Wammen og co. får hård kritik for stram finanslov: "Det er et teknokratisk og apolitisk forslag"

SVM-regeringen vil ikke kaste benzin på inflationsbålet, og derfor skal oppositionen droppe de dyre krav ved de kommende finanslovsforhandlinger, mener finansminister Nicolai Wammen, der forventer kort forhandlingsforløb. SF, K, EL og LA er dybt kritiske overfor regeringens udspil.

Det er anden gang, finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer et udspil til en finanslov for 2023. Det forrige udspil blev kasseret, da SVM-regeringen kom til i december. Denne gang havde han derfor selskab af både Troels Lund Poulsen (V) og Jacob Engel-Schmidt (M).
Det er anden gang, finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer et udspil til en finanslov for 2023. Det forrige udspil blev kasseret, da SVM-regeringen kom til i december. Denne gang havde han derfor selskab af både Troels Lund Poulsen (V) og Jacob Engel-Schmidt (M).Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Malte BruhnJonas Wiinblad OvergaardNinna Gøbel Rønberg

Trods en årrække med pandemi og krig i Ukraine er den danske økonomi i topform på alle tænkelige parametre.

Alligevel har nationen brug for mådehold, forsigtighed og en finanslov, der er sjældent stram og uden store gaver til de vælgere, der i november bragte SVM-regeringen til magten.

Årsagen er, at inflationen raser, og derfor kan problemerne eskalere, hvis politikerne begynder at give den i rollen som glade julemænd, der deler penge ud til højre og venstre.

Det var i hvert fald de overordnede budskaber, da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag middag præsenterede sit første bud på, hvordan en finanslov tager sig ud, når den er lavet af en regering hen over den politiske midte.

"Den vigtigste opgave er, at vi bekæmper inflationen, og at vi derfor ikke kaster mere benzin på bålet. Det er det rigtige og forsvarlige at gøre," lød det fra finansminister Nicolai Wammen på pressemødet i Finansministeriet.

Han fortsatte:

"Selvom det kunne være rart at stå og dele milde gaver ud, så kommer det ikke til at ske," lød det fra Wammen.

Hans frygt går på, at økonomien overopheder, hvis der bliver pumpet for mange penge ud i samfundet. Det kan nemlig i sidste ende føre til fyringer, prisstigninger og generel tilbagegang i økonomien.

I udspillet er der ganske vist fundet penge til blandt andet domstolene og skattevæsenet.

Men i det store billede har regeringen spillet ud med en pakke, hvor der samlet skrues ned for aktiviteten i dansk økonomi.

Ligesom i S-regeringens oprindelige udspil til finansloven, er der konkret tale om en såkaldt finanseffekt på minus 0,9 procent.

Spørger man Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, er regeringens udspil mest af alt en normalisering af finanspolitikken efter en lang periode med corona, hvor der blev pumpet ekstra mange penge ud i samfund via hjælpepakker.

"Når man får en så negativ finanseffekt, som der ligges op til i regeringens udspil, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at bremserne bare hamres i. Men et udtryk for, at man normaliserer finanspolitikken lidt, fordi man har kørt med en meget lempelig finanspolitik qua hjælpepakkerne. Det gør man ikke længere," siger Søren Kristensen.

På den baggrund mener han ikke, at regeringens opstramning er så markant, som Wammen fik det til at lyde på pressemøde:

"Regeringen har nok også en interesse i at fortælle, at man gør virkelig meget for at bringe inflationen ned.” 

Overblik

SVM-regeringens udspil til finansloven for 2023

Regeringen vil afsætte 1,9 milliarder kroner til en reserve til skattevæsenet. Det skal ske over perioden fra 2023 til 2026.

Domstolene får 185 millioner kroner i 2023.

Humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser får videreført deres takstløft, som har været gældende siden 2010. Det koster 205 millioner kroner.

SVM-regeringen vil etablere en reserve til en ny arbejdsmiljøaftale for omtrent 1,3 milliarder kroner over perioden 2023-2026.

I aftalen indgår videreførelsen af uddannelsesløftet med 110 procent dagpenge i andet halvår af 2023. Regeringen har afsat cirka 215 millioner kroner over perioden 2023-2025 til at understøtte ledige i at tage en erhvervsuddannelse inden for et område med mangel på arbejdskraft.

Regeringspartierne vil annullere af skatteforhøjelsen på selskabers ejendomsavancer afsættes årligt én milliard kroner fra 2023 og frem.

Regeringen afsætter 1,5 milliarder kroner til håndtering af Covid-19 over de næste to år.

Regeringen vil fortsætte en række til skud til nogle kulturinstitutioner. Det koster 184 millioner kroner.

Wammen forventer kort forhandlingsforløb 

På pressemødet deltog også fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M).

Men langt hovedparten af journalisternes spørgsmål var rettet mod socialdemokraten i midten, og derfor måtte de to ministre bruge det meste af deres eftermiddag på at iagttage Nicolai Wammen svare for sig.

For eksempel måtte finansministeren flere gange gøre rede for, hvorfor der skal holdes igen med pengene, når medierne dagligt bringer historier om danskere, der dør af kræft på grund af ventetider og personalemangel.

Foruden argumentet om den stigende inflation henviste han til, at regeringen vil lave reformer, der skaffer mere arbejdskraft. Men også, at sundhedsministeren for nyligt lavede en såkaldt akutpakke i samarbejde med regionerne.

Læs også

Wammen skulle også svare på, hvorfor den såkaldte forhandlingsreserve i år er historisk lille.

Konkret skal partierne, der ender med at skrive under på det endelige forlig, enes om at uddele 200 millioner kroner på til netop deres mærkesager.

Til sammenligning var forhandlingsreserven på 600 millioner kroner i S-regeringens oprindelige udspil fra sidste år. Sidste år var den på 1,2 milliarder kroner. For tre år siden var den på 2,1 milliarder kroner.

På den baggrund opridsede Nicolai Wammen scenarierne for de kommende forhandlinger sådan her:

"Vi vil sige til partierne, når de kommer til forhandlinger, at 'Vi har lavet meget godt sammen, der er stadig noget, vi kan prioritere. Men det, vi beder jer om, er at tage ansvar for at få Danmark godt igennem en tid, hvor inflationen stadig er en stor udfordring'."

Der er ingen nye penge på det grønne område, og så leverer man ikke en løsning til den meget stramme økonomi, der er ude i kommunerne

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Finansordfører

Han påpegede, at der allerede er brugt penge på en akutpakke til sundhedsvæsenet, en inflationshjælpepakke, en fond til det krigshærgede Ukraine og et løft af psykiatrien. Pengene til initiativerne er finansieret i finansloven for 2023.

Wammen ville ikke sætte ord på, hvem han regnede med at lande et forlig med. Men han forventer ikke et langt forhandlingsforløb.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at den her finanslov kommer lidt sent, og det tilsiger, at vi får arbejdet gjort relativt hurtigt," sagde Wammen.

Forsinkelsen skyldes, at S-regeringens oprindelige finanslovsforslag for 2023 blev lagt på is i forbindelse med valgkampen og de efterfølgende regeringsforhandlinger.

Teknokratisk og apolitisk 

Blandt en række af partierne, der allerede fredag skal til sættemøder i Finansministeriet, modtages SVM-regeringens forslag med udpræget kølighed.

"Det er et teknokratisk og apolitisk forslag, som tager udgangspunkt i den tilstand, der var, da regeringen overtog magten," siger Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen.

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, siger til TV 2, at han "selvfølgelig møder op" til forhandlingerne.

"Men med den forhandlingsreserve, der er, tror jeg, regeringen selv må bære den igennem. Og så bruger vi vores kræfter på noget andet," lød det fra Pape.

Han undrede sig over, "at der mangler noget på det grønne område i regeringens udspil":

"Det trænger til et ordentligt skub."

Kritik er der også fra Folketingets venstre side.

SF's Lisbeth Bech-Nielsen kalder forslaget for "skævt".

"Der er ingen nye penge på det grønne område, og så leverer man ikke en løsning på den meget stramme økonomi, der er ude i kommunerne," siger partiets finansordfører.

Enhedslistens ditto, Pelle Dragsted, mener, at der er tale om en "uansvarlig finanslov."

Han konstaterer, at der ikke er én eneste ny krone til klimaet eller miljøet.

"At det overhovedet kan lade sig gøre, tre dage efter at vi har læst FN's klimapanels skrækrapport, går faktisk over min forstand. Det er et kæmpe svigt af vores fremtid," siger Dragsted.

Lynanalyse

Wammens ambition om et bredt finanslovsforlig hæmmes af fedtet forhandlingsreserve

Af Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget

Sammenlignet med S-regeringens finanslovsudspil fra august har den nye SVM-regerings første udspil fået et nøk til den stramme side. Den høje inflation er den primære forklaring på, at man for en gangs skyld ser et finanslovsforslag, der skal trække strøm ud af økonomien. 

Blandt regeringspartierne er det ikke mindst Venstre, der har grund til tilfredshed. Der er næppe meget i finanslovsforslaget, der ville se anderledes ud, hvis Venstres fungerende leder, Troels Lund Poulsen, havde kreeret det alene.

Derimod er det ikke et udspil, der kan hjælpe socialdemokraterne til at genvinde de tabte vælgere siden valget, og kritikerne på venstrefløjen får foræret flere angrebspunkter. Især på to områder kan der hamres løs fra partier som Enhedslisten, Alternativet og SF.

Frem for alt vækker det kritik, at der ikke afsættes mere til klimaindsatsen. Her er der tale om en uheldig timing for regeringen, for den dystre rapport fra FN's klimapanel ligger kun få dage tilbage og vil give kritikken mere luft. Det er en kritik, der også deles af et parti som Konservative.

Samtidig er den fordelingspolitiske profil drejet til højre sammenlignet med den rene S-regerings finanslove. Det er derfor ikke overraskende, at Enhedslisten slår på, at "velhavere belønnes, mens inflationsramte familier betaler med regeringens finanslov". 

Den fedtede forhandlingsreserve gør det også svært for SF at indgå i et forlig, hvor der ikke er penge til nogen af partiets mærkesager.

Radikale står i et dilemma. Partiet vil gerne med i et forlig, men også her kan det grønne område blive et problem. Specielt når den radikale leder Martin Lidegaard turnerer med en fortælling om, at de manglende klimaambitioner var den altafgørende årsag til, at Radikale ikke gik med i regeringen

Derimod er der på det substantielle plan ikke nogen grund til, at borgerlige partier som Konservative og Liberal Alliance siger nej til at være med. Men selv her er der problemer, og de første meldinger fra den konservative leder Søren Pape Poulsen var overraskende negative. Også Pape er utilfreds med den lave forhandlingsreserve.

For regeringen som helhed vil det se pænere ud at have et par partier mere med i stedet for bare at tromle sit eget flertal igennem.

Men for socialdemokraterne vil et forlig med højrefløjen yderligere understrege, at partiet for alvor har forladt den venstre-socialdemokratiske økonomiske politik, der kendetegnede Mette Frederiksen (S) i de første seks-syv år af hendes tid som socialdemokratisk formand.

Økonom: En politisk prioritering

På pressemødet måtte Nicolai Wammen flere gange forklare, hvorfor der ikke er sat penge af til den grønne omstilling i finansloven. I den forbindelse henviste han til regeringsgrundlaget.

"Det er det mest ambitiøse nogensinde i Danmark. Tidligere har et bredt flertal lavet den grønne fond på mere end 50 milliarder, der er øremærket til grøn omstilling. På den måde skal klimaet ikke kæmpe med andre prioriteter hver gang, der er finanslovsforhandlinger," lød det fra Nicolai Wammen.

Han lovede dog igen og igen, at regeringen "løbende" vil præsentere nye grønne udspil.

Søren Hove Ravn er lektor i økonomi ved Københavns Universitet. I hans øjne har oppositionens kritik "lidt automatreaktion over sig".

"Men," understreger han:

"Man kan ikke sige, at det hele var væltet, hvis vi havde brugt en eller to milliarder mere eller mindre, så i sidste ende er det jo en politisk prioritering, regeringen har lavet. I det store hele er det en bunden opgave at føre en stram finanspolitik, når der er høj inflation. Men man kan altid diskutere, om den kunne have været lidt mere stram eller lidt mere lempelig," siger Søren Hove Ravn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2013), cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF), finansordfører
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

0:000:00