Udlandsarbejdet kræver kreativitet og et ubekymret sind
Det røde kors på brystet har ført Lindy Lillelund vidt omkring, siden han første gang rejste ud for 14 år siden. En oplevelse han spændt havde ventet på i mange år.
For det var ønsket om at udføre humanitært arbejde, der fik ham til at begynde på sygeplejerskeuddannelsen i 1987. Inden da havde han i årevis rejst verden rundt med en rygsæk på ryggen. Mødet med mennesker, der levede under sværere vilkår end dem, han kendte fra opvæksten i Vestjylland, gav ham lyst til gøre en forskel ude i verden.
”De mennesker ville jeg gerne være med til at hjælpe. Og så er sygeplejen en god tilgang til at lave humanitært arbejde,” fortæller han.
Lindy Lillelund har været udsendt otte gange med flere ophold i østafrikanske lande og Afghanistan. Her arbejder man under kaotiske forhold, der stiller helt andre krav til sygeplejefagligheden end arbejdet som anæstesisygeplejerske på et velordnet sygehus i Danmark.
”Der er en uforudsigelighed, som betyder, at jeg i højere grad må bruge min intuition og kreativitet. Når jer er ude, arbejder jeg mere ud fra erfaring, og hvad jeg finder rigtigt i den enkelte situation. Man må løse problemer, som de opstår, og det er ikke muligt at gå op i de samme detaljer,” siger han.
Efter at han blev gift i 2014 er turene blevet lidt kortere, men han har ikke været afsted for sidste gang:
”Jeg ringer, når jeg er klar igen.”
