Debat

Lektor: Kampen om fag- og ufaglærte stiller nye krav til arbejdsmiljøet

USA er et eksempel på konsekvenserne af et samfund med massiv mangel på arbejdskraft. Det viser, hvor vigtigt det er at sikre, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet føler sig værdsat for deres indsats, skriver Caroline Howard Grøn.

Den amerikanske servicesektor, der i høj grad er centreret om drikkepenge, er et godt eksempel på, hvad det kan betyde, hvis vi ser ind i en fremtid med markant mindre ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft, skriver Caroline Howard Grøn. 
Den amerikanske servicesektor, der i høj grad er centreret om drikkepenge, er et godt eksempel på, hvad det kan betyde, hvis vi ser ind i en fremtid med markant mindre ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft, skriver Caroline Howard Grøn.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Caroline Howard Grøn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse tider bekymrer mange sig for den stigende mangel på arbejdskraft. På den korte bane, er der mangel på arbejdskraft i mange lande som følge af det opsving, der i øjeblikket er i gang. På den lidt længere bane står mange samfund – herunder det danske – overfor en mere strukturel mangel på arbejdskraft.

I Danmark handler samtalen meget om, hvordan vi skal få løst centrale velfærdsopgaver, eksempelvis i ældresektoren eller i dagtilbud. Men manglen på arbejdskraft kan også rykke på helt centrale strukturer på arbejdsmarkedet.

Hvis vi ser på lavtlønsarbejdsmarkedet i USA, er det et godt eksempel på, hvordan mangel på arbejdskraft har potentiale til at vende op og ned på veletablerede strukturer på arbejdsmarkedet.

Danske arbejdsgivere – offentlige som private – må nøje overveje, hvordan de vil imødekomme et arbejdsmarked, og hvor der er større rift om medarbejderne. Det handler om løn, men det handler også om arbejdspladsernes evne til at få medarbejderne til at føle sig værdsat og tilpas på arbejdsmarkedet.

Massiv mangel på arbejdskraft i USA

Vi bor i øjeblikket i USA. Mange danskere, der har rejst og boet i USA, har bemærket, at drikkepenge er en central – og af og til forvirrende – del af kulturen. Hvis du går ud og spiser, forventes det, at du lægger 20 procent oven i regningen, med mindre servicen har været ringe. Hvis du får en ”valet” til at parkere din bil, bør du give mellem 2 og 5 dollars, og da vi spurgte en amerikaner, om man gav drikkepenge til frisøren var svaret et "tjo, det ville han nok gøre, hvis han synes frisuren var blevet pæn".

At give drikkepenge er en del af den sociale kontrakt, og det er for mange, der arbejder i servicesektoren, en stor del af aflønningen. Mere grundlæggende er ideen selvfølgelig at give medarbejderne incitamenter til at give god service, og kunden frihed, til at belønne indsatsen.

Enkelte steder, går restaurantørerne så langt, at de sætter et skilt på døren, hvor der står, om gæsterne ikke godt vil være søde ved dem, der er kommet på arbejde

Caroline Howard Grøn, lektor, Kronprins Frederiks Institut for Offentlig Ledelse

Lige nu, er der massiv mangel på arbejdskraft i USA, særligt i servicesektoren. Vi har stort set ikke spist på en restaurant, hvor der ikke stod et skilt med ”hiring” udenfor døren. De mangler alle sammen arbejdskraft. Det sætter sig i serviceniveauet. Hvor man normalt i USA kan forvente meget oplagt og opmærksom service, eksempelvis at regningen bliver leveret lige inden måltidet er færdigt, så man ikke skal vente, så er oplevelserne nu noget mere blandede. Der er længere ventetider, og det kan af og til være svært at blive betjent.

Enkelte steder, går restaurantørerne så langt, at de sætter et skilt på døren, hvor der står, om gæsterne ikke godt vil være søde ved dem, der er kommet på arbejde. For de knokler, men der er bare for få hænder til, at man som gæst kan blive betjent som man plejer.  

Samtidig gør konkurrencen om arbejdskraft også, at visse fastfoodkæder nu tilbyder 15 dollars i timen, det dobbelte af mindstelønnen. Det samme gør eksempelvis Amazon på deres lagerfaciliteter, hvor de i reklamer, der rammer min Twitter, fortæller om gode arbejdsvilkår, timeløn på 18 dollars i timen og fuld sundhedsforsikring fra dag et. 

Mangel på arbejdskraft udfordrer den sociale kontrakt

Men den grundlæggende ”kontrakt” på serviceområdet bliver udfordret. Delvist fordi kunder, der af og til oplever ringe service, vil være tilbøjelige til at lægge mindre i drikkepenge. Også selvom det ikke er den enkelte medarbejder, der gør sig mindre umage, men simpelthen fordi vedkommende skal betjene flere kunder.

Delvist fordi konkurrence om arbejdskraft driver timelønningerne op ad. Udviklingen peger i retning af, at drikkepenge måske kommer til at spille en mindre rolle i fremtiden, og at lønnen for folk i servicesektoren i højere grad kommer til at bestå af ”reel” løn, som vi kender det fra Danmark.

Det ville være en væsentlig ændring i den amerikanske servicesektor, og det vil også udfordre forestillingen om ”service” mere generelt i det amerikanske samfund.

Bør give stof til eftertanke i Danmark

Hvorfor skal vi i Danmark så tænke over, hvordan medarbejdere i den amerikanske servicesektor aflønnes? Altså udover, når vi rejser og skal have styr på det der med drikkepengene? Det skal vi fordi, den amerikanske servicesektor er et godt eksempel på, hvad det kan betyde, hvis vi ser ind i en fremtid med markant mindre ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft.

Den amerikanske servicesektor er nok ekstrem, men der er også hjørner af det danske arbejdsmarked, hvor vi bør se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at være medarbejder

Caroline Howard Grøn, lektor, Kronprins Frederiks Institut for Offentlig Ledelse

Den amerikanske servicesektor er nok ekstrem, når det kommer til dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår, men der er også hjørner af det danske arbejdsmarked, hvor vi bør se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at være medarbejder.

Mange kommuner er allerede godt i gang, eksempelvis på ældreområdet, men det kræver også samfundsmæssig opmærksomhed.

Det handler både om løn og om arbejdsvilkår, men det handler også om, hvordan vi sikrer, at vi får så mange som muligt af dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet til at finde sig til rette i et job, hvor de oplever at blive værdsat for deres indsats i deres daglig møde med borgere, leder og kolleger.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Caroline Howard Grøn

Lektor, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.scient.pol, ph.d., (Københavns Uni)