Af Torben Kjær
Medlem Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg (EL)

I Altinget kunne det den 24/5 læses, at KL's formand Martin Damm (V) mener, at nogle handicappede får for meget hjælp.

Han siger, at summen af ydelser, vi giver, skal kompensere for ens handicap. Hverken mere eller mindre. Det har han ret i, men med sammenhængen viser han enten sin manglende viden eller sin holdning til handicappedes muligheder og menneskerettigheder.

Retten til et selvstændigt liv
Jeg kan forsikre Damm om, at hvis kommunerne skal leve op til FN's handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, skal der langt flere penge til end de 19 milliarder kroner, kommunerne bruger i dag. I konventionens artikel 19, Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, står:

Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Derudover at der skal træffes effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre:

a) At personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform.

Jeg kan forsikre Damm om, at hvis kommunerne skal leve op til FN's handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, skal der langt flere penge til end de 19 milliarder kroner, kommunerne bruger i dag.

Torben Kjær
Medlem Hovedstadens Regionsråd

b) At personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet.

c) At samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.

I strid med konventionen
Med udgangspunkt i Damms eksempler på hvor handicappede får for meget hjælp, vil det at flytte handicappede mod deres vilje til store institutioner være i lodret modstrid med konventionen. At tage ledsagelse fra borgere, hvor det er nødvendigt for at kunne deltage i arrangementer som andre borgere, er også i modstrid med konventionen. Og Damm behøver blot tælle efter, hvor mange kommunale og private lokaliteter, uddannelsessteder, arbejdspladser, læger, boliger, restauranter og meget andet, der ikke er tilgængelige for alle.

Personer med handicap er langt fra at kunne udleve sine menneskerettigheder som andre. Skal det lykkes, kan jeg godt forstå, hvis han får åndenød over, hvor mange penge der skal til, men det handler om vores menneskerettigheder. Hverken mere eller mindre.