Sådan vil regionerne prioritere medicinudgifter

PRIORITERING: Et nyt prioriteringsråd skal vælge medicin til og fra på sygehusene. Blandt andet ved at inddrage medicinens pris. Altinget er kommet i besiddelse af et notat, der i detaljer viser, hvordan det skal foregå.

Efter års tilløb er Danske Regioner nu klar med en detaljeret model for, hvordan de stigende udgifter til sygehusmedicin kan blive bremset. Det viser et notat, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Der skal bl.a. oprettes et medicinråd. Det nye prioriteringsorgan skal som noget nyt kunne inddrage prisen, når det skal besluttes hvilken sygehusmedicin, der skal bruges i Danmark. Notatet er sendt til medlemmerne af Danske Regioners bestyrelse, der torsdag skal tage stilling til den nye model.   

I notatet foreslås det, at regionernes to nuværende prioriteringsorganer, KRIS og RADS, erstattes med en ny organisation. Foreløbigt er den navngivet Medicinrådet.

”Men til forskel fra KRIS og RADS vil den nye organisation give mulighed for at inddrage lægemiddelomkostninger i den endelige beslutning om, hvorvidt nye lægemidler skal anbefales,” hedder det i notatet. Her slås det også fast, at der i så fald skal indføres et armslængeprincip, så rådets beslutninger ikke kan ændres af regionerne.

Rådets medlemmer
Medlemmerne af medicinrådet vil blandt andet bestå af repræsentanter for lægeverdenen via Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), regionernes topembedsmænd, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Patienterne vil ligesom i KRIS OG RADS være repræsenteret med to medlemmer. Og som noget helt nyt vil Lægemiddelindustriforeningen, Lif, også få en plads i rådet.

Prioriteringen kommer til at ske i samspil mellem Medicinrådet og Amgros, der også styrkes markant. I notatet vurderes det, at der skal ansættes mellem 40 og 50 medarbejdere til Medicinrådets kommende sekretariat og Amgros, der skal have øget analysekraft. I dag er der i alt 19 årsværk ansat i sekretariaterne til KRIS og RADS.

Det kommende råd skal blandt andet på en skala fra 1 til 6 vurdere, hvor meget mere værdi et nyt medikament giver patienterne. Heriblandt medikamentets livsforlængende effekt, bivirkninger og den helbredsmæssig livskvalitet. Rådet vil kunne nedsætte fagudvalg, der kommer med indstillinger til rådets vurderinger.

I notatet oplyses det, at den foreslåede model er inspireret af den måde, som det tyske sundhedsvæsen prioriterer medicin på. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har efter valget talt for en skarpere prioritering. Men hun har afvist, at man ligesom i Norge og England skal opstille generelle, faste beløbsgrænser i forhold til medicinens effekt. 

Hemmelig makspris
Helt centralt i den nye prioriteringsmodel er Amgros, der er regionernes indkøbsorganisation. Amgros skal på baggrund af rådets vurderinger lave en sundhedsøkonomisk beregning af medicinens værdi for patienten. Jo større fordele medikamentet har for patienten, desto højere pris vil man angiveligt kunne acceptere.

”Formålet med den sundhedsøkonomiske analyse er at vurdere og beregne, hvilket prisinterval Amgros vil kunne acceptere i prisforhandlingerne med lægemiddelvirksomheden,” hedder det i notatet. I forhold til medikamentets pris lægges der op til, at Amgros i beregningerne i stedet for indkøbsprisen vil inddrage på den samlede udgift ved at benytte det konkrete medikament. Eksempelvis kan et medikament være dyrere i indkøb end et konkurrerende produkt. Men den samlede udgift til det indkøbsmæssigt dyrere produkt kan være lavere, eksempelvis hvis det modsat det hidtidige produkt ikke kræver indlæggelse eller færre forundersøgelser.   

Når Amgros har beregnet et prisinterval, som man maksimalt vil acceptere, så vil det blive holdt hemmeligt for producenten. Tilbyder producenten derefter en pris, som ligger under maksgrænsen, vil rådet anbefale regionerne, at midlet bliver brugt på sygehusene. Enten som standardbehandling eller som forsøgsbehandling, hvor effekten overvåges.

Men tilbyder producenten en pris, der ligger over den maksimale pris, Amgros har sat, så vil producenten af medikamentet blive orienteret om, at medicinen ikke vil blive brugt som standardbehandling. Et negativt svar fra Medicinrådet betyder ikke, at det formelt set er forbudt for lægerne at bruge medicinen i Danmark. Men erfaringerne fra KRIS og RADS viser, at medicin, der ikke er anbefalet af rådene, stort set ikke bliver brugt. Dermed vil regionerne over for kritikerne kunne sige, at et givent produkt ikke er fravalgt, men blot ikke standardbehandling. Det princip kendes allerede i dag på området for receptmedicin.

Det nye råds og Amgros arbejdsmetode vil variere lidt afhængig af, om det er ny medicin, der vurderes, eller om det er produkter, som allerede er på markedet. 

Forhandling
Af notatet fremgår det så, at virksomheden har to muligheder for at få midlet taget i brug, hvis de har fået negativt svar. Enten ved at skære i prisen eller ved at skaffe dokumentation, der bedre belyser fordelene ved medikamentet.

”Virksomheder har altid mulighed for at indmelde en ny pris eller fremsende ny dokumentation,” hedder det i notatet. Dermed håber man, ligesom man har set i andre lande, at et nej kan få producenterne til at sænke priserne. I notatet fremhæves det blandt andet, at formålet med den nye model er at sikre mere ensartet brug af medicin, bedre behandlingskvalitet og en bedre prisforhandlingsposition for Amgros. 

Der er i notatet ikke sat tal på, hvor store besparelser det nye råd ventes at kunne mindske medicinudgifterne med. Det vurderes blot, at de øgede udgifter til det nye råd og Amgros vil være klart mindre end de ventede gevinster. 

Ifølge Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), er regeringen løbende blevet orienteret om regionernes planer. Det fremgik af et interview med ham i Altinget.

LÆS: Bent Hansen: Ny prioriteringsmodel skal ikke godkendes i Folketinget    

Det ventes, at Danske Regioner vil fremlægge den nye model fredag på et pressemøde.

Se figurer for processen for prioritering af ny og eksisterende medicin. 

 

Se større billede af figuren her.

  

Prioritering for medicin, der allerede er i brug: 

Se større billede af figuren her.

Forrige artikel Overblik: Sådan vil regeringen få patienterne væk fra gangene Overblik: Sådan vil regeringen få patienterne væk fra gangene Næste artikel Hvidbog anbefaler leddegigt-pakke
  • Anmeld

    Ib Christensen

    Prioriteringsinstitut ad bagvejen

    Så fik vi et prioriteringsinstitut ad bagvejen. Folketinget og regeringen vasker sine hænder; Det er regionernes beslutning! Den dyre medicin skal ikke være standardbehandling. Hvem skal så have gavn af den, når den alligevel gives, men ikke som standard? De, der har penge nok eller forbindelser?