Alternativet: Mindre ghettoplan - mere frihed

Af Josephine Fock
Politisk ordfører

Når regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF med ’ghettoplanen’ blandt andet foreslår indflytningsforbud for kontanthjælpsmodtagere og højere straffe i bestemte boligområder, er de med til at forværre de problemer, de skulle forestille at løse.

’Ghettoplanen’ skaber forskelsbehandling og indskrænker de mindst bemidlede borgeres frihed. Det er altså ikke måden at skabe bedre integration og mere mangfoldige byer.

Det, regeringen tydeligvis har glemt, når de kan lave sådan en plan, er, at de udsatte områder ikke er skabt i et vakuum.

De er først og fremmest resultatet af en stigende ulighed i samfundet, et skævt boligmarked og politisk forskelsbehandling af etniske minoriteter. Derfor er det også her, vi skal sætte ind politisk, hvis vi vil skabe en større sammenhængskraft i samfundet.

For hvordan kan det undre nogen, at der bor mange familier med anden etnisk baggrund i de samme boligområder, når regeringen med integrationsydelsen har besluttet, at nydanske familier på kontanthjælp skal have næsten halvt så mange penge som danske?

Vi vil også afskaffe ’ghettolisten’, for hvilken ressourcestærk familie vælger at flytte til et stigmatiseret område, hvis de kan undgå det?

Josephine Fock
Politisk ordfører

Mens en dansk familie får næsten 30.000 kroner om måneden, får en nydansk familie kun lige over 17.000 kroner. Så er det da klart, at mange nye danskere bor i de samme boligområder, hvor huslejen er lav.

Hvis regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF reelt ønsker at gøre op med de udsatte boligområder, er det derfor først og fremmest et spørgsmål om at skabe mindre ulighed og forskelsbehandling i samfundet.

Hvilket står helt i modsætning til den fattigdomsskabende integrationsydelse, den stigmatiserende ghettoliste og den nye ’ghettoplans’ forskelsbehandlende tiltag med blandt andet øgede straffe og indflytningsforbud. 

Ressourcestærke flytter væk 
I Alternativets udspil ’Byer for alle’ foreslår vi derfor at rulle de fattigdomsskabende reformer tilbage, så familier på overførselsindkomst får større frihed til at vælge, hvor i byen de vil bo.

Vi vil også afskaffe ’ghettolisten’, for hvilken ressourcestærk familie vælger at flytte til et stigmatiseret område, hvis de kan undgå det? Faktum er, at mange af de boligområder, der fremgår på listen, er dejlige, grønne og hyggelige områder – men ved at kalde dem ’ghettoer’ fokuserer man kun på det negative, og så bliver det en selvopfyldende profeti, at alle de ressourcestærke flytter væk.

Det, regeringen glemmer, er nemlig, at mange af de unge, der er opvokset i de her boligområder, klarer sig godt, er veluddannede og finder job – men som det er i dag, flytter de tit væk, i takt med at de bliver mere ressourcestærke.

Det er ærgerligt, for mange af dem kunne skabe en positiv udvikling og være formidable rollemodeller for de unge i områderne.

Derfor foreslår vi i Alternativet, at vi udvider det, man kalder ’fleksibel udlejning’, så de beboere, der er vokset op i boligområderne, kommer foran i køen til en bolig i samme område, når de kommer i uddannelse eller arbejde.

Endelig bør vi se på det ekstremt skæve boligmarked, som på mange måder er hele grunden til, at der overhovedet findes udsatte boligområder.

For i takt med at boligejere og boligspekulanter bliver rigere og rigere på mursten, er det lejerne, der taber. Resultatet er, at dem, der ikke har råd til at købe, bliver skubbet ud af byerne, fordi priserne bliver for høje.

Derfor vil vi i Alternativet justere på boligskatten og samtidig gøre det lettere for kommunerne at bygge billige boliger inde i byerne, så vores samfund ikke bliver opdelt i rige og fattige boligområder.

Så ejere, lejere, gamle, unge, rige og fattige kan komme til at bo side om side i mere mangfoldige byer og boligområder. Så vi kan skabe byer for alle.