Debat

3F: Vi skal handle nu for at redde det livstruede AMU-system

AMU-systemet er med opkvalificering af arbejdsstyrken grundstenen i grøn omstilling, men lige nu styrbløder systemet. For at fastholde produktiviteten, de nødvendige kompetencer og konkurrencekraften er der derfor akut behov for en støttepakke til faglig opkvalificering og på sigt massive investeringer i efteruddannelse, skriver Søren Heisel.

Hvis den grønne omstilling skal være mere end tanker, så skal efteruddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken opprioriteres markant, mener Søren Heisel.
Hvis den grønne omstilling skal være mere end tanker, så skal efteruddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken opprioriteres markant, mener Søren Heisel. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Heisel
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

AMU-systemet er både unikt og fremragende. AMU sikrer virksomhederne, at de kan få efteruddannet deres ansatte, så medarbejdere får de kompetencer, der er brug for i produktionen. Medarbejderne bliver lynhurtigt opkvalificeret, og dermed er AMU krumtappen i den produktivitetsudvikling, der sikrer dansk erhvervsliv stor konkurrencekraft.

Men AMU-systemet er truet på livet. Antallet af kursister er raslet ned de seneste år som følge af covid-19 og stor travlhed i virksomhederne. Aktiviteten ligger i dag 25 til 60 procent under den budgetterede aktivitet, og skoler må fyre dygtige undervisere som følge af den økonomiske nedtur.

Den udvikling skal vendes.

Grundstenen i grøn omstilling er i fare

AMU-systemet er det vigtige tredje ben i den danske model, hvor opkvalificering af arbejdsstyrken er en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked i vækst.

Nøglen til den grønne omstilling ligger i uddannelse og opkvalificering.

Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

Hvis den grønne omstilling skal være mere og andet end fine tanker på glittet papir, så skal efteruddannelse og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken opprioriteres markant. Nøglen til den grønne omstilling ligger nemlig i uddannelse og opkvalificering.

Først og fremmest er der brug for flere faglærte, men behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling kan ikke løftes af faguddannede alene. Det kræver en langt bredere indsats at sikre, at den nødvendige arbejdskraft med de rette kvalifikationer og kompetencer er til rådighed.

Der bliver med andre ord brug for kompetencer, der i dag løftes af såvel faglærte som ufaglærte. Både ufaglærte og faglærte behøver lynhurtig opkvalificering af deres kompetencer for at løse nye og fremtidige opgaver til glæde for virksomhederne og os alle sammen. AMU er fundamentet i denne proces.

Læs også

Et fagligt system til forandring

AMU-systemet er skræddersyet til at udvikle arbejdsstyrken i en verden i konstant forandring. Lynhurtige, faglige kurser skaber motivation og engagement hos medarbejderne og sætter virksomhederne i stand til at løse nye opgaver på nye måder. Det system må vi ikke lade gå til grunde på grund af en pandemi, ekstrem travlhed og mangel på uddannelsesplanlægning hos arbejdsgiverne.

AMU-systemet skal styrkes og udvikles, så de danske lønmodtagere kan få uddannelse og kompetencer, der giver dem det nødvendige fundament på et arbejdsmarked, hvor jobfunktionerne er under hastig forandring. På længere sigt skal der også investeres massivt i den opkvalificering, der er så livsnødvendig for et bæredygtigt arbejdsmarked i global grøn konkurrence.

På kort sigt, lige hér og nu, er vi imidlertid nødt til at lave konkrete, akutte støtteordninger, der bærer AMU-systemet helskindet gennem den nuværende krisesituation. Der er ganske enkelt brug for en økonomisk kompensationsmodel, der rummer de samme elementer som i 2020 og 2021 under coronakrisen. Der er brug for støtte, og det haster.

Behov for en her og nu løsning

AMU-systemet er for godt til at blive lagt i graven, hvorfor det er afgørende, at der allerede nu holdes en økonomisk hånd under efteruddannelsessystemet for faglærte og ufaglærte.

Søren Heisel, forbundssekretær, 3F

Helt konkret forestiller jeg mig, at en støttemodel i 2022 skal indeholde et økonomisk særtilskud for faldende kursistaktivitet i 2022 baseret på ”normal-situationen” i 2019. Særtilskuddet kan derfor svare til cirka 75 procent af institutionstypernes gennemsnitlige statstilskud og deltagerbetaling per årselev.

Særtilskuddet bør udbetales både for beskæftigede, ledige og selvbetalende kursister, og tilskuddet kan beregnes og udbetales løbende gennem 2022, således at man sikrer skolernes likviditet.

Vi skal finde en løsning nu, og vi skal gøre det i fællesskab; fagbevægelse, regering og arbejdsgivere. Endvidere har regeringen jo allerede i deres reformudspil ”Danmark kan mere I” afsat økonomiske midler til en massiv investering i efter- og videreuddannelse, som vi forventer snarest udmøntes.

AMU-systemet er for godt til at blive lagt i graven, hvorfor det er afgørende, at der allerede nu holdes en økonomisk hånd under efteruddannelsessystemet for faglærte og ufaglærte. Lad os derfor udvikle og investere i arbejdsstyrkens kompetencer – så bliver vi alle rigere og vores produktion grønnere.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Heisel

Forbundssekretær, 3F, formand, SkillsDenmark
Tømrer (1984)