Forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd – Anbefalinger og inspiration til ældreplejen

Sundhedsstyrelsen sender hermed den kommende udgivelse ’Forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd – Anbefalinger og inspiration til ældreplejen’ i offentlig høring. Anbefalingerne har til formål at skabe rammerne for en mere målrettet og sammenhængende indsats for arbejdet med forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd, baseret på et fælles fagligt ståsted for medarbejdere og ledere på ældreområdet. Anbefalingerne omfatter blandt andet planlægning og faglige indsatser, samt inspiration til konkrete metoder på området.

Udgivelsen henvender sig til sundhedsfaglige ledere, administratorer, beslutningstagere og fagpersonale, der beskæftiger sig med voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen, herunder mennesker med demens.

Myndighed: Sundhedsstyrelsen
Type: Andet materiale
Høringsfrist: 27-08-2020
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget