LVS: Vi skal træffe klogere valg i sundhedsvæsenet

Af Henrik Ullum
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber

Alle læger, der har med patienter at gøre, oplever situationer, hvor de må spørge sig selv, om denne undersøgelse, prøve eller behandling virkelig var nødvendig.

Vi kender ikke omfanget, men vi kender en række af årsagerne, og vi mener, at en del af løsningen kan være et dansk ”Vælg Klogt”-program. Inspirationen kommer fra USA og England, der har gennemført såkaldte ”Choosing Wisely”-programmer.

Lægevidenskabelige Selskaber vil i samarbejde med Danske Patienter tage initiativ til en dansk version, og det skal give såvel læger som patienter nogle værktøjer til at fravælge ting, der ikke har konsekvenser for kvaliteten af behandlingen.

Der er i debatten blevet skudt på vores DRG-system, der belønner produktion mere end kvalitet. Det kan ikke udelukkes, at også DRG har sin del af skylden, men vi vil gerne pege på en række andre årsager til overbehandling og defensiv medicin.

Frygten for shitstormen
Én er de negative konsekvenser af ”patienten i centrum”. Det bliver i et omfang opfattet som en adgang til at vælge på alle hylder og kræve undersøgelser og behandlinger, som lægerne finder overflødige eller direkte uhensigtsmæssige.

Alle læger ved, at der trods alle fagets bedste intentioner vil ske fejl. Men hvor læger ønsker at lære af fejl, så ønsker det omgivende samfund at straffe og hænge i gabestok.

Henrik Ullum, formand, LVS

I det postfaktuelle samfund lyder mantraet, at alle i princippet er lige kloge, men samfundet har brugt meget store ressourcer på at uddanne læger til at være lidt klogere end de fleste, i hvert fald når det gælder sygdom.

Det fører direkte over i en anden væsentlig faktor, nemlig frygten for shitstormen, frygten for at begå en fejl. Alle læger ved, at der trods alle fagets bedste intentioner vil ske fejl. Men hvor læger ønsker at lære af fejl, så ønsker det omgivende samfund at straffe og hænge i gabestok.

Vi kender alle det klassiske spørgsmål til regionsformanden eller ministeren: ”kan du garantere, at dette ikke sker igen,” og det kalder på handling og kontrol fra samfundet. Kulturen er drejet hen mod nul-tolerance over for fejl, og lægens forsvar er overdiagnostik og defensiv medicin.

Endelig er der politikernes ulykkelige forelskelse i garantier og pakkeløsninger. Når politikerne har besluttet, at der skal være ensartede behandlingsgarantier for uens lidelser, så er det klart, at der sker behandlinger, som er overflødige og potentielt skadelige, fordi der er en risiko ved ethvert indgreb i den menneskelige organisme.

Vi ved fra lidelser, der blandt andet har med bevægeapparatet at gøre, at en væsentlig del går i sig selv eller rettes op ved en daglig rask gåtur eller omlægning af livsstil. Det er ofte klogt med en observationsperiode på nogle uger, inden patienten udsættes for kikkertundersøgelser eller operation.

Med andre ord: vælg klogt.

Områder, der nemt kan fravælges
Choosing Wisely programmer blev første gang introduceret i USA i 2012 på baggrund af en undersøgelse, der viste, at 30 procent af procedurer, undersøgelser og behandlinger i det amerikanske sundhedsvæsen var overflødige.

Et engelsk program blev lanceret i oktober 2016, og det har været vores inspiration til ”Vælg Klogt”-initiativet.

Det går i sin enkelthed ud på at udarbejde lister for såvel læger som patienter over procedurer, undersøgelser og behandlinger, som ikke giver nogen mening, og slet ikke mere sundhed, og med sund fornuft kan fravælges, så pengene kan bruges på ting, der gavner patienterne. 

Det er første gang, at læger og patienter på denne måde går sammen om et vælg klogt-program.

Det skal forberedes grundigt, så Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber bruger den første halvdel af 2017 på den konkrete udformning af programmet.