Gå til
tilmelding

Afholdt Digital-konference: En kvinde i spidsen for et nyt Europa

Arrangeret af EU-Kommissionen og Altinget

Europa fik sin første kvindelige kommissionsformand i juli 2019: Ursula Von der Leyen.

Nu skal kvinden i spidsen for det europæiske samarbejde holde sin første State of the European-Union.

Her vil hun give sit bud på Europas fremtid et år efter sin tiltrædelse og i kølvandet på coronakrisen.

Talen holdes onsdag 16. september om formiddagen og samme eftermiddag vender og drejer vi Von der Leyens budskaber til Europa sammen med eksperter, politikere og fagfolk. Vi viser highlights fra talen og diskuterer talens bedste citater.

Hele arrangementet transmitteres live på Altinget.dk og på Altingets facebookside. 

Blandt deltagerne er folketingsmedlemmerne: Morten Messerschmidt (DF), Jan E. Jørgensen (V) og Anne Paulin (S), tidligere ambassadør i Paris Kirsten Biering, formand for Ungeklimarådet Monika Skadborg og journalist og forfatter til ”Orbanland” Lasse Skytt samt mange flere. Se hele deltagerlisten nedenfor.

Dagens ordstyrer er Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen.

Gratis, men tilmelding kræves (begrænset antal pladser)

16. september 2020 kl. 16:00

Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472, København K, Gården

PROGRAM

16.00-16.25: En tale om fremtidens Europa
Tre gæster med dybt kendskab til Europa og stærk faglighed inden for hver deres område vil analysere Ursula von der Leyens første State of the Union tale som kommissionsformand. Vi viser highlights fra talen, mens paneldeltagerne forklarer deres foretrukne citater. Altingets EU-redaktør er også med på link fra Bruxelles:

  • Kirsten Biering, DIIS, tidl. dansk ambassadør i Paris indtil sidste år
  • Nadja Lundholm Olsen, EU-chef hos 3F
  • Rebecca Adler-Nissen, Professor i Statskundskab, Københavns Universitet 
  • Rikke Albrechtsen, EU-redaktør på Altinget

16.30-16.55: Kan EU lede Vesten, hvis USA ikke vil?
Tre folketingspolitikere fra venstre- og højrefløjen tegner et portræt af EU som leder. Hvor har EU mulighed for og pligt til at tage lederskab i fremtiden både globalt og i Unionen?

  • Morten Messerschmidt, EU-ordfører, Dansk Folkeparti
  • Jan E. Jørgensen, EU-ordfører, Venstre
  • Anne Paulin, Klimaordfører og medlem af Europaudvalget, Socialdemokratiet

17.00-17.30: Er der mere end ét Europa?
Hvordan påvirker de økonomiske, sociale og værdimæssige forskelle mellem EU's medlemslande planerne for Europas fremtid? Har den yngre generation af syd- og nordeuropæere de samme visioner for samarbejdet? Er der konflikt mellem øst og vest? Kan man have et fællesskab, som ikke deler samme værdier, og som ser forskelligt på retsstatens principper?

  • Marlene Wind, Professor i statskundskab og leder, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet
  • Lasse Skytt, journalist og forfatter til ”Orbanland”, videolink fra Budapest
  • Monika Skadborg, formand for Ungeklimarådet

Corona-forholdsregler

På grund af det stigende coronasmittetal og nye restriktioner i Københavns Kommune har Europa-Kommissionen besluttet at afholde konference digitalt og uden publikummer. 

Hele arrangementet transmitteres live på Altinget.dk og Altingets facebookside og lægges ud som video efterfølgende.