Debat

Akademikerne: Arbejdsmarkedets forældede lovgivning sender freelancere i frit fald

Den danske model halter efter arbejdsmarkedets forandringer og griber ikke det stigende antal af freelancere, kontraktansatte og selvstændige i det fælles sikkerhedsnet. Det er på tide at modernisere reglerne og ligestille selvstændige og freelancere med traditionelle lønmodtagere, skriver Lisbeth Lintz.

Regler&nbsp;er ikke fulgt med arbejdsmarkedets forandringer. Vi taber derfor den&nbsp;voksende skare af atypisk ansatte, som ikke passer ind i de rigide systemer, skriver&nbsp;Lisbeth Lintz.<br>
Regler er ikke fulgt med arbejdsmarkedets forandringer. Vi taber derfor den voksende skare af atypisk ansatte, som ikke passer ind i de rigide systemer, skriver Lisbeth Lintz.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lisbeth Lintz Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Frie fugle. Globale bohemer. Digitale iværksættere. Soloselvstændige. Projektansatte. Det skorter ikke på romantiske og smarte betegnelser for folk uden fast arbejdsgiver. For mange er det frie, fleksible arbejdsliv da også lykken.

Men friheden har sin pris. Den højt besungne danske model passer ikke til dem, der er atypisk ansatte: Freelancerne, de selvstændige konsulenter og de kontraktansatte. De har ingen sikkerhed i ansættelsen og har helt andre vilkår end fastansatte.

Arbejdsmarkedet i Danmark er i hastig forandring, og desværre halter lovgivningen bagefter. Et sundt arbejdsmarked er også et mangfoldigt arbejdsmarked, og det er kun godt, når ikke alle vælger en levevej som traditionel lønmodtager.

Vi ønsker at sætte fokus på vilkårene for en voksende skare af atypisk ansatte, som ikke passer ind i de rigide systemer

Lisbeth Lintz
formand, Akademikerne

I stedet skylder vi dem også at indrette systemerne, dagpenge, skat, sygdom og efteruddannelse, så de befordrer deres virkelyst i stedet for at frustrere, forvirre og i værste fald sætte stopklodser for deres driftighed.

For de frie fugle betyder flexicurity først og fremmest fleksibilitet for kunden – og usikkerhed for leverandøren. Kunden synes måske, at timeprisen på 1.000 kroner ser høj ud.

Men tænk på, hvad den skal dække: Kontorhold, forsikringer og opsparing til ferie, barsel, efteruddannelse og pension. Og også tiden på research, kørse og salgsarbejde.

Læs også

Forældede regler skaber ulighed

Ferie, barsel og pension er en selvfølge for fastansatte, men for mange selvstændige er det en luksus, som de ikke kan tillade sig. Der er simpelthen ikke penge at lægge til side.

Sygedagpenge er lønmodtagernes fælles sikkerhedsnet. Som freelancer må man forsikre sig mod sygdom i dyre domme eller håbe på, at helbredet holder, og at folkepensionen stadig findes, når man bliver gammel. Velfærden er skævt fordelt.

Arbejdsmarkedets love og systemer er indrettet til lønmodtagere i en tid, hvor man groft sagt enten var arbejder, funktionær eller direktør i en virksomhed. Reglerne er ikke længere tidssvarende. Vi ønsker at sætte fokus på vilkårene for en voksende skare af atypisk ansatte, som ikke passer ind i de rigide systemer.

Hvis ikke vi indretter systemerne anderledes, skaber vi et prekariat af højtuddannede løst tilknyttede arbejdsmarkedet

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Andelen af løst tilknyttede akademikere på arbejdsmarkedet stiger. De seneste ti år har Danmark set en betydelig stigning i antallet af selvstændige uden ansatte og et fald i antallet af selvstændige med ansatte. Der er med andre ord kommet flere soloselvstændige. Nogle er det af lyst, andre af nød.

Tid til at lappe hullerne

Omkring 56.000 akademikere arbejder freelance.

Godt 11.000 har egen virksomhed. Knap hver sjette akademiker kombinerer flere indtægtsformer som for eksempel lønarbejde og selvstændig virksomhed. De selvstændige akademikere skaber økonomisk vækst, og mange oplever stor arbejdsglæde.

Men maskerne i det sikkerhedsnet, som velfærdsstaten spænder ud, er ikke fine nok til at gribe dem, når uheldet er ude, eller når en verdensomspændende virus pludselig fjerner indkomstgrundlaget.

Hvis ikke vi indretter systemerne anderledes, skaber vi et prekariat af højtuddannede løst tilknyttede arbejdsmarkedet. Derfor glæder det Akademikerne, at regeringen har annonceret, at de vil nedsætte et "råd for fremtidens arbejde," der skal sætte ind overfor skævheder på arbejdsmarkedet.

Tiden er inde til at få lappet hullerne i det danske sociale sikkerhedsnet og få skabt et trygt arbejdsmarked for alle. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

0:000:00