Den Nationale Rekommandationsliste - Vandladningsbesvær hos mænd
Den Nationale Rekommandationsliste - vandladningsbesvær hos mænd
Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen sender hermed anbefalinger for farmakologisk behandling af vandladningsbesvær hos mænd i offentlig høring. Anbefalingerne indgår i Den Nationale Rekommandationsliste (NRL).
Om NRL
NRL støtter alment praktiserende læger i valget mellem eller fravalg af tilgængelige lægemidler inden for en defineret lægemiddelgruppe og til en udvalgt patientgruppe. NRL omfatter kun sygdomme og lægemidler, hvor iværksættelse samt opfølgning af farmakologisk behandling forventes at kunne foregå i almen praksis. I det enkelte baggrundsnotat vurderes den tilgrundliggende evidens for effekt og bivirkninger til lægemidler inden for samme lægemiddelgruppe. NRL er ikke en behandlingsvejledning, der gives ikke anbefalinger på tværs af lægemiddelgrupper, og overvejelser vedr. lægemidlers pris og tilskudsstatus indgår ikke i vurderingen.
Om høringen
Udkastet til baggrundsnotatet er sendt i bred offentlig høring via Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).Udkastet til baggrundsnotatet er sendt i høring hos organisationer, myndigheder m.fl. anført på høringslisten.
Sundhedsstyrelsen skal bede om bemærkninger og kommentarer til udkastet fremsendt elektronisk til IRF i Sundhedsstyrelsen på [email protected]senest den 18 marts 2019.
Eventuelle
spørgsmål kan rettes til IRF på [email protected]
Med venlig hilsen
Britta Tendal
Konstitueret sektionsleder, ph.d.
Evidens, uddannelse og beredskab
Sundhedsstyrelsen
Myndighed: Sundhedsstyrelsen
Type: Andet materiale
Høringsfrist: 18-03-2019
Status: Igang