Nicolai WammenVil ministeren redegøre for, om afskaffelsen af modregning i egen og ægtefælles folkepension ændrer i incitamentet til at spare op til egen pension?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, om afskaffelsen af modregning i egen og ægtefælles folkepension ændrer i incitamentet til at spare op til egen pension, når opspareren er tæt på sin egen folkepensionsalder? Der henvises til Kommissionen om Tilbagetrækning og Nedslidnings anbefaling om styrkede incitamenter til pensionsopsparing, der vurderede, at ”når der er få år igen, til at pensionen kan udbetales, kan værdien af det ekstra pensionsfradrag og den fordelagtige afkastbeskatning af pensionsmidler ikke nå at opveje ulemperne ved den øgede modregning på udbetalingstidspunktet.
Opgørelse af det økonomiske incitament til pensionsopsparing tager typisk udgangspunkt i den økonomiske gevinst ved en ekstra indbetaling til pension i forhold til placering i frie midler for en person med en almindelig arbejdsmarkedspension.
Da reglerne for modregning af pensionsudbetalinger i social pension og boligstøtte mv. er de samme som før afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst i social pension, er det økonomiske incitament til pensionsopsparing som udgangspunkt ikke ændret som følge af afskaffelsen af modregning af arbejdsindkomst.
For personer med en beskeden pensionsopsparing kan incitamentet til øget pensionsopsparing dog være styrket, hvis deres pensionsudbetaling er mindre end grænsen for modregning i social pension og de vælger at arbejde i pensionsperioden.







