Aktører: Uddannelsessystemet skal være mere fleksibelt

Målet er ikke videre uddannelse i sig selv, men muligheden og de tydelige veje er en afgørende forudsætning for, at flere orienterer sig mod erhvervsakademi- og professionsuddannelserne efter deres ungdomsuddannelse.

Og så handler det også om, at de unge i gymnasiet i langt højere grad skal vejledes mod de kortere praksisnære videregående uddannelser.

Skab mere lige vilkår mellem fuldtidsuddannelser og deltidsuddannelser

Udover at se samlet på fuldtidsuddannelserne og nedbryde siloerne her, er det også oplagt at se mere samlet på forholdet mellem fuldtidsuddannelserne og deltidsuddannelse for at skabe mere lige muligheder uanset hvilken vej, man går gennem uddannelsessystemet.

Med udsigt til mangel på arbejdskraft i flere brancher og sektorer, må samfundet gøre det let for de uddannelsessøgende at uddanne sig til arbejdsmarkedets behov

Nanna Højlund, Jannik Petersen m.fl.,
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Vi hilser derfor velkomment, at reformkommisionen har et blik for den ulighed, der i dag eksisterer mellem fuldtidsuddannelse, som er fuldt finansieret med både taxameter og SU, og så deltidsuddannelse som finansieres med størstedelen som deltagerbetaling fra den enkelte selv eller vedkommendes arbejdsgiver og med meget begrænsede muligheder for SVU.

Det betyder i praksis også, at de, der har fået mindst uddannelse tidligt i livet og har været længst tid på arbejdsmarkedet, er henvist til selv at finansiere det på et senere tidspunkt.

Også på dette punkt er der behov for at se på ”arkitekturen” i systemet. I dag fungerer fuldtid og deltid i høj grad som to adskilte systemer. Der er fremadrettet behov for at se på langt større fleksibilitet i både afviklingsformater, støttemuligheder og anerkendelse af kompetencer på tværs af de to typer af uddannelse.

Det er nødvendigt, hvis fleksibiliteten i uddannelsessystemet skal øges, hvis muligheden for at tage uddannelses i kombination med arbejde skal styrkes, og hvis man skal gøre op med den grundlæggende praksis, at størstedelen af uddannelse tages tidligt i livet.

Mere fokus på specifikke udfordringer

Reformkommissionens første rapport forholdt sig til store og brede løsninger. Det vil imidlertid også være oplagt for kommissionen at se på områder, hvor der er specifikke udfordringer og barrierer, som kunne løses med mindre omfattende midler.

Kommissionen kunne for eksempel analysere mulighederne for at lave tiltag, der kunne hjælpe flere unge ind på uddannelser i de brancher, der især mangler arbejdskraft.

Det vil kræve indsatser af en anden type end dem, der hidtil er set på. For det er ikke givet, at den ungdomsuddannelse, de unge har valgt, er en god indgang til videre uddannelse på et mangelområde.

Vejen videre for dem går heller ikke nødvendigvis gennem traditionelle akademiske suppleringsfag. Vi vil derfor anbefale, at Reformkommissionen arbejder med muligheden for at placere trædesten i det videregående uddannelsessystem, som kan få flere unge til at søge uddannelser, der ellers ikke ligger i umiddelbar forlængelse af den kurs, de hidtil har fulgt.

Reformkommissionen bør undersøge, hvordan systemet kan gøres smidigere set fra den studerendes synsvinkel

Nanna Højlund, Jannik Petersen m.fl.,
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Et eksempel på sådan en trædesten er kunne være at etablere et praktikum for studenter, som ønsker at tage en af erhvervsakademiernes teknologiske uddannelser.

Disse uddannelser er oprindeligt tænkt som overbygninger til erhvervsuddannelser, men i de senere år er det hovedsageligt studenter, der har søgt ind på dem. Desværre er frafaldet blandt studenterne for højt, blandt andet fordi de mangler de tekniske og praktiske kompetencer, som de erhvervsuddannede kommer med.

Uddannelsesinstitutionerne har forsøgt at gøre noget ved dette problem gennem et treårigt forsøg med et teknisk og praktisk forkursus. Resultaterne er lovende og viser, at studenterne opnår visse grundlæggende praktiske færdigheder, som bedre sætter dem i stand til at gennemføre en teknologisk uddannelse.

Det fire uger lange forløb er desværre bare for kort til at undgå det markante frafald, som opleves blandt studenterne. Med et forlænget forkursus, praktikum, for studenter, kan vi sætte en nyttig trædesten i uddannelsessystemet og få flere godt igennem de teknologiske uddannelser og forsyne erhvervslivet med den arbejdskraft, de efterspørger.

Med udsigt til vedvarende mangel på arbejdskraft i flere brancher og sektorer, må samfundet gøre det let for de uddannelsessøgende at uddanne sig i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

Vi anbefaler, at Reformkommissionen undersøger, hvordan systemet med enkle greb kan gøres smidigere set fra den studerendes synsvinkel.