Ankestyrelsen og regeringen uenige om udgifter til omstridt fraværsstraf
FINANSLOV: Ankestyrelsen forventer klagestorm og udgifter på 160 millioner ved indførelsen af den omstridte fraværsstraf i folkeskolen. Men styrelsen kan se frem til kun at få dækket 25 procent af de forventede udgifter, viser finanslovsforslaget.
Simon Lessel
RedaktørAnkestyrelsen kan risikere at mangle 120 millioner til behandling af klagesager om fire år.
Det skyldes, at regeringen og Ankestyrelsen har forskellige opfattelser af, hvor meget fraværsstraffen kommer til at koste styrelsen.
2019: 5,8 millioner
2020: 12,6 millioner
2021: 11,3 millioner
2022: 10,2 millioner
Regeringen bemærker i finanslovsforslaget, at det i forbindelse med finansloven i 2022 skal afgøres, om bevillingen af midler til Ankestyrelsen skal ændres. En eventuel ændring skal afgøres ud fra udgifterne til sagsbehandling i 2020-2021.
Ankestyrelsen forventer følgende udgifter til behandling af klagesagerne (tallene i parentes er forventede antal klagesager):
2019: 23,2 millioner (6.048 klager)
2020: 50,2 millioner (13.064 klager)
2021: 45,2 millioner (11.757 klager)
2022: 40,7 millioner (10.582 klager)
Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere vurderet, at det forventes, at 80 procent af de forældre, der står til at miste børnechecken, vil klage til Ankestyrelsen.
Regeringen vil give styrelsen 40 millioner til at behandle klager fra forældre, der er utilfredse med, at de er blevet trukket i børnechecken, fordi deres børn har haft mere end 15 procent fravær i skolen. Det fremgår af det nyligt fremlagte finanslovsudspil.
De 40 millioner udgør dog kun en fjerdedel af Ankestyrelsens forventede udgifter til sagsbehandling. Ankestyrelsen forventer nemlig selv at skulle bruge 160 millioner på at behandle klagerne, viser et høringssvar, som Altinget tidligere har fået aktindsigt i.
Det er en sag, vi vil tage op under finanslovsforhandlingerne. Regeringen må forklare sig.
Marianne Jelved
Folkeskoleordfører, Radikale
Uddannelse
Radikale betragter de administrative udgifter forbundet med fraværsstraffen som spild af penge og ønsker fraværsstraffen afskaffet.
"Det er en sag, vi vil tage op under finanslovsforhandlingerne. Regeringen må forklare sig," siger Radikales folkeskoleordfører, Marianne Jelved.
Enhedslisten i svær situation
Et andet af regeringens støttepartier – Enhedslisten – betragter også fortsat fraværsstraffen som "forfejlet lovgivning", der ikke kommer til at have en positiv effekt på elevernes fremmøde i folkeskolen.
Det forklarer partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.
Om fraværsstraffen
Loven tilsiger, at skolelederne på folkeskolerne skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær inden for et kvartal. Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses i det pågældende kvartal.
Fraværssanktionen stammer fra den forrige regerings ghettoudspil 'Ét Danmark uden parallelsamfund − Ingen ghettoer i 2030'.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet havde 14.400 elever mere end 15 procents ulovligt fravær i et kvartal i skoleåret 2017/2018.
Aftalen er vedtaget af V, K, DF, LA og S. Med aftalen blev det også vedtaget, at elever på skoler, hvor mere end 30 procent er bosat i et område, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de sidste tre år, skal deltage i en obligatorisk sprogprøve.
Reglerne trådte i kraft 1. august.
Kilde: ft.dk og Børne- og Undervisningsministeriet.
Miljø
