28. september 2022 kl. 05.00

Analyse af

Simon Lessel

Redaktør

Journalist og redaktør på Altinget Social. Tidligere har jeg blandt andet skrevet om kommunalpolitik for Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Jeg er uddannet journalist fra Roskilde Universitet (2017).

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Journalist - sundhedspolitisk analytiker

Download foto i høj opløsning

Jeg har været ansat på Altinget siden 2005. Jeg er netværks- og innovationsredaktør, men har tidligere været redaktør for Altinget: sundhed miljø, transport og social. Jeg er desuden vært på en stribe sundhedsrelaterede netværk og Altingets psykiatrinetværk. Ud over at udvikle nye tiltag på Altinget skriver jeg også sundhedspolitiske analyser og artikler.

Jeg er uddannet på DMJX i Århus og Hogeschool Van Utrecht i Holland. Under præsidentvalget i 2004 arbejdede jeg fire måneder for DR i Washington som researcher. Og jeg har været en tur forbi DR-Livsstil i Århus i 2005.

Jeg er delvist uddannet landmand og har været udstationeret to gange som FN-soldat.

Marie Schønning Jensen

Journalist

Blækket er knap tørt på ny psykiatriaftale før nye slagsmål venter

Regeringen har leveret på statsminister Mette Frederiksens (S) valgløfte om en tiårsplan for psykiatrien med et på papiret bredt forlig. Men blå blok har med sin melding om at overgå tiårsplanen ved en borgerlig valgsejr kørt psykiatrien i stilling til at blive et tema i valgkampen. Uanset, hvem der vinder, venter der et økonomisk slagsmål om at få hele tiårsplanen finansieret.

Forliget om tiårsplanen blev indgået med alle partier i Folketinget undtagen Moderaterne.

De, der havde håbet, at Christiansborg havde kastet de politiske uenigheder helt til side for at sikre en ambitiøs og langsigtet tiårsplan for psykiatrien, er tirsdag eftermiddag formentligt blevet en anelse skuffede. Dertil er usikkerhederne for mange.

For på overfladen kan der ganske vist sættes flueben ved en række af de forudbestemte mål for aftalen. Den har bred tilslutning fra både blå og røde partier.

Der er fundet en slags fælles fodslag om retningen for psykiatrien i form af de 19 målsætninger, og der er bred tilslutning til at starte med at sætte ind med indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien og de fire andre områder, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet.

Og så er der også fundet en stor portion penge fra forhandlingsreserven i finansloven samt hentet ekstra finansiering i forskningsreserven og i satspuljens afløser - den såkaldte SSA-reserve.

Men under overfladen venter nye diskussioner om den fremtidige finansiering af psykiatrien, og hvilke områder der skal prioriteres. Diskussioner som med blå bloks utilfredshed med den aftale, de selv har været med til at indgå, allerede kan blusse op i den forestående valgkamp.

Altinget zoomer her ind på tre årsager til, at diskussionerne om psykiatrien ikke forstummer med dagens aftale.

Årsag 1: Planen er ikke fuldt finansieret
Den første simple årsag finder man sort på hvidt i aftaleteksten. Indfrielsen af hele planen og alle Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger er nemlig ikke fuldt finansieret fra start.

Udover de cirka 500 millioner kroner, som partierne afsætter i varige midler fra 2023 og frem til den første del af planen, bliver det op til kommende regeringer at finde de resterende penge: Omkring fire milliarder har Vive-professor Jakob Kjellberg løseligt anslået.

Det vil nemlig med aftalen være op til “den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets partier at prioritere konkrete initiativer, der skal understøtte opnåelsen af de fastsatte målsætninger,” lyder det i aftaleteksten.

Og det er netop finansieringsdelen, der ligesom under forhandlingerne, også ser ud til at blive omdrejningspunktet for de nye diskussioner.

Det blev eksemplificeret allerede inden aftalen officielt var blevet præsenteret. Både Dansk Psykiatrisk Selskab og Lægeforeningen omdøbte i deres pressemeddelelse psykiatriplanen fra en tiårsplan til det noget mindre jubeloptimistiske navn ‘Psykiatriplan 1’. Netop for at signalere, at de forventer, at der også kommer en 2’er og en 3’er med ekstra penge.

De politiske signaler fra blå blok peger i samme retning.

For selvom partierne stod side om side på pressemødet, er der i blå blok enighed om, at aftalen snarere bør omtales som en toårsplan. Det skal ses i lyset af, at Venstre og Konservative håbede på, at 10-årsplanen indeholdt et mål om et økonomisk løft over hele perioden i stil med den finansiering, der ligger bag forårets forsvarsaftale.

Armlægningen om et bestemt milliardløft, der rækker langt ud i fremtiden, blev i første omgang tabt, og det bliver i stedet altså kommende regeringer, der får ansvaret for at samle de løbende regninger op i takt med, at 10-årsplanen realiseres.

Men ifølge Venstre bliver den armlægning taget op igen, hvis valget falder ud til blå bloks fordel. En samlet blå blok vil nemlig genåbne aftalen og indkalde til nye forhandlinger om det, de mener så vil blive en “reel tiårsplan” for psykiatrien. Og det betyder også nye diskussioner om økonomien.

“Noget af det første en blå regering kommer til at gøre, er at invitere til brede politiske drøftelser om en langvarig psykiatriplan, der både indeholder målsætninger, de indsatser, der skal til, og en langsigtet finansiering,” lød det fra Venstres psykiatriordfører, Martin Geertsen.

Kombinerer man blå bloks ønske om en mere langsigtet finansieringsstrategi med udsagnene fra flere af de røde partier om, at de nuværende penge til psykiatrien blot er en start, vil de økonomiske diskussioner trods tirsdagens aftale også fylde i fremtiden.

Læs også

Psykiatriplanen er landet: Forstå den på fem minutter

Årsag 2: Ingen borgfred om tiårsplanen
De økonomiske uenigheder er også med til at understrege, at der trods den brede aftale langt fra er opnået borgfred om psykiatrien.

For det kan godt være, at aftalen formelt set er bred, da det er alle Folketingets partier undtagen Moderaterne, som er med i forliget. Men når samtlige partier i blå blok ved fremlæggelsen lover at ændre på tiårsplanen ved en borgerlig valgsejr, så er der ikke rigtig borgfred om psykiatrien.

De blå partier er ikke kun utilfredse med, at man har undladt at lave en aftale, hvor partierne i stil med forsvarsaftalen fra foråret binder sig til et samlet løft for hele planen.

Venstres sundhedsordfører forklarede også på pressemødet, at man gerne havde lavet en plan for implementeringen af alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ifølge aftaleteksten tages der med aftalen hul på 19 ud af de i alt 37 anbefalinger.

“Vi ville have lavet en rigtig tiårsplan. Det vil sige, skrive alle Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger ind i planen,” sagde Martin Geertsen efter pressemødet til Altinget.

Med blå bloks samlede løfte om at opgradere tiårsplanen efter et valg, men samtidig at have tilsluttet sig forliget om tiårsplanen, så håber de borgerlige partier nu på at kunne blæse og have mel i munden i valgkampen: På den ene side at kunne kritisere regeringens tiårsplan for at være uambitiøs, men på den anden side kan de samtidig ikke beskyldes for at være uansvarlige, fordi de har tilsluttet sig forliget.

Den potentielt sprængfarlige valgkampsdiskussion om, hvem der var årsag til, at der ikke er landede en aftale, er åbenlyst afblæst. Men blå blok har med deres reaktion på aftalen samtidig banet vejen for, at de kan få lov til at tale mere om, hvad de vil gøre for psykiatrien efter valget.

Årsag 3: Kontrolrådets anbefalinger giver nye diskussioner
Ud over at partierne løbende vil strides om, hvor mange penge der løbende skal sættes af til tiårsplanen, så venter der masser af andre slagsmål i kølvandet på forliget.

Her springer det nye ekspertråd især i øjnene.

Som noget helt nyt i dansk sundhedspolitik har forligspartierne nemlig aftalt, at der skal etableres et kontrolråd. Det skal bestå af de aktører, patientforeninger, psykologer, psykiatere, kommuner, regioner og myndigheder, som bidrog til at udforme Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Hvert andet år skal rådet vurdere status og fremdriften mod at nå 10-årsplanenens mål.

Her bliver det interessant at følge, hvad der bliver svaret på de to spørgsmål, der følger som konsekvens af etableringen af det nye kontrolorgan: Dels om kontrolrådet kan blive enige om anbefalingerne til, hvor politikerne bør sætte ind med initiativer i psykiatrien fremover.

Og dels om politikerne kan blive enige om, hvilke af kontrolorganets anbefalinger der skal indføres, hvis der ikke er penge til at indføre dem alle. Det første spørgsmål opstår, når man kaster et blik på det nye psykiatriråds opbygning.

Her bliver interessant at se, om de mange psykiatri-aktører kan fastholde den historiske enighed, når de skal vurdere fremdriften. Der er store interesseforskelle mellem eksempelvis psykologer og psykiatere og mellem KL og Danske Regioner - blot for at nævne nogle få. Kan de også i fremtiden kan komme med entydige anbefalinger til politikerne?

Et er, om rådet er i stand til at komme med klare og entydige anbefalinger. Noget andet er, om rådets anbefalinger vil blive fulgt af fremtidige politiske flertal, der alt efter dansk økonomis forfatning og råderummets størrelse kan ende med at skulle vælge mellem anbefalingerne i en klassisk diskussion om politisk prioritering.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var på pressemødet overbevist om, at det i fremtiden vil være tæt på politisk selvmord at overhøre rådets anbefalinger og eksempelvis undlade at løfte et område, hvor rådet har udpeget alvorlige problemer med implementeringen af 10-årsplanen.

Med den store fokus på psykiatri, som hersker lige nu, kan ministeren meget vel have ret. Spørgsmålet er dog, om rådets anbefalinger også vil have politisk gennemslagskraft om fem år. Her kan samfundsøkonomien være yderligere forværret eller højt profilerede sygdomsområdet så som kræft, kan være ramt af så massive problemer, at det politisk overdøver psykiatrien.

Historisk set har det vist sig svært at holde massivt politisk og økonomisk fokus på et bestemt område mere end et par år, før politikerne og medierne mister interessen.

Æren for 10-årsplanen, den hidtil mest ambitiøse for psykiatrien, må overordnet tilfalde Socialdemokratiet, som fremsatte ideen i valgkampen i 2019. De kan med rette nu sætte flueben ved et af forståelsespapirets vigtigste løfter for dem.
Men med de åbne spørgsmål, som psykiatriaftalen efterlader, vil psykiatrien formentlig også fremover rumme mange slagsmål og svære prioriteringer på området.

Politik har aldrig været vigtigere