3F, Metal og AMU Nordjylland: Ekspertgruppes anbefalinger truer flexicurity-modellen

Borgere i ressourcestærke kommuner vil opleve gode muligheder for støtte, mens borgere i kommuner med færre ressourcer eller mindre effektive indsatser risikerer at blive overset.

For at de flotte ord om frihed og frisættelse skal gavne de ledige, skal der sikres, at det ikke blot er systemet, der frisættes, men også at borgernes muligheder for at påvirke deres beskæftigelsessituation forbedres.

For eksempel må en tidlig opkvalificeringsindsats indgå som en central del af beskæftigelsesindsatsen.

Med 98 forskellige kommunale beskæftigelsesindsatser vil det også blive svært at sikre en national sammenhæng, og uligheder i beskæftigelsesindsatsen vil især ramme de mindre kommuner, som ofte mangler kapacitet og kompetencer til at løfte opgaven.

Kortsigtede og kontraproduktive besparelser

En af ekspertgruppens anbefalinger er at spare på de lediges ret til uddannelse ved at udsætte denne ret.

I dag kan ledige deltage i uddannelsesforløb efter fem ugers ledighed, men ekspertgruppen foreslår at udvide denne venteperiode til seks måneder.

Dette er et eksempel på, hvordan kortsigtede økonomiske hensyn kan føre til beslutninger med langsigtede, negative konsekvenser.

Peter Thomsen, Søren Nellemann Johansen, Jesper Falkenberg Clausen
Direktør, AMU Nordjylland, A-kasseleder, 3F Aalborg, A-kasseleder, Metal Aalborg

Dette er et eksempel på, hvordan kortsigtede økonomiske hensyn kan føre til beslutninger med langsigtede, negative konsekvenser.

Uddannelse er nemlig en afgørende faktor for at øge de lediges chancer for varig beskæftigelse – og for at tilpasse dem til et arbejdsmarked, der er under konstant forandring.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne data viser seks ud af ti undersøgelser, at uddannelsesindsatser øger den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet – uanset køn, alder eller etnicitet.

At udsætte retten til uddannelse vil derfor medføre, at flere ledige forbliver uden for arbejdsmarkedet, fordi de ikke får de nødvendige kompetencer til at søge job, der kræver højere kvalifikationer.

Det vil især ramme de grupper, der har sværest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, som ufaglærte eller langtidsledige.

Utilsigtede konsekvenser

Blandt de utilsigtede konsekvenser af ekspertgruppens anbefalinger er også effekten på uddannelsesinstitutionerne.

Når ledige ikke længere har samme adgang til kurser og opkvalificering, så vil uddannelsesinstitutionerne naturligvis opleve et markant fald i efterspørgslen på disse kurser.

For at tilpasse sig vil institutionerne blive nødt til at skære ned på udbuddet af kurser og uddannelsesforløb – og dermed begrænse adgangen for alle, ikke kun de ledige.

Dette kan blive et alvorligt problem.

I stedet for at sikre en bred og let adgang til opkvalificering for alle, kan resultatet blive det stik modsatte: Færre kurser, færre muligheder og en arbejdsstyrke, der ikke er rustet til fremtidens krav.

I en tid med rekrutteringskrise, hvor arbejdsgivere mangler kvalificeret arbejdskraft, så virker det i det hele taget temmelig kontraproduktivt at nedprioritere arbejdsstyrkens kompetenceudvikling.

Der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst ved udsættelsen, men de langsigtede økonomiske, sociale og samfundsmæssige konsekvenser kan næppe retfærdiggøre dette valg.

En discount-indsats

Forslaget om at udsætte retten til uddannelse vil uden tvivl spare penge for kommunerne – på kort sigt.

Men det vil også fastlåse mange (især kortuddannede) ledige i et "ledighedslimbo," uden mulighed for at bruge uddannelsesredskabet til at komme tilbage på arbejdsmarkedet på længere sigt.

Færre kurser, færre muligheder og en arbejdsstyrke, der ikke er rustet til fremtidens krav.

Peter Thomsen, Søren Nellemann Johansen, Jesper Falkenberg Clausen
Direktør, AMU Nordjylland, A-kasseleder, 3F Aalborg, A-kasseleder, Metal Aalborg

Dette kan ende med at blive en meget dyr besparelse. Jo længere tid, en borger er ledig, desto sværere bliver det at finde et job.

Derfor er det afgørende at anvende uddannelse og kurser tidligt i ledighedsperioden, så de ledige forbliver aktive - og attraktive for nye arbejdsgivere.

Med et arbejdsmarked, der hurtigt forandrer sig, er det en alvorlig fejltagelse at forhindre arbejdsstyrken i at få adgang til de færdigheder, der kræves fremover.

Det er en fejltagelse, der for alvor vil blive mærkbar, når konjunkturerne vender og ledigheden igen begynder at stige.

En amputeret arbejdsmarkedsmodel

Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked, der bygger på den såkaldte flexicuritymodel – ofte omtalt som "den danske model."

Modellen bygger på tre ben: frihed for virksomheder til at hyre og fyre, økonomisk sikkerhed for arbejdstagerne via ledighedsydelser og hurtig adgang til opkvalificering for de ledige.

Det sidste ben, opkvalificeringen, er livsvigtigt for både arbejdstagere og virksomheder, da det sikrer en kompetent arbejdsstyrke.

Ekspertgruppens anbefalinger truer dette tredje ben. Ved at skære ned på uddannelsesmulighederne risikerer regeringen at efterlade den danske model haltende og ude af stand til at imødekomme fremtidens arbejdsmarkedskrav.

Hvis ikke alle tre ben er intakte, vil beskæftigelsesindsatsen miste sin balance, og vi vil stå tilbage med en model, der er amputeret og dysfunktionel – med negative konsekvenser for både virksomheder og arbejdstagere.