Lektor: Kampen om fag- og ufaglærte stiller nye krav til arbejdsmiljøet

I disse tider bekymrer mange sig for den stigende mangel på arbejdskraft. På den korte bane, er der mangel på arbejdskraft i mange lande som følge af det opsving, der i øjeblikket er i gang. På den lidt længere bane står mange samfund – herunder det danske – overfor en mere strukturel mangel på arbejdskraft.

I Danmark handler samtalen meget om, hvordan vi skal få løst centrale velfærdsopgaver, eksempelvis i ældresektoren eller i dagtilbud. Men manglen på arbejdskraft kan også rykke på helt centrale strukturer på arbejdsmarkedet.

Hvis vi ser på lavtlønsarbejdsmarkedet i USA, er det et godt eksempel på, hvordan mangel på arbejdskraft har potentiale til at vende op og ned på veletablerede strukturer på arbejdsmarkedet.

Danske arbejdsgivere – offentlige som private – må nøje overveje, hvordan de vil imødekomme et arbejdsmarked, og hvor der er større rift om medarbejderne. Det handler om løn, men det handler også om arbejdspladsernes evne til at få medarbejderne til at føle sig værdsat og tilpas på arbejdsmarkedet.

Massiv mangel på arbejdskraft i USA

Vi bor i øjeblikket i USA. Mange danskere, der har rejst og boet i USA, har bemærket, at drikkepenge er en central – og af og til forvirrende – del af kulturen. Hvis du går ud og spiser, forventes det, at du lægger 20 procent oven i regningen, med mindre servicen har været ringe. Hvis du får en ”valet” til at parkere din bil, bør du give mellem 2 og 5 dollars, og da vi spurgte en amerikaner, om man gav drikkepenge til frisøren var svaret et "tjo, det ville han nok gøre, hvis han synes frisuren var blevet pæn".

At give drikkepenge er en del af den sociale kontrakt, og det er for mange, der arbejder i servicesektoren, en stor del af aflønningen. Mere grundlæggende er ideen selvfølgelig at give medarbejderne incitamenter til at give god service, og kunden frihed, til at belønne indsatsen.

Enkelte steder, går restaurantørerne så langt, at de sætter et skilt på døren, hvor der står, om gæsterne ikke godt vil være søde ved dem, der er kommet på arbejde

Caroline Howard Grøn
Lektor, Kronprins Frederiks Institut for Offentlig Ledelse

Lige nu, er der massiv mangel på arbejdskraft i USA, særligt i servicesektoren. Vi har stort set ikke spist på en restaurant, hvor der ikke stod et skilt med ”hiring” udenfor døren. De mangler alle sammen arbejdskraft. Det sætter sig i serviceniveauet. Hvor man normalt i USA kan forvente meget oplagt og opmærksom service, eksempelvis at regningen bliver leveret lige inden måltidet er færdigt, så man ikke skal vente, så er oplevelserne nu noget mere blandede. Der er længere ventetider, og det kan af og til være svært at blive betjent.

Enkelte steder, går restaurantørerne så langt, at de sætter et skilt på døren, hvor der står, om gæsterne ikke godt vil være søde ved dem, der er kommet på arbejde. For de knokler, men der er bare for få hænder til, at man som gæst kan blive betjent som man plejer.  

Samtidig gør konkurrencen om arbejdskraft også, at visse fastfoodkæder nu tilbyder 15 dollars i timen, det dobbelte af mindstelønnen. Det samme gør eksempelvis Amazon på deres lagerfaciliteter, hvor de i reklamer, der rammer min Twitter, fortæller om gode arbejdsvilkår, timeløn på 18 dollars i timen og fuld sundhedsforsikring fra dag et. 

Mangel på arbejdskraft udfordrer den sociale kontrakt

Men den grundlæggende ”kontrakt” på serviceområdet bliver udfordret. Delvist fordi kunder, der af og til oplever ringe service, vil være tilbøjelige til at lægge mindre i drikkepenge. Også selvom det ikke er den enkelte medarbejder, der gør sig mindre umage, men simpelthen fordi vedkommende skal betjene flere kunder.

Delvist fordi konkurrence om arbejdskraft driver timelønningerne op ad. Udviklingen peger i retning af, at drikkepenge måske kommer til at spille en mindre rolle i fremtiden, og at lønnen for folk i servicesektoren i højere grad kommer til at bestå af ”reel” løn, som vi kender det fra Danmark.

Det ville være en væsentlig ændring i den amerikanske servicesektor, og det vil også udfordre forestillingen om ”service” mere generelt i det amerikanske samfund.