Debat

S om anbragte børn: Der er noget helt galt

DEBAT: Det er et kæmpe svigt, når næsten hver tredje af de anbragte børn og unge på et tidspunkt har forsøgt at tage deres eget liv. Anbringelsesområdet trænger til en gevaldig overhaling, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Der er brug for en gevaldig overhaling af anbringelsesområdet, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Der er brug for en gevaldig overhaling af anbringelsesområdet, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S).Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører 

Plejefamilierne siger det. De anbragte børn siger det. Familieplejekonsulenterne siger det. Socialpædagogerne siger det. Der er brug for en gevaldig overhaling af anbringelsesområdet.

Når næsten hver tredje af de anbragte børn og unge på et tidspunkt har forsøgt at tage deres eget liv, er der selvfølgelig noget helt galt. Det er et udtryk for et kæmpe svigt over for nogle af vores mest udsatte børn, at vi ikke formår at tage bedre hånd om dem og deres problemer. Vi ved fra andre undersøgelser, at anbragte børn klarer sig dårligere end deres kammarater som voksne. Som 24-årige har tidligere anbragte børn dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt.

En tidlig indsats 
Det siger sig selv, at det at blive anbragt uden for hjemmet i sig selv medfører nogle udfordringer – og ikke er let for hverken barnet eller anbringelsessted. Det giver sig selv, at det er børn og unge, som har nogle oplevelser med i bagagen, der i sig selv betyder, de har brug for en ekstra opmærksomhed, omsorg og meget høj faglighed.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Først og fremmest er svaret en tidlig indsats. Vi skal sikre, at børn lever kortest mulig tid i dysfunktionelle familier. Hos forældre, som ikke formår at tage sig ordentligt af dem og opfylde deres behov. Vores tiltag og hjælp til de familier skal komme tidligt.

Allerede i graviditeten og i det allerførste leveår skal der være en opmærksomhed på de familier, hvor der er risiko for, at det går galt. Bedst er det jo, hvis vi kan forhindre en anbringelse – fordi vi får løst familiens problemer og får skabt en situation, hvor barnet trives i familien og i samfundet. Men desværre er det ikke altid muligt at få det til at lykkes. Mange børn har så vanskelige opvækstbetingelser, at de har brug for andre omgivelser. Udfordringen må være at skabe bedre anbringelser, der kan imødekomme de helt særlige behov hos børn, man ikke kan forsvare, bliver derhjemme.

Der er behov for, at vi klæder både børn og plejefamilier bedre på til at håndtere de udfordringer, de har med fra tidligere.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører

Mere hjælp til plejefamilier
Derfor er det væsentligt, at de steder, vi anbringer vores mest udsatte børn, kan gribe den udfordring. At få børnene bedst muligt videre i det liv, som de fik en vanskelig start på. Andelen af børn, som anbringes i familiepleje, er stigende. Det er godt. Det kan være rigtig fint at blive anbragt i familiepleje. Rigtig mange familieplejere gør en kæmpe indsats og udgør en tryg og sikker base for nogle børn, som ikke kan bo derhjemme.

Fælles for alle familieplejere er, at de skal på et fire dages grundkursus. Derudover skal kommunen tilbyde løbende supervision og efteruddannelse svarende til to dage årligt. Dertil kommer selvfølgelig krav om tilsyn. Det generelle tilsyn i forhold til familieplejen og det specifikke tilsyn i forhold til de anbragte børn og unge.

Men det er godt nok ikke meget hjælp at få, hvis man har et plejebarn med svære og tunge problemstillinger med i bagagen.

I en ny, stor undersøgelse blandt almindelige plejefamilier, siger mere end halvdelen, at børnene er mere belastede nu end tidligere. Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af de anbragte børn og unge har omfattende vanskeligheder og særlige komplekse behov. Og næsten hver femte af familieplejerne svarer, at de ikke har modtaget den efteruddannelse inden for de seneste tre år, som de lovgivningsmæssigt har krav på og pligt til.

Vi mener, der er behov for et eftersyn af indsatsen over for de anbragte børn. Tallene taler for sig selv. Vi formår ikke at hjælpe dem godt nok i dag. Der er behov for, at vi klæder både børn og plejefamilier bedre på til at håndtere de udfordringer, de har med fra tidligere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00