Dignity: Hvordan skaber vi sikkerhed i syd?

Af Henrik Rønsbo
Afdelingsleder for Dignity – Dansk Institut mod Tortur

I efteråret 2015 og foråret 2016 skal den danske udviklingspolitik endnu engang ’gentænkes’, en slags kasseeftersyn på dansk bistand. Hvad betyder det for den ’rettighedsbaserede tilgang’, ’det globale lederskab’, og giver det anledning til nye prioriteter.

Målene for kasseeftersynet er meget generelle. Ønsket om samtænkning af de udenrigspolitiske indsatser (handel, sikkerhed og bistand) er på sin vis befriende. Endelig kaldes en spade for en spade, og det annonceres, at dansk bistand skal indtænkes i skabelsen af sikkerhed for Danmark.

En sådan ’securitization of development’ har mange kritikere, men den er sket krybende i en del år – endelig bliver der meldt klart ud. Men hvad betyder dette for vores ’rettighedsbaserede tilgang’, og hvordan sikrer vi, at befolkninger i Syd også får adgang til sikkerhed og udvikling.

Diktaturstater beware
Da Venstre sidste gang sad på regeringsmagten, var Søren Pind selvproklameret frihedsminister, ”Diktaturstater beware!” skrev han på Facebook. Senere blev han noget ’skarpere’ i sin prioritering af frihederne; friheden til ejendom skulle være løftestangen for alle andre frihedsrettigheder, en fremvoksende middelklasse i Syd, skabt gennem samhandel, ville være den strategiske samarbejdspartner for dansk menneskerettighedsarbejde i Syd. Det var en klar politik, hvad er den nye regerings standpunkt? Tør danske virksomheder åbne kontorer i Benghazi – og hvad er omkostningerne?

Den rettighedsbaserede tilgang skaber sikkerhed for Danmark og den danske befolkning, dette har i mange år været en af hjørnestenene i dansk udenrigspolitik, det er betryggende, at den vedbliver at være det. Spørgsmålet er, hvordan rettigheder kan skabe sikkerhed for befolkninger i Syd.

Kasseeftersyn er godt – men det er bundlinjen, der er afgørende.

Henrik Rønsbo
Afdelingsleder for Dignity – Dansk Institut mod Tortur

Svage og utydelige svar
Den globale flygtningesituation er den værste siden 2. Verdenskrig, og den drives i vid udstrækning af massive sikkerhedsproblemer og krænkelser af menneskerettigheder. Politi, militær og ikke-statslige militser afpresser og torturer rutinemæssigt fattige indbyggere i det globale Syd, hvor flertallet nu koncentreres i hastigt voksende byer, hvor fattige, flygtninge og internt fordrevne ofte tvinges i konflikt om begrænsede ressourcer.

Dignity’s og andres forskning viser, at volds- og mordrater i mange af disse områder er på højde med eller højere end dem, vi forbinder med borgerkrige.  Rutinemæssigt forbinder vi vold med krig, men hverdagen for mange er fattigdom, vold og ’fred’; og voldens effekter breder sig igennem disse samfund. Middelklasserne barrikaderer sig fysisk, socialt og politisk. I mange mellemindkomstlande omsættes op mod 20 % af BNP af (u-)sikkerhedsindustrien.

Men de globale svar er stadig svage og utydelige, og mål om beskyttelse mod vold og overgreb har kun sneget sig ind i de nye Millenium Development Goals ad bagvejen.

Men hvis danskere har behov for sikkerhed og udvikling, hvornår bliver dette så også et mål for Danmarks globale lederskab? Og vigtigst af alt, hvilken rolle har rettigheder i dette arbejde? Kasseeftersyn er godt – men det er bundlinjen, der er afgørende.