordringer I har mødt på vejen.

Mange har fulgt dokumentarerne om lille Jørn, og det har jeg også selv. De er både rørende og giver os alle indsigt i, hvordan loven, herunder 'Barnets Reform', bliver forvaltet. Og det er langt fra godt nok.

Derfor har vi også fra Dansk Folkepartis side haft flere ministre indkaldt til forespørgselsdebatter om netop implementeringen af Barnets Reform. Der er også tidligere sendt hyrdebreve ud til alle kommuner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Med overgrebspakken fik DF også indført, at underretninger skal registreres, så ingen bliver glemt, og man sikrer handling inden for 24 timer. Men alligevel kan vi konstatere gang på gang, at indsatsen over for anbragte børn ikke er god nok.

I dag skal kommunerne lave handlingsplaner for blandt andet overgangen til voksenlivet. For unge, der er fyldt 16 år, skal kommunen opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder også i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Der er rigtig mange muligheder i lovgivningen, og gang på gang får vi politikere at vide, at loven sådan set er god nok, men at den ikke virker i praksis.

Karina Adsbøl (DF)
MF, ligestillings- og handicapordfører

Fra barn til voksen
Så er der efterværnsindsatsen.

Formålet med dette efterværn er at bidrage til, at den unge får en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværnsindsatsen kan også ske i selve plejefamilien.

Der er rigtig mange muligheder i lovgivningen, og gang på gang får vi politikere at vide, at loven sådan set er god nok, men at den ikke virker i praksis.

Mange anbragte unge har, når de bliver 18 år og anbringelsen ophører, stadig så store udfordringer, at de har vanskeligt ved at klare overgangen til voksenlivet uden hjælp.

Overgangen til voksenlivet kan byde på problemer – blandt andet ustabile boligforhold, manglende netværk, ensomhed, dårligt helbred, højere risiko for misbrug, psykiske lidelser og lavt selvværd.

Forskningen viser ligeledes, at anbragte unge er mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Kommunernes ansvar
Kommunerne har et ansvar for at leve op til den gældende lovgivning. Det skal ikke være ansvarsfrit. Det vedtog et flertal i Folketinget med den sidste vedtagelsestekst om barnets reform, som lyder:

"Udsatte børn, unge og deres familier skal hjælpes. Folketinget har de seneste 10 år vedtaget store reformer og lovændringer, der skal understøtte indsatsen. Folketinget konstaterer, at der fortsat er udfordringer med kommunernes implementering af lovgivningen på området, herunder Barnets Reform. Udsatte børn, unge og deres familier skal have den hjælp, som de er berettiget til efter loven, og de skal selv kunne vælge deres bisidder.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til fremadrettet at følge bedre op på implementeringen af nye reformer i kommunerne. Blandt andet ved at sikre at den gældende lovgivningen bliver overholdt, og at kommunerne opfylder deres rådgivningsansvar, og hvis dette ikke sker, så må regeringen sikre, at man fremadrettet benytter de redskaber og sanktionsmuligheder, der findes over for kommuner, der ikke følger og overholder lovgivningen.

Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at arbejde for, at kommunerne i højere grad kan basere deres arbejde på viden om effekt, så indsatsen over for udsatte børn, unge og deres familier forbedres."

Vi skal som samfund blive bedre til at hjælpe udsatte børn, unge og deres familier, herunder også plejefamilierne, og vi skal sikre, at der ikke gang på gang sker systemsvigt eller professionelt omsorgssvigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

0:000:00