Vittus Qujaukitsoq: Sådan vender vi befolkningsprognoserne om

Af Vittus Qujaukitsoq (NQ)
Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Der kører i øjeblikket en kærkommen offentlig debat på baggrund af den seneste fremskrivning af befolkningstallet. Som bekendt viser statistikernes fremskrivning en langsigtet nedgang i befolkningstallet. Men det er ingen uundgåelig udvikling.

Vi har muligheden for at rette op på tendenserne, hvis vi vil. Ikke mindst hvis vi formår at gøre vort land attraktivt at vende hjem til for de mange, som for en periode har valgt at bosætte sig andre steder i verden.

Vores største opgave som politikere er at skabe gode og sunde rammer, inden for hvilke befolkningen kan og vil tage ansvar for eget liv og udnytte de utal af muligheder, der er i vores land. Jo flere vi får i arbejde, desto stærkere står vi som land, samfund og individer.

Finanslov med nye muligheder
Finanslovsaftalen for 2019 vidner om, at Naalakkersuisut og Inatsisartut er meget opmærksomme på de udfordringer, vi har her i landet. Aftalen bygger på fire reformspor, som skal sikre et økonomisk selvbærende Grønland. Det er et langt og sejt træk, men vi ér i gang.

Lufthavnspakken er for eksempel blevet vedtaget, og den vil kunne medføre erhvervsudvikling og kapacitetsopbygning, ikke kun der, hvor der kommer nye lufthavne, men i hele landet.

En positiv udvikling kræver dygtige folk, og derfor har vi brug for, at flere vender hjem til Grønland og hjælper med til at bygge den bæredygtige fremtid op.

Vittus Qujaukitsoq
Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Lufthavnene vil bidrage til at knytte vort land til resten af verden. Lufthavnene vil dermed kunne bidrage til, at flere ser et liv her i landet som en praktisk mulighed, uden at man derved afskærer sig fra mulighederne i resten af verden.

Grønlands tiltrækningskraft skal øges  
Der er blandt andet meget at lære af Færøerne, hvor befolkningstallet er stigende i disse år som følge af en målrettet national indsats for at gøre Færøerne tiltrækkende at komme til og et godt sted at bo.

Det er sikkert, at de næste år i Grønland vil være fyldt med nye muligheder og spændende udvikling. Men udviklingen kommer ikke af sig selv; som folk skal vi selv aktivt gribe de nye muligheder.

Som samfund skal vi skal være bedre til at fortælle de gode historier. Der er et historisk lavt antal arbejdssøgende, og der er flere turister, som besøger vores land. Ligeledes er der flere, der starter egen virksomhed, og flere unge gennemfører en uddannelse.

Økonomien er i vækst, og der er bred politisk opbakning bag den økonomiske politik og prioritering af centrale indsatser for at fremme en øget selvforsørgelse. Dette kom til udtryk ved, at et meget bredt flertal støttede op om Finansloven for 2019.

Det er Naalakkersuisuts klare mål, at forholdene skal blive endnu bedre, og at endnu flere skal gennemføre en uddannelse, hvorfor det har høj prioritet at fjerne flaskehalse i uddannelsessystemet i de kommende år.

Flere skal ud i erhvervslivet, flere skal starte virksomheder op, og eksisterende virksomheder skal videreudvikles. Kultur, sport og fritidstilbud skal forbedres. De sociale indsatser styrkes med finansloven for 2019, herunder med fokus på børnefamilierne, hvor der blandt andet er afsat penge fra og med 2019 til finansiering af velfærdsforbedringer på familieområdet, herunder til at forbedre vilkårene for familier på barsel.

Fortæl de gode historier
Mange vælger at tage en uddannelse i udlandet, primært i Danmark, og det glæder Naalakkersuisut, at så mange vælger at  samle erfaringer fra udlandet, for Grønland har brug for en kapacitet af nye ideer, ny viden og nye kræfter. Langsomt, men sikkert, så bidrager det til at gøre Grønland til et endnu mere attraktivt sted for at skabe et godt liv.

Lad os fortælle en historie om, hvordan de fleste af os hver dag arbejder for, at det går godt her i landet. Jeg møder disse folk dagligt, på gaden, i vuggestuen, butikkerne og på arbejde i det offentlige og ikke mindst i den private sektor.

Er der ingen problemer, vi skal forholde os til? Jo, der er. Eksempelvis har vi stadigvæk store udfordringer på det sociale område. Men man kan ikke sige, at vi ikke gør noget. Hver dag er der mennesker over hele landet, som arbejder for at skabe en bedre fremtid for deres familier, for sig selv og for landet, og de gør en forskel, som fortjener anerkendelse.

Lad os fortælle historien om, at Grønland er et land, hvor én enkelt person kan gøre en stor og synlig forskel. Hvis har du modet og viljen, så kan du skabe noget sammen med andre i Grønland. Her kan alle bidrage til samfundet. Grønland har brug for arbejdsomme folk, hvor alle kan gøre en forskel.

I Naalakkersuisut er vi bevidste om samfundets store udfordringer. Vi véd, hvilke problemer der findes, og vi kender vores samfunds behov, problemer og skyggesider. Men Naalakkersuisut alene kan ikke løse alle samfundets problemer.

Samfundets problemer kræver en fælles indsats, hvor alle skal bidrage. Derfor har vi brug for, at også de, som dygtiggør sig uden for landet, en dag kommer hjem og giver en hånd med.

Fællesskabet skal styrkes med ny forfatning  
I år er det 40 år siden indførslen af hjemmestyre og 10 år siden for indførslen af selvstyre. Der er sket meget siden 1979 og siden 2009, og der kommer til at ske endnu mere de næste 40 år.

Det er i dag en kendsgerning, at grundloven har sine afgrænsninger, hvad angår sagsområder, som Grønland kan få kompetence over. Det drejer sig eksempelvis om udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, statsborgerskab og justitsvæsenet.

Disse områder kan Grønland først få det fulde ansvar for som en selvstændig stat. Det politiske mål er, at Grønland overtager så meget ansvar som muligt.

Der er et ønske om at blive økonomisk og politisk selvbåren for at ville give befolkningen retten til at bestemme selv, så befolkningen kan blive herre i eget hus. Ikke for at isolere os, men for at kunne være en del af verden på vores egne forudsætninger.

Der er nedsat en forfatningskommission, der om to år skal kunne fremlægge et forslag til en forfatning for Grønland, som kan træde i kraft, samtidig med at Grønland opnår den fulde politiske selvstændighed. En fuld politisk selvstændighed er således ikke mulig inden for den nuværende grundlov.

Den politiske selvstændighed vil give os den fulde ret til at bestemme selv, og den skal understøtte og fremme mulighederne for og lysten til, at enhver borger her i landet kan og vil bidrage til vores samfund. Derfor er selvstændighedsarbejdet vigtigt også i en økonomisk kontekst.

Bliv verdensborger i Grønland
Men det er alt sammen noget, som kommissionen skal arbejde med og komme med sine anbefalinger om. Og i sidste ende vil befolkningen skulle stemme om betænkningen. Det er befolkningen, som afgør Grønlands fremtid.

Vi skal være tålmodige og omhyggelige i vores planlægning af fremtiden, og det vigtigste er at få opbygget en kapacitet, og dette skal ske via uddannelse af befolkningen og ved at søge inspiration fra andre lande. For udviklingen kommer ikke af sig selv, det er noget, der skal arbejdes aktivt for.

FN har vedtaget 17 verdensmål, som udgør en fælles global dagsorden for bæredygtig udvikling. Naalakkersuisut ønsker at være en del af denne globale dagsorden. I de kommende år vil vi se, hvordan ambitionerne om bæredygtig udvikling vil påvirke vores politik og dagligdag.

Bæredygtig udvikling skal være det bærende element i Grønlands udvikling, og der skal hentes inspiration fra andre dele af verden. Der er en god vilje i udlandet til at samarbejde med og rådgive Grønland.

Verdensbanken er en af flere, som vi kan drage nytte af at samarbejde med. Banken tilbyder rådgivning til små stater og nationer som os, som baserer deres primære nationaløkonomi på levende ressourcer, som er påvirket af klimaforandringer, og som har kapacitetsbegrænsninger.

En positiv udvikling kræver dygtige folk, og derfor har vi brug for, at flere vender hjem til Grønland og hjælper med til at bygge den bæredygtige fremtid op. Sådan vender vi befolkningsprognoserne om.