Debat

Dansk Metal: Det er forrykt, at arbejdsgiverne kræver statsstøtte til deres egne forsikringer

Højesterets dom i en principiel arbejdsskadesag har fået arbejdsgivere og forsikringsbranchen til at kræve milliardhjælp fra staten. Men regningen er stærkt overdrevet, skriver Dan Mikkelsen, som i stedet opfordrer til et opgør med de private arbejdsskadeforsikringer.

Højesterets dom bør ikke bruges som anledning til panik og skræmmekampagner. Den bør bruges som anledning til at skabe et mere retfærdigt, mere effektivt og mere gennemsigtigt arbejdsskadesystem, skriver Dan Mikkelsen. — Højesterets dom bør ikke bruges som anledning til panik og skræmmekampagner. Den bør bruges som anledning til at skabe et mere retfærdigt, mere effektivt og mere gennemsigtigt arbejdsskadesystem, skriver Dan Mikkelsen.Foto: Dansk Metal

13. maj 2026 kl. 02.00

Dan Mikkelsen

Forbundssekretær, Dansk Metals miljø- og arbejdsskadesekretariat

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der gik ikke mange timer fra højesteretsdommen i en principiel arbejdsskadesag faldt, til arbejdsgiverorganisationer og forsikringsbranchen stod klar med regningen til fællesskabet.

Dansk Industri, Tekniq og F&P har nærmest stået i kø for at advare mod milliardregninger og kræve, at staten skal betale for konsekvenserne af dommen.

Først blev der talt om op mod 100 milliarder kroner. Siden er beløbet blevet barberet ned til mellem ti og 30 milliarder kroner. Det siger noget om niveauet for overdrivelse i debatten.

For mens arbejdsgiver- og forsikringssiden har pustet tallene op, har fagbevægelsen og skadelidtes repræsentanter forsøgt at holde fast i fakta og proportioner.

Arbejdsskadeforsikringerne har været en særdeles god forretning for forsikringsbranchen.
Dan Mikkelsen
Forbundssekretær, Dansk Metals miljø- og arbejdsskadesekretariat

I Fagbevægelsens Hovedorganisations processkrift til højesteret blev de potentielle efterbetalinger gennemgået grundigt. Her blev der peget på regulære regnefejl og stærkt overdrevne antagelser i de beregninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Beskæftigelsesministeriet havde lagt frem.

Når fejlene korrigeres, og der tages udgangspunkt i de faktiske erfaringer fra lignende genoptagelsessager, lyder det realistiske skøn på omkring 235 millioner kroner i bagudrettede erstatninger.

På fællesskabets regning

235 millioner kroner er naturligvis ikke småpenge. Men sat i forhold til de samlede årlige erstatningsudgifter i arbejdsskadesystemet, som de seneste år har ligget mellem cirka fire og seks milliarder kroner, er der tale om et niveau, som ligger inden for almindelige udsving i systemet.

Alligevel bliver der nu lagt massivt politisk pres fra organisationer som DI, Tekniq og F&P på Christiansborg for at få staten til at tage regningen.

Det er et bemærkelsesværdigt synspunkt fra en branche, som ellers normalt hylder markedsløsninger og privat ansvar.

Enten er arbejdsgiverorganisationerne og forsikringsbranchen gået i panik. Eller også er de hoppet med på den efterhånden velkendte tendens fra andre erhverv: Når regningen bliver stor nok, skal fællesskabet betale.

Læs også

Navnenyt

3F finder ny international chef fra EU-repræsentationen

Samtidig er det svært at overse det næste politiske træk, som sandsynligvis er på vej.

Nu hvor højesteret har fastslået, at den nedre grænse for erhvervsevnetab ligger på fem procent, vil arbejdsgiversiden næsten med sikkerhed forsøge at få Folketinget til at hæve grænsen til 15 procent. Det vil være en markant forringelse for arbejdsskadede lønmodtagere.

I årevis har praksis været, at skadelidte kunne få erstatning ved tab på omkring 11-12 procent. Hvis grænsen hæves til 15 procent, vil mange mennesker med reelle og dokumenterede tab blive afskåret fra erstatning.

Det er værd at huske, hvad sagen egentlig handler om: Mennesker, som har mistet arbejdsevne efter en arbejdsskade.

Et mere retfærdigt arbejdsskadesystem

Debatten giver samtidig anledning til at genbesøge et over ti år gammelt forslag fra Dansk Metal: Nemlig at samle hele arbejdsskadeforsikringssystemet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og dermed skrive de private forsikringsselskaber ud af ligningen.

Forslaget blev bestemt ikke modtaget med begejstring fra arbejdsgiversiden, da vi første gang rejste det. Men siden har selvsamme idé fundet vej til AES' egne analyser.

I 2022 bad beskæftigelsesministeren AES om at redegøre for mulighederne for hurtigere og mere effektive arbejdsskadesager. Her indgår forslaget som et konkret spor. AES vurderer selv, at en samlet model vil kunne give både hurtigere afgørelser og betydelige administrative besparelser for arbejdsgiverne.

Det er svært både at kræve privat profit i gode tider og offentlig redningskrans, når domstolene giver de arbejdsskadede medhold.
Dan Mikkelsen
Forbundssekretær, Dansk Metals miljø- og arbejdsskadesekretariat

Det er ellers ikke småpenge, der forsvinder i administration og overskud i det nuværende system. Tal fra F&P viser, at arbejdsskadeforsikringerne har været en særdeles god forretning for forsikringsbranchen.

Fra 2012 til 2024 opkrævede selskaberne 14,9 milliarder kroner mere i præmier, end de udbetalte i erstatninger. Alligevel afviser arbejdsgiversidens repræsentanter fortsat modellen med henvisning til, at det vil være en "nationalisering" af et velfungerende forsikringsmarked.

Det argument klinger hult i lyset af den aktuelle debat. For hvis markedet er så velfungerende, hvorfor skal staten så nu betale regningen? Det er svært både at kræve privat profit i gode tider og offentlig redningskrans, når domstolene giver de arbejdsskadede medhold.

Højesterets dom bør ikke bruges som anledning til panik og skræmmekampagner. Den bør bruges som anledning til at skabe et mere retfærdigt, mere effektivt og mere gennemsigtigt arbejdsskadesystem.

Læs også