Alternativets Anders Stjernholm: Danmark er kulturradikalt – ikke kristent

Af Jakob Terp-Hansen

Redaktionen oplyser: Jakob Terp-Hansen er gymnasieelev og tilknyttet Altinget som ungdomsreporter.

I november skiftede 37-årige Anders Stjernholm tilværelsen som komiker ud med en hverdag på Christiansborg som folketingspolitiker. Her har han blandt andet fået en plads i kirkeudvalget, hvilket er særligt interessant, fordi han tidligere har været formand for Ateistisk Selskab.

Altinget har talt med Stjernholm om, hvilken rolle hans baggrund spiller i det nye arbejde og om hans kamp mod både tro og ulighed.

Anders, du har jo en noget anderledes baggrund end de andre politikere. Kan du bruge den i dit politiske arbejde?

"Ja, bestemt. Jeg synes, der er en ret klar lighed i comedyerhvervet og politikererhvervet, nemlig at du starter med at observere noget, der er galt. Derfra er tilgangen forskellig. Komikeren går i gang med at svælge i det absurde, mens politikeren til gengæld skal se på løsninger og inden da formidle det på en måde, som er brugbar for dem, der ikke kan se problemet. Der er et fælles afsæt for de to jobs, synes jeg. Det, jeg har lagt mærke til, er, at det er to helt forskellige måder at tænke på. Svælgen i det absurde lukker jeg hurtigere ned for nu, hvor jeg skal tænke politisk, så jeg begynder hurtigere at tænke i løsninger – og det er der sjældent noget sjovt i. Det er hårdt, hvis jeg skal holde begge ting kørende, hvilket jeg dog har et håb om," indleder Anders Stjernholm og uddyber:

"Jeg er en lidt omvendt måde at bygge en politiker op på. Jeg kan formidlingsdelen, men skal lære forvaltningsdelen og det juridiske. Det håber jeg, jeg kan gøre relativt hurtigt. Min komfortzone er interviews, men det at læse op inden samråd er uden for den, og der har jeg brug for mere tid og assistance."

Tro
I din bog Eftertro skriver du, at du synes, at al tro er overtro. Mener du som MF stadigvæk det?

"Ja, al religiøs tro er at regne som overtro."

Så det vil sige, at de danskere, der tror, er overtroiske, og de mere end 70 procent, der er medlem af Folkekirken, støtter en overtroisk institution?

"Ja, de, der tror på guder, er overtroiske i ordets egentlige forstand. De, der er medlem af folkekirken, kan være det af forskellige årsager. Op mod halvdelen er nok ateister og er muligvis bare medlem af den af andre årsager. Så dem vil jeg ikke nødvendigvis sige støtter overtro."

Mange vil jo nok anføre, at ateistiske samfund er nogle, man kan sidestille med DDR og Kina. Kan man ikke sige, at kristendommen er det, der har sørget for, at Danmark er det samfund, det er i dag, og at vi dermed skal beholde det?

"Hvor meget af DDR, Sovjet og Kinas ageren kom af deres ateistiske holdning? Slog Stalin sine politiske modstandere ihjel, fordi han var ateist, eller fordi han havde en tanke om, at politiske modstandere skulle dræbes, således at han kunne bevare magten ud fra en tanke om at bevare proletariatets diktatur? Det er en guilt-by-association-fejlslutning – at Stalin slog sin befolkning ihjel og var ateist, ergo er ateisme et dårligt kompas for en stat at have. Det er forfærdeligt unuanceret,” siger han og fortsætter:

”Så er der den anden diskussion. Hvor meget af vores nuværende kultur er egentlig af kristen oprindelse? Det er ret tydeligt, når vi kigger på Jehovas vidner, at der er nogle kristne kulturformer, som vi ikke rigtig har længere. Hvordan er de kommet ud af vores samfund? Det vil jeg påstå skyldes oplysningstiden, og at dens friheds- og lighedsidealer har rundet os noget mere. Når jeg hører, at vi er et kristent land, mener jeg, at nej, vi er et oplyst land. Det tankegods, en voksen dansker navigerer efter, er ikke mere end max 10-20 procent kristent – og mere end halvdelen er fra oplysningstiden. Vores idehistorie er proppet med mennesker og ideologier, der er kommet med ideer, og grunden til, at vi i dag fremstår som et ret fint samfund, er, at vi har været grundige i sorteringen af de ideer – i kristendommens, liberalismens og Karl Marx' ideer for eksempel. Vi er ikke som sådan kristne, men har taget de bedste ideer fra den religion og de andre ting og samlet det i en ny pakke, som, hvis man skal pege på noget, er kulturradikal."

Ulighed
Du sagde i et interview med Berlingske, at tro faktisk ikke var den vigtigste mærkesag for dig, men ulighed og en bankreform. Hvorfor?

"Fordi finansiel aktivitet fylder mere og mere i vores økonomi uden egentlig at skabe noget positivt for os. De, der producerer noget, fragter noget, sælger noget, bygger noget, reparerer noget, skaber værdi. Af dem, der sidder på pengene og flytter på dem, er det et fåtal, der skaber egentlig værdi.”

Men mange vil anføre, at hvis de rige bliver rigere, uden at de fattigere bliver fattigere af det, hvorfor er det så et problem?

"Det er ikke, fordi jeg siger, det er et nulsumsspil. Hvis du har en kage, som vokser det, vores globale samfund gør, og der samtidig er nogle, hvis andel af købekraft vokser ti procent, og de laveste vokser 2 procent om året, opnår de jo evnen til at købe mere og mere af den samlede kage, hvormed din andel af kagen bliver mindre. Det er et problem.”

Hvad skal man så gøre ved det?

"Man skal stoppe den private pengeskabelse, vi skal skille investeringsbanker og sparekasser, og så er jeg rigtig stor fan af ideen om at give alle en konto i Nationalbanken. Der er mange forskellige regulerende indgreb, vi kan bruge for at dæmme op for den finansialisering, som kvæler vores økonomi. ”

Når du er færdig herinde, hvad håber du så at kunne se tilbage på som det vigtigste, du har gjort?

"At have den påvirkning på den nye politiske kultur, at det i den grad handler om rationel argumentation og en bevidsthed omkring, hvad logiske fejlslutninger er for en størrelse, og hvad det gør for vores debatkultur. Og en respekt for, hvad comedy kan. Comedy har to markante effekter, det er værd at tænke over. Nummer ét er, at det er svært at være sjov, hvis du ikke har ret. Det er svært at være sjov, hvis du tager fejl. Og så er comedy rigtig godt til at håndtere følelser. Den frustration, man oplever, når man drøfter noget, der gør ondt, kan comedy være med til at afmontere. Det er også derfor, The Daily Show og Jonathan Spang har stor succes. Når den politiske debat bliver mere polariserende og frustrerende, har man en ventil dér."