2022 kan blive året, hvor USA opruster i Grønland og på Færøerne

At få den stærkt forsinkede arktiske strategi gjort færdig og få grønlansk og færøsk accept af de forlængst vedtagede anskaffelser af radarer og droner til brug i Arktis. Det bliver nogle af regeringens vigtigste arktiske opgaver i et år, hvor USA meget vel kan tænkes at konkretisere sine planer i Grønland og på Færøerne.

Placeholder image
Det amerikanske krigsskib USS Donald Cook ligger til kaj på Færøerne. Foto: Arktisk Kommando

Få færdigforhandlet og præsenteret Kongerigets arktiske strategi. Sådan stod der øverst på udenrigsminister Jeppe Kofod's arktiske to do-liste for et år siden. Og det gør der stadig.

Den gamle strategi fra 2011 udløb ved årsskiftet 2020/2021. Men i mere end et år har arbejdet været sat på pause. Først på grund af at coronakrisen umuliggjorde fysiske møder. Og nu primært fordi Grønland og Færøerne gerne vil lave deres egne udenrigspolitiske strategier inden man stiller sig bag en fælles strategi.

Hvis de gør det. Det er langt fra sikkert. For både grønlænderne og færingerne har tidligere tilkendegivet, at behovet for en fælles strategi hovedsageligt er et dansk ønske.

Stor spiller

En strategi er blot ord på et stykke papir. Men det er ord, der udstikker en retning for det konkrete arbejde. Og som en stor spiller i Arktis er det ikke uvæsentligt, at Kongeriget Danmark har en retning og en strategi for sit arbejde og ageren højt mod nord. Både til vores eget brug, og til at andre kan se, hvilken retning vi ønsker at bevæge tingene i.

I det kommende år vil vi derfor formentlig se Jeppe Kofod gøre en ihærdig indsats for at samle opbakning til den fælles arktiske strategi. Hvor mange kompromisser og imødekommelser af Grønland og Færøerne det kommer til at kræve, bliver interessant at se.

Øget amerikansk militær tilstedeværelse 

Det bliver også interessant at se om USA's øgede militære tilstedeværelse i Arktis kommer til at materialisere sig på grønlandsk og færøsk jord i det kommende år.

US Navy er i fuld gang med at øge antallet af sejladser i Arktis og har gennem flere år heftigt rekognosceret efter grønlandske og færøske havne, som de kan bruge som støttepunkter for deres krigsskibe. Ikke deciderede baser, men steder, hvor de kan tanke og foretage mindre reparationer.

Det rekognosceringsarbejde kommer vi måske til at se resultatet af senere i år.

Læs også

I Grønlands nordvestlige hjørne på Thulebasen er US Air Force, ifølge en artikel i Weekendavisen i november sidste år, langt fremme med forberedelserne til en massiv oprustning og modernisering af basen.

Desuden ligger der fortsat en mere end tre år gammel hensigtserklæring i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon om, at US Air Force vil investere i grønlandsk lufthavnsinfrastruktur.

Danmark har vetoret

2022 bliver også året, hvor rigsfællesskabets nye kontaktudvalg vedrørende udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål for alvor skal stå sin prøve. For eksempel hvis USA kommer med et ønske om øget militær tilstedeværelse.

Men så længe Danmark, Færøerne og Grønland ikke kan blive enige om en fælles arktisk strategi for kongeriget, så risikerer det nye kontaktudvalg at blive en diskussionsklub, hvor parterne kun kan blive enige om at være uenige. Og hvor Danmark uanset hvad stadig har vetoretten.

Ikke taget med på råd

Det gør sig blandt andet gældende i to udeståender fra det forgangne år. Den første er opsætningen af en NATO-radar på Færøerne, som er en del af den pakke med nyt arktisk isenkram til Forsvaret for 1,5 milliarder kroner, som forsvarsforligskredsen blev enige om i februar sidste år.

Færingerne var dog ikke taget med på råd, og forsvarsminister Trine Bramsen er endnu ikke lykkedes med at lande en aftale med færingerne, som gør det muligt at opsætte radaren med færøsk accept.

Meget tyder på, at aftalen kommer på plads i starten af det nye år. Men på papiret er den danske regering i sin gode ret til bare at sætte radaren op. Forsvars- og udenrigspolitiske anliggender styres stadig suverænt fra København.

Overvåge Grønland

Det andet udestående relaterer sig også til den arktiske kapacitetspakke. Det handler om, at halvdelen af pengene i pakken er øremærket til to nye langtrækkende droner, som Forsvaret skal bruge til at overvåge Grønland og farvandene omkring Grønland. Det initiativ var heller ikke klappet af med grønlænderne på forhånd. Og det nye grønlandske landsstyre udtrykte tidligere i år stor skepsis overfor ideen om droner.

Siden da har der været stille omkring droneprojektet og Grønlands accept af det og en række mindre initiativer i kapacitetspakken, som også vedrører Grønland.

I de kommende måneder skal forsvarsminister Trine Bramsen have grønlænderne til at nikke til initiativerne, så Forsvaret kan komme videre med etableringen af dronekapaciteten med mere. Gør de ikke det, så kan Trine Bramsen og den danske regering dog i princippet bare sætte turbo på projekterne.

Skår i rigsfællesskabet

Der venter derfor et spændende arktisk år, hvor især udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal bruge alle deres diplomatiske evner over for grønlænderne og færingerne. Lykkes det ikke, så kan det slå alvorlige skår i rigsfællesskabet.

På den internationale scene vil Kina også i 2022 øge sin tilstedeværelse i det kolde nord og er ved at bygge sin tredje isbryder. Rusland vil fortsætte sin modernisering af sine gamle baser i Arktis og - i Vestens optik - opruste med nye våben. Det vil forstærke diskussionen om behovet for NATO-tilstedeværelse i Arktis.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser