Konservative bløder op i efterlønsdebat

"Vi vil lave en ordning, som fremadrettet alene målrettes de nedslidte. Det vil sige, at man laver en ordning, som er skræddersyet denne gruppe, og at efterlønnen i sin nuværende form bliver afskaffet," siger den konservative formand for arbejdsmarkedsudvalget, Helle Sjelle.

Hun fastslår, at en efterlønsreform ikke bør ramme de nedslidte, der fortsat skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og den udmelding møder opbakning fra både Liberal Alliance og De Radikale, men de går ikke ind for at indføre en ny ordning.

"Hvis man udfasede efterlønnen, så den ikke er en rettighed, så kunne man have mere lempelige kriterier for de ældre på arbejdsmarkedet i forhold til at få tilkendt førtidspension, hvis man er nedslidt," siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard og fremhæver, at tiltagene bør kombineres med mere attraktive seniorordninger på arbejdsmarkedet.

Også formanden for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, går ind for en afskaffelse af ordningen og at indføre mere lempelige krav for nedslidte ældre, der ansøger om at få tilkendt førtidspension.

Ældre presses på efterløn
Blandt modstanderne af at afskaffe efterlønnen er der længe blevet peget på, at en stor del af de ældre, som går på efterløn, føler sig pressede dertil af deres arbejdsgiver. Det mener De Radikale er et stort problem, da de går tabt for arbejdsmarkedet for altid.

"Vi ved fra undersøgelser, at fordi der er en efterløn, så prikker man dem, som kan gå på efterløn, på ryggen, når der skal fyres, fordi det ikke er helt så synd for dem," siger Morten Østergaard og konkluderer, at der er behov for at arbejdsmarkedets parter sikrer bedre seniorordninger.

I LA bider man først og fremmest mærke i, at efterlønsordningen er med til at gøre det svært for de ældre at blive på arbejdsmarkedet.

"Det er endnu et argument for at afskaffe ordningen, så arbejdsgiverne ikke kan bruge argumentet om, at der alligevel er en efterlønsordning for dem over 60 år," siger Anders Samuelsen.

Ledigheden er et problem
På grund af den økonomiske krise er antallet af ledige jobs relativt lavt. Men Anders Samuelsen mener, at de få jobs blandt andet skyldes det høje skattetryk, og en afskaffelse af efterlønnen derfor ville medvirke til at få sat skub i udviklingen af nye arbejdspladser.

"Hvis man fjerner efterlønnen, er der mulighed for at sænke skatten, og dermed forøge konkurrenceevnen og skabe flere jobs," siger han.

De Konservatives Helle Sjelle erkender problemet og fastslår, at partiet ikke har ambitioner om at afskaffe efterlønnen fra den ene dag til den anden, men at det vil forsøge at få inkorporeret målsætningen i regeringens langsigtede økonomiske planer. Foreløbigt er der dog ikke meget, som tyder på, at Venstre vil gå med på idéen, da beskæftigelsesminister Inger Støjberg allerede har skudt forslaget ned.

Fald i antallet af efterlønnere
På trods af, at der gennem de seneste år har været et fald i antallet af efterlønsmodtagere, er De Radikale langtfra overbevist om, at efterlønsordningen gradvist vil udfase sig selv.

"De beregninger, vi har fået lavet i Finansministeriet, viser, at den stadig i 2020 vil have et omfang i nærheden af 30 milliarder. Og det fald, som er nu, modsvares af, at det er nogle meget større årgange, der bliver efterlønsmodne i de kommende år," siger Morten Østergaard.

Også hos Liberal Alliance afvises påstanden om, at ordningen er ved at at udfase sig selv.

"Det har man sagt i 20 år, også da man lavede efterlønsreformen i 1998. Og uanset om den så er ved det eller ej, taler vi om en periode på 15-20 år. Sagen er, at vi i løbet af ganske få år vil komme til at mangle arbejdskraft," siger Anders Samuelsen og fastslår, at der hvert år er 20.000 flere personer, som forlader arbejdsmarkedet - end der kommer ind på arbejdsmarkedet.