Den danske oliejagt har brudt med centrale miljøregler i 34 år: Kan føre til stop for olieproduktionen
Den danske olie- og gasjagt har siden 1988 foregået i strid med miljøreglerne i et endnu større omfang end først antaget, viser en ny undersøgelse fra Kammeradvokaten. Der er tale om manglende juridisk omhu, mener en ekspert. Konsekvensen kan blive tilbagekaldelse af tilladelser, oplyser Energistyrelsen.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDen danske stat har i 34 år handlet i strid med centrale miljøregler, når den har givet private selskaber lov til at udvinde olie og gas i den danske undergrund.
Og det er sket i et endnu større omfang end først antaget.
Det burde ikke være svært. Der er tale om EU-regler, der har været gældende længe. Det er ikke et tungt juridisk spørgsmål.
Kenneth Løvenskjold Andreasen
Ekstern lektor i klima- og energiret, Syddansk Universitet
Det viser en ny undersøgelse fra Kammeradvokaten.
Undersøgelsen er bestilt af Energistyrelsen og kommer i forlængelse af en lignende undersøgelse fra Kammeradvokaten sidste år. Den viste, at Danmark siden 1988 ikke har overholdt reglerne, der er til for at beskytte naturen, under A. P. Møller Mærsks eneretsbevilling til olie- og gasjagt i Nordsøen.
Den nye undersøgelse viser nu, at de samme fejl er blevet begået i forbindelse med de øvrige tilladelser, der er givet til at udvinde olie og gas i både Nordsøen og Østersøen i samme periode.
”Der er tale om en stor fejl, fordi man ikke tager hensyn til havmiljøet, og derfor potentielt ender med at forstyrre noget, som kan være beskyttet. Når der er så mange installationer samme sted, kan det have store konsekvenser for naturen,” siger Kenneth Løvenskjold Andreasen, der er ekstern lektor i klima- og energiret på Syddansk Universitet.
I en orientering til Folketinget har Energistyrelsen nu meddelt, at man vil få foretaget en miljømæssig undersøgelse af i hvilket omgang, fejlene er endt med at skade naturen.
Derefter vil styrelsen vurdere, om der er behov for at genoptage afgørelserne, hvilket i sidste ende kan føre til tilbagekaldelse af tilladelser og dermed potentielt et fuldt stop for olieproduktionen i de pågældende felter, lyder det.
I disse olie- og gasfelter er der fundet brud med reglerne i sagsbehandlingen:
- Valdemar
- Roar
- Svend
- Tyra Sydøst
- Siri
- Nini
- Cecilie
- Syd Arne
- Hejre
Kammeradvokaten finder desuden brud på reglerne i forbindelse med tilladelserne til transitrørledningerne Europipe I, Europipe II, Franpipe og Zeepipe.
Der findes omvendt ikke grundlag for at konkludere, at der er sket brud på reglerne i forbindelse med godkendelserne af gasrørledningerne Baltic Pipe, Norpipe, Lolland-Falster, Nord Stream I og Nord Stream II. Det gør sig heller ikke gældende for olierørledningen fra Gorm E til Fredericia eller opstrømsrørledningerne Tyra-Nybro, Syd Arne-Nybro og Tyra-NOGAT.
Kilde: Kammeradvokaten
Ikke tung jura
Fejlene består konkret i, at Energistyrelsen ikke har foretaget de nødvendige miljøvurderinger – de såkaldte VVM-undersøgelser – af de konkrete projekter i forbindelse med godkendelser af olie- og gasanlæg på havet.
I stedet for at lave miljøkonsekvensrapporter af et konkret projekt har Energistyrelsen lavet en mere generel miljøundersøgelse af, hvordan projektet potentielt kunne ende med at se ud, og det er altså i strid med EU’s VVM-direktiv og desuden også habitatdirektivet.
"Det har gjort det nemmere for opstillere at få et projekt hurtigere igennem. Staten har givet en tilladelse til, at man kan operere inden for en meget stor ramme, og så kan man udnytte den i stedet for, at man skal til at udføre og afvente en lang række forundersøgelser,” vurderer Kenneth Løvenskjold Andreasen.
Så incitamentet kan være at gøre det nemmere og mere attraktivt for dem, der gerne ville udvinde olie og gas i den danske undergrund?
"Ja, men om det skyldes uvidenhed eller er bevidst, kan jeg ikke udtale mig om. Man kan jo godt skønne regler forskelligt.”
Men kan du sige noget om, hvor svære de her regler er?
”Det burde ikke være svært. Der er tale om EU-regler, der har været gældende længe. Det er ikke et tungt juridisk spørgsmål, hvad man skal lave miljøundersøgelser af. Man skal lave af det, man har tænkt sig at sætte op og ikke alle mulige andre scenarier.”
Så det kan ikke være kommet bag på dem, at det her er en fejl?
”Nej. Der er tale om manglende juridisk omhu. Man har ikke iagttaget EU-retten nok, inden man har givet tilladelserne,” siger Kenneth Løvenskjold Andreasen.
Produktion kan stoppes nu
Energijuristen understreger, at man endnu ikke kan ved, om det reelt har haft konsekvenser for naturen.
”Man kan håbe, at der ikke er sket noget overhovedet, og man kan omvendt frygte, at der kan være sket påvirkninger af naturen, som har været uhensigtsmæssige. Det er det, man forsøger at undgå ved at lave miljøundersøgelser af det, man rent faktisk har tænkt sig at stille op,” siger han.
Han mener af samme årsag, at der kan være argumenter for allerede at stoppe produktionen nu i de berørte felter.
”Hvis man mistænker, at der er ved at ske en skade på miljøet, bør man også iagttage en række miljøretlige principper. Alternativet til at sætte produktionen i stå er at lade den køre, indtil den her undersøgelse er færdig, og det er heller ikke uden risiko. Man bevæger sig nu ind i et minefelt af juridiske udfordringer, som man kunne have undgået ved at vise juridisk omhu til at starte med," siger Kenneth Løvenskjold Andreasen.
Ikke et dansk samfund værdigt
I miljøorganisationen Greenpeace er man ikke i tvivl.
Den ”opsigtsvækkende og dybt beklagelige sag” er en oplagt mulighed for at begynde udfasningen af den danske olie- og gasproduktion, lyder det.
”Vi har en VVM-lov, der har som sit helt centrale formål, at befolkningen og Folketinget kan træffe en oplyst beslutning, når de giver tilladelser til store projekter. Når redegørelserne så ikke bliver lavet korrekt, fjerner man det oplysningsgrundlag, og det er ikke et dansk samfund værdigt,” siger kampagnechef Sune Scheller.
Han opfordrer nu politikerne til at tage affære.
”Så længe det her forbliver en administrativ beslutning, vil man forsøge at bringe det i orden, så det kan fortsætte. Samtidig står vi med et akut behov for at begynde udfasningen af olie- og gasproduktionen i hele verden. Nu åbnes der en mulighed og et juridisk grundlag at få trukket nogle tilladelser tilbage, og det vil være en god start,” siger han.
Styrelse: Beklageligt
I en pressemeddelelse ærgrer Energistyrelsen sig over fejlene.
”Den supplerende rapport bekræfter billedet af fejl i vores historiske VVM-praksis fra den første rapport fra Kammeradvokaten fra 2023. Det er beklageligt, men godt at få belyst, så vi også for disse godkendelser kan få rettet op på de historiske fejl. Siden sommeren 2022 har Energistyrelsen fulgt Kammeradvokatens anbefalinger for at sikre korrekt sagsbehandling og for at rette op på de historiske fejl i sagsbehandlingen,” udtaler direktør Kristoffer Böttzauw.
Det er beklageligt, men godt at få belyst, så vi også for disse godkendelser kan få rettet op på de historiske fejl.
Kristoffer Böttzauw
Direktør, Energistyrelsen
Altinget har også bedt om en reaktion fra klimaminister Lars Aagaard (M), men han har ikke ønsket at give en kommentar.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i stedet til de svar, som ministeren afgav til Folketinget under et samråd sidste år i forlængelse af den første undersøgelse fra Kammeradvokaten.
Lars Aagaard kaldte dengang sagen for ”stærk kritisabel og utilfredsstillende”, men hæftede sig også ved, at Energistyrelsen ville tilpasse deres praksis og følge anbefalingerne fra Kammeradvokaten.
Af Kammeradvokatens første undersøgelse fremgik det også, at Mærsk flere gange havde udtrykt ønske over for myndighederne om netop at få lavet de mere generelle miljøundersøgelser frem for undersøgelser af de konkrete projekter.
På samrådet sidste år afviste klimaminister Lars Aagaard dog at undersøge Mærsks rolle i forløbet nærmere.
Dyk ned i hele den nye undersøgelse fra Kammeradvokaten her.