Skærpet regulering kan ramme lønmodtagere på pengepungen

Det har taget seks år at nedjustere lønningerne i det offentlige, hvorimod man hurtigt har drejet på lønknappen i det private.
Nana Wesley Hansen
Adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet
Mens der er udsigt til, at de kommunalt ansatte får lidt flere penge i lønningsposen de næste år, måtte fagbevægelsen under de netop overståede overenskomstforhandlinger give arbejdsgiverne en indrømmelse på den generelle regulering af lønudviklingen.
Kompromiset betyder, at de kommunale lønninger ikke kan stige mere end lønningerne i det private. Sker det, vil et såkaldt privatlønsværn barbere den ekstra pose penge væk, så forskellen udlignes fuldstændigt.
Værnet er en skærpelse af en tidligere ordning, der i princippet tillod lønningerne i det offentlige at udvikle sig en lille smule mere positivt end lønningerne i det private.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost





























