Dagens overblik: Tiårsplan for psykiatrien er på plads, men nye slagsmål lurer forude

Godmorgen og velkommen til dagens politiske overblik.

I dag skal vi både runde den længe ventede tiårsplan for psykiatrien, der faldt på plads i går, samt nyheden om at regeringen endnu engang har sendt et forslag i høring med kun få dages frist til at svare.

Men inden da skal vi starte med at kigge nærmere på de dramatiske begivenheder, der udfoldede sig tæt på Bornholm tirsdag.

Der er nemlig opstået tre store læk i gasledningerne Nord Stream 1 og 2 tæt ved Bornholm, og det fik de danske myndigheder og regeringen til at gå i alarmberedskab.

Lækagerne er ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) opstået som følge af mindst to eksplosioner, og man har nu opjusteret beredskabsniveauet på energiområdet til orange, hvilket er det næsthøjeste sikkerhedsniveau.

Mens gassen fosser ud i Østersøen, stillede Mette Frederiksen sig tirsdag også frem på et pressemøde og sagde, at gaslækagerne skyldes bevidste handlinger.

”Det er nu myndighedernes klare vurdering, at der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld. Der er observeret flere eksplosioner indenfor kort tid på forskellige rørledninger," sagde Mette Frederiksen.

Samtidig understregede statsministeren, at regeringen er i tæt dialog med Danmarks "internationale partnere" om situationen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen har også meldt ud, at hun vil have "fuld klarhed" over gaslækagerne.

Det vides endnu ikke, hvem der kan have forårsaget skaderne på gasledningerne, men ifølge flere eksperter er Rusland et sandsynligt bud.

”Jeg kan ikke se, hvem der ellers skulle have gavn af usikkerhed på det europæiske energimarked," siger Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker og orlogskaptajn fra Institut for militære operationer på Forsvarsakademiet til Altinget.

Du kan få det fulde overblik over, hvad vi ved om situationen hos Altinget her.

Tiårsplan for psykiatrien er landet

Herfra skal vi videre til en anden markant nyhed i dansk politik. Den længe ventede tiårs plan for psykiatrien, som har været på manges læber i flere måneder, er nemlig endelig landet tirsdag. 

Aftalen er indgået med alle Folketingets partier bortset fra Moderaterne, og der var glæde at fornemme hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S) over, at det blev en bred aftale.

"Det var præcis det, der var målet. En bred aftale, der løfter vores psykiatri og løfter indsatsen i forhold til mental sundhed,” siger han ifølge Altinget.

Aftalen indeholder 19 målsætninger og fem prioriterede indsatser, som man vil gå i gang med nu, og økonomisk er der lagt op til et varigt løft af psykiatrien på 500 millioner kroner om året.

Men selvom der er fundet fælles grundlag for en ny psykiatriplan, lurer der dog nye diskussioner under overfladen om den fremtidige finansiering af psykiatrien, og hvilke områder der skal prioriteres.

Sådan lyder vurderingen i en analyse fra Altinget.

Blå blok har allerede kritiseret aftalen, som de modvilligt har tilsluttet sig og meldte tirsdag ud, at de vil indkalde til forhandlinger om psykiatriplanen igen, hvis regeringsmagten skifter. Flere organisationer har også været ude og kalde aftalen for "usikker" og "for kortsigtet".

Regeringen giver igen kort høringsfrist

Mens de flestes øjne er rettet mod henholdsvis psykiatriplanen og gaslækagerne på Bornholm, har regeringen endnu engang sendt et forslag i høring med kun få dages frist.

Det skriver Altinget.

Det drejer sig helt konkret om den vinterhjælpepakke, som regeringen blev enige om at lave sammen med et flertal af Folketingets partier fredag. Her besluttede man at sænke elafgiften, øge børnechecken og indefryse stigende energiregninger.

Men efter aftalen blev indgået, sendte regeringen forslaget i høring fredag aften med deadline allerede mandag formiddag. Mens nogle aktører er kritiske over for det hurtige tempo, har andre forståelse for, at det nogle gange skal gå hurtigt.

Ifølge Jørgen Grønnegaard Christensen, der er Professor emeritus ved Aarhus Universitet, har høringer dog en vigtig "praktisk betydning" for folketingsmedlemmer.

"Der skal være tid til at få tygget tingene igennem, så man kan få belyst de problematiske sider af et givent tiltag. Hvis det foregår på den måde her, så er der ikke den tid. Det skaber helt reelle problemer," har professoren udtalt til Altinget.

Klasseloft sænkes i de mindre klasser fra næste år

Herfra skal vi runde nyheden om, at klasseloftet i de mindre klasser i folkeskolen sænkes fra næste år.

Det skriver Ritzau.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at sænke klasseloftet i de små klasser, og det betyder, at der fremover maksimalt må være 26 elever i klassen. På nuværende tidspunkt må der være 28 elever i klassen.

"Det kommer selvfølgelig alle elever til gavn, og så kommer det selvfølgelig også til at gavne alle de børn med særlige behov i særdeleshed. Dem, der har det svært ved at være inkluderet i store dele af folkeskolen," siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosnkrantz-Theil (S) til Ritzau.

Der er ikke lagt op til at ændre klasseloftet i de ældre klasser, og det skyldes ifølge børne- og undervisningsministeren, at det er de mindste børn, der har behov for loftet.

Ordførere peger på regeringen i sag om ministerchauffører

Til slut vender vi blikket mod historien om de dårlige arbejdsforhold, som en række ministerchauffører har stillet sig frem og fortalt om.

Tirsdag kunne Altinget berette om et arbejdsmiljø blandt mininisterchaufførerne med lange arbejdsdage, få fridage og krav om fuld tilgængelighed.

Det har fået ordførere fra både Konservative og Enhedslisten til at sige, at regeringen må påtage sig ansvaret for ministerchaufførernes arbejdsforhold.

Det skriver Altinget i en ny artikel.

Jonathan Simmel, der er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, understreger samtidig, at partiet vil holde øje med, at problemet bliver løst og fulgt op på.

Det sker i dag:

• Forsvarsminister Morten Bødskov (S) mødes i Bruxelles med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg for at tale om den formodede sabotage mod Nord Stream 1 og 2.
• Lederen af det svenske konservative parti Moderaterna, Ulf Kristersson, skal aflægge rapport til formanden for Riksdagen om, hvordan det går med bestræbelserne på at danne en ny svensk regering med ham selv som statsminister.