Debat

Ny debat: Til kamp for kvinderne

PRÆSENTATION: Hvordan hjælper Danmark bedst kvinder i udviklingslandene med at opnå basale rettigheder som sundhed, beskyttelse og lige muligheder? Altinget: udvikling tager debatten. 

Foto: Nils Meilvang / Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har endnu engang gjort kvinders rettigheder til sin mærkesag i udviklingsarbejdet.

En kamp, der grundlæggende handler om at se på kvinder i udviklingslande som en ressource frem for som ofre og svage. Et væsentligt element i kvindekampen handler derfor om at sikre kvinders basale rettigheder såsom retten til bestemme over egen krop.

Af samme grund har Ulla Tørnæs stillet sig i spidsen for en gruppe på otte EU-lande – Sverige, Frankrig, Holland, Finland, Tyskland, Storbritannien og Belgien – der alle går imod den nye amerikanske abortlov fra præsident Donald Trump.

Loven betyder nemlig, at internationale organisationer ikke længere kan få økonomisk støtte fra USA, hvis de enten tilbyder, informerer om eller henviser kvinder til abort.

Men hvordan hjælper Danmark bedst kvinderne i udviklingslandene? Og hvorfor er netop kvinders rettigheder et vigtigt aspekt af udviklingsdebatten? De spørgsmål sætter Altinget: udvikling nu fokus på.

Mød panelets debattører:

Ulla Tørnæs Ulla Tørnæs (V)
Minister for udviklingssamarbejde. Ulla Tørnæs er tidligere undervisningsminister, uddannelses- og forskningsminister og minister for udviklingsbistand. Hun har påbegyndt jura-studier.

 

Tania Dethlefsen Tania Dethlefsen 
Vicegeneralsekretær i Sex og Samfund. Tania Dethlefsen har tidligere arbejdet i Unicef, DUF og på CBS. Hun har en kandidatgrad i psykologi og kommunikation.

 

Birgitte Qvist-Sørensen Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Birgitte Qvist-Sørensen har førhen arbejdet som social- og sundhedsdirektør i Helsingør Kommune, hos Red Barnet i Bosnien Hercegovina og hos Unifem med ansvar for kvindeprojekter i Sydøstasien. Hun er uddannet teolog.

 

Suzanne Moll Suzanne Moll
Konstitueret direktør i Kvinfo. Suzanne Moll er journalist, men oprindeligt uddannet bibliotekar. Hun har haft en række redaktørposter på forskellige danske medier.

 

Katarina Blomqvist Katarina Blomqvist
Specialkonsulent i Kvinfo. Katarina Blomqvist er uddannet fil.mag. og forskningsbibliotekar. Hun har medvirket til udviklingen af Kvinfos internationale arbejde siden 2006.

 

Martin Lidegaard Martin Lidegaard (R)
Udviklingsordfører for Radikale Venstre. Martin Lidegaard er tidligere udenrigsminister og klima-, energi- og bygningsminister. Han er uddannet cand.comm.

 

Claus Kvist Hansen Claus Kvist Hansen (DF)
Udviklingsordfører for Dansk Folkeparti. Claus Kvist Hansen har siddet i Folketinget siden 2015. Han er uddannet cand.jur.

 

Naser Khader Naser Khader (K)
Udviklingsordfører for Konservative. Naser Khader er tidligere medlem af Radikale Venstre og Liberal Alliance. Han har siddet i Folketinget siden 2007. Naser Khader er uddannet cand.polit. og har en master i teologi. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00