Juraekspert råbte op om oliejagts ulovlige miljøpraksis i årevis: “Det kan ikke komme som en overraskelse for Miljøministeriet”
Det kan ikke komme bag på myndighederne, at den danske olie- og gasjagt er foregået i strid med en række centrale miljøregler. Det mener en topjurist, der i de seneste 20 år har gjort opmærksom på fejlene. Et internt mødereferat fra 1999 fortæller samme historie.
Andreas Arp
Journalist og redaktørMarie Møller Munksgaard
JournalistMens det for offentligheden har været en opsigtsvækkende nyhed, at den danske olie- og gasjagt i 34 år har brudt med centrale miljøregler, kan det på ingen måde være kommet bag på myndighederne.
Det er således ingen ny opdagelse i hverken ekspertmiljøet eller embedsværket, at Danmark har implementeret det såkaldte miljøvurderingsdirektiv fra EU fejlagtigt.
Det kan ikke komme som en overraskelse for Miljøministeriet, at man ikke overholdt reglerne.
Peter Pagh, professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet
Det mener topjurist Peter Pagh, der er professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet.
“Jeg har kritiseret den danske gennemførelse af VVM-reglerne siden årtusindeskiftet og frem til, at problemerne blev løst med miljøvurderingsloven i 2017. Så det kan ikke komme som en overraskelse for Miljøministeriet, at man ikke overholdt reglerne, da der blev givet tilladelser til olieindvinding i den periode,” siger han.
Meldingen kommer efter, at Kammeradvokaten i to rapporter har afdækket, hvordan den danske stat siden 1988 har handlet i strid med miljøvurderingsreglerne, når den har givet private selskaber lov til at udvinde olie og gas i den danske undergrund.
Fejlen består konkret i, at Energistyrelsen ikke har foretaget de nødvendige miljøvurderinger – de såkaldte VVM-undersøgelser – af de konkrete projekter, men i stedet lavet mere generelle undersøgelser af, hvordan projekterne potentielt kunne ende med at se ud.
“Siden 2000 har det på baggrund af EU-Domstolens fortolkning af VVM-direktivet været tydeligt, at der var alvorlige problemer med den danske gennemførelse af VVM-direktivet,” siger Peter Pagh.
Altinget har foreholdt kritikken af den danske gennemførelse af VVM-direktivet for Miljøministeriet og spurgt, hvorfor der først nu konkluderes brud på miljøreglerne, når det tidligere er blevet pointeret. Det har ikke været muligt at få en kommentar.
Her har Peter Pagh kritiseret implementeringen af EU's miljøregler
Professor i miljøret Peter Pagh har adskillige gange siden 2000 påpeget i videnskabelige artikler, hvordan den danske implementering af EU's miljøregler - det såkaldte VVM-direktiv - har været mangelfuld.
I 2000 fremhæver professoren for eksempel, at der "er alvorlige mangler ved den danske gennemførelse af EU's miljøregler", og at den danske implementering derfor "ikke opfylder de grundlæggende krav".
Fire år senere beskriver Pagh igen, hvordan VVM-direktivet siden sin vedtagelse i 1985 har "voldt danske myndigheder betydelige kvaler". Resultatet har været, at myndighederne "har betydelige vanskeligheder med at gennemføre et banalt krav om, at ansøgere af bestemte større projekter skal vurdere miljøpåvirkningen inden ansøgningen", lyder kritikken videre.
Et tredje eksempel er fra 2009, hvor juraprofessoreren i en artikel redegør for, hvordan Miljøklagenævnet flere gange har måtte hjemvise danske miljøgodkendelser, fordi VVM-screeningen har været mangelfuld og utilstrækkelig. Nævnet finder dog ikke altid fejlene, fordi "VVM-reglerne i nogle tilfælde er skjult i lovgivningen", påpeger Peter Pagh, der sammenfattende konkluderer, at der fortsat synes "at være et stykke vej til, at direktivets elementære krav til forberedelse af afgørelser har vundet fuldt indpas" i den danske sagsbehandling.
Styrelse afviste Mærsk
De to rapporter fra Kammeradvokaten afslører også, at myndighederne allerede før årtusindeskiftet var opmærksomme på den forkerte praksis.
Her oplyste embedsværket nemlig selv olie- og gasindustrien om, at metoden ville være ulovlig.
Et internt mødenotat fra januar 1999 viser således, at Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen drøftede muligheden for at gøre brug af de mere generelle, ulovlige miljøvurderinger - såkaldt “ramme-VVM’er”.
Det fremgår af de interne notater, at det konkret var Mærsk Olie og Gas A/S, der ad flere omgange udtrykte ønske over for myndighederne om at etablere ramme-VVM’er for at kunne “lette processen” i etableringen af olie- og gasanlæggene.
Efter samråd med de øvrige styrelser afviste Energistyrelsen dog ønsket fra Mærsk med den begrundelse, “at loven og direktivet kræver, at en ansøgning baseres på en miljøkonsekvensvurdering for det konkrete projekt”, og at en sådan ramme-VVM derfor også skal “indeholde en konkret del med beskrivelse af projektet og dets miljøpåvirkning”.
Hvad der herfra fik myndighederne til at gå mod sin egen juridiske vurdering og netop lade miljøvurderingerne af olie- og gasjagten være generelle og overordnede, fremgår ikke af Kammeradvokatens rapporter.
På et samråd sidste år afviste klimaminister Lars Aagaard (M) at undersøge Mærsks rolle i forløbet nærmere.
I 2022 blev Kammeradvokaten bedt af Energistyrelsen om at undersøge styrelsens praksis for miljøkonsekvensvurderinger af olie- og gasprojekter i perioden fra 1988 til 2022.
Det skete, fordi styrelsen havde fået mistanke om, at der var sket fejl i sagsbehandlingen.
I januar 2023 bekræftede Kammeradvokaten så mistanken i en undersøgelse, hvor det fremgik, at den danske stat har handlet i strid med de europæiske miljøregler, som er til for at beskytte naturen.
Fejlen består konkret i, at Energistyrelsen ikke har foretaget de nødvendige miljøvurderinger - de såkaldte VVM-undersøgelser - af de konkrete projekter, men i stedet lavet mere generelle undersøgelser af, hvordan projekterne potentielt kunne ende med at se ud.
Undersøgelsen fra 2023 omhandlede imidlertid kun projekter under A. P. Møller Mærsks eneretsbevilling til olie- og gasjagt i Nordsøen.
I en supplerende undersøgelse i august 2024 konkluderede Kammeradvokaten derfor videre, at de samme fejl og regelbrud er blevet begået i forbindelse med de øvrige tilladelser, der er givet til at udvinde olie og gas i både Nordsøen og Østersøen i samme periode.
Norsk advarsel
Energistyrelsen har i forlængelse af Kammeradvokatens rapporter beklaget fejlene og meddelt Folketinget, at man nu vil få foretaget en miljøundersøgelse af, om den ulovlige praksis har ført til skade på naturen.
Tidligere har der været advarsler om netop dette, viser Kammeradvokatens rapporter.
I forbindelse med flere af Energistyrelsens godkendelser af både olie- og gasanlæg, gasledninger og boringer i perioden fra 1999 og frem har Miljøstyrelsen og særligt Skov- og Natursstyrelsen rejst advarsler på miljøets vegne.
Det gør sig eksempelvis gældende for etableringen af det største oliefelt i Nordsøen Dan i 2002. Her advarede Skov- og Naturstyrelsen i et høringssvar om konsekvenser for både plankton, torsk og sæler, som ikke var omfattet af den overordnede VVM-undersøgelse.
Da tilladelserne blev givet til at udbygge oliefelterne Siri, Nini og Cecilie samme år påpegede Skov- og Naturstyrelsen ligeledes, hvordan den generelle miljøvurdering var “af en så overordnet karakter, at det i den sammenhæng ikke umiddelbart er muligt at foretage detaljerede vurderinger af eventuelle effekter”.
Et tredje eksempel er fra 2011, hvor det var de norske miljømyndigheder, der forsøgte at råbe Energistyrelsen op.
I et høringssvar til udbygningen af Hejre-feltet gjorde nordmændene de danske myndigheder opmærksomme på, at miljøvurderingen i højere grad skulle omfatte “de mulige miljømæssige påvirkninger af særligt værdifulde områder i den norske del af Nordsøen”.
Energistyrelsen har oplyst til Folketinget, at man på baggrund af den kommende miljøundersøgelse vil vurdere, om der er behov for at genoptage afgørelserne.
Det kan i sidste ende føre til tilbagekaldelse af tilladelser og dermed et fuldt stop for olieproduktionen, lyder meldingen.