Debat

Fagforeninger og ngo'er: Danmark skal også tage ansvar for vores klimabelastning i udlandet

I Danmark glemmer vi at tælle al vores klimabelastning med, når vi flager med vores CO2-regnskab. Det er på tide at tage ansvar og sænke hele den danske udledning - også den vi bidrager til i udlandet, opfordrer alliancen Broen til Fremtiden.

Klimabelastende kulkraftværker som dette i Kina holdes i gang gennem danskernes forbrugsvaner og import af varer. Denne andel af CO2-udslip medregner Danmark ikke i sit samlet udslip per indbygger. Gjorde man det, skulle der lægges 40 procent oven i.
Klimabelastende kulkraftværker som dette i Kina holdes i gang gennem danskernes forbrugsvaner og import af varer. Denne andel af CO2-udslip medregner Danmark ikke i sit samlet udslip per indbygger. Gjorde man det, skulle der lægges 40 procent oven i.Foto: David Gray/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det danske udslip af klimagasser angives oftest til knap otte ton per indbygger per år. Men det er kun vores indenlandske udslip.

Ifølge Energistyrelsens 'Global afrapportering' skal der lægges 40 procent oveni, som er vores aftryk i udlandet fra de varer vi importerer - det giver 11 ton. Til sammenligning udleder den gennemsnitlige verdensborger cirka 6,5 ton.

Det får billedet af Danmark som grønt foregangsland til at blegne.

Medlemmer af Broen til Fremtiden
  • Blik og Rør
  • Byggefagenes Samvirke
  • fadl
  • FOA
  • Danmarks Lærerforening
  • DM
  • Dansk Musiker Forbund
  • Dansk Skuespillerforbund
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Dansk Psykolog Forening
  • Danske Bioanalytikere
  • Danske Fysioterapeuter
  • Ergoterapeutforeningen        
  • Finansforbundet
  • Forbundet Arkitekter og Designere
  • Forbundet Kommunikation og Sprog
  • Forbundet Kultur og Information
  • Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Ingeniørforeningen - IDA
  • Merkonomerne
  • PROSA
  • Danske Studerendes Fællesråd
  • Cyklistforbundet
  • Forskernes Klimanetværk
  • Greenpeace
  • Mellemfolkeligt Samvirke
  • Læger for klimaet
  • Rådet for Grøn Omstilling
  • Klimabevægelsen i Danmark
  • VedvarendeEnergi
  • Verdensmål i Hverdagsliv

Dertil kommer, at vores mål om 70 procents reduktion i 2030 ser bort fra vores aftryk i udlandet. Denne målsætning kan så at sige ikke stå alene, hvis vi tager forskernes advarsler og klimakrisen alvorligt.

Flere lande indfører da også mål, der indeholder udledninger fra vareimport.  

Som repræsentanter for fagforbund og klimaorganisationer mener vi, at Danmark skal tage ansvar for hele det udslip vi forårsager. Også den del,der i regnearket tæller i andre lande. DR startede den 1. juni en større satsning på at belyse netop vores aftryk i udlandet og vil blandt andet tage det op i en partilederdebat søndag aften.

Tak til DR for at sætte fokus på det. Men det er vigtigt, at det ikke bare fører til dårlig samvittighed – det skal føre til handling.

Varers pris skal afspejle belastning

Undersøgelser viser, at det billige tøj, som vi køber i gennemsnit kun bruges syv-otte gange, før det kasseres – eller bliver glemt i skabet. Og vi spiser tre gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - både af hensyn til klimaet og vores egen sundhed.

Og vi skifter vores mobiltelefoner længe før de er slidt. Det skyldes blandt andet modeindustrien, reklamer, traditioner – og at det er dyrt at få ting repareret.

Mange af nye ting vi køber, er produceret i udlandet af ansatte til en løn og under forhold, som vi aldrig selv ville acceptere. I Danmark skal reparation naturligvis udføres til danske lønninger. Danske lønninger er godt, men denne skæve prissætning skaber forudsætning for en brug og smid væk tilgang.

Vi er nødt til at sikre, at varernes pris i højere grad afspejler den belastning, de forvolder på klima og miljø. En generel CO2-afgift vil være en god start

Alliancen Broen til Fremtiden

Da Karin Liltorp, Moderaternes klimaordfører, blev spurgt af DR den 1. juni, hvad hun ville gøre ved det, svarede hun informationskampagner, der skal oplyse befolkningen. Men det vil have meget begrænset virkning og helt utilstrækkeligt.

Vi er nødt til at sikre, at varernes pris i højere grad afspejler den belastning, de forvolder på klima og miljø. En generel CO2-afgift vil være en god start. Den skal også gælde for fødevarer, som skal diskuteres politisk til efteråret, når ekspertgruppens rapport herom er udkommet.

Landbrug & Fødevarer siger, at en sådan afgift blot vil få produktionen til at flytte til udlandet. Men det kan vi undgå, hvis vi handler klogt.

En del af afgiften bør lægges på de mest klimabelastende fødevarer – kød med videre. Så kommer den del automatisk til også at gælde de importerede varer. Og indtægterne fra den anden del af afgiften – på udledning i Danmark – kan føres tilbage til erhvervet og lønmodtagerne som støtte til grøn omstilling samt efteruddannelse og omskoling.

På den måde kan vi på én gang bevare job i Danmark og reelt sænke vores udslip af klimagasser.

Grønne tilskud og skatteomlægninger er vejen frem

Det er nu, der skal handles, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen. Det vil tage tid at kortlægge klimaaftrykket i udlandet fra de enkelte importvarer.

Men heldigvis behøver vi ikke vente på dette.

Vi ved godt, hvad der skal til, blandt andet afgifter på de mest klimabelastende varer som for eksempel kunstgødning, soja til foder samt flyrejser.

Der er også brug for tilskud til udvikling af mere klimavenlige alternativer samt tilskud til reparation. Sverige har eksempelvis sænket momsen på reparation. Det er der stor politisk modstand mod i Danmark, så bør vi overveje tilskud i stedet.

Læs også

Jo rigere man er, jo større klimaaftryk sætter man generelt set. Men derfor kan folk med lavere indkomster godt blive ramt af grønne afgifter med en social slagside til følge. Det har vi heldigvis gode erfaringer med at løse, for eksempel med en grøn check til lavindkomstgrupperne, så man kompenserer for et moderat forbrug.

EU har et princip, om at forureneren betaler. Dette har bred opbakning – i teorien. Men det skal udmøntes i praksis, hvis det skal virke. Det betyder grønne skatteomlægninger.

Udviklingen er desværre gået den gale vej. For 15 år siden udgjorde grønne afgifter 6 procent af det danske BNP – i dag er det kun 3 procent. Heldigvis ønsker danskerne en grøn omstilling, men vi vil ikke som forbrugere stå alene med ansvaret. Politikerne må og skal skabe forudsætningerne.

Lad os sammen tage ansvar for Danmarks udledninger – også dem, vi forårsager i udlandet.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Liltorp

MF (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

0:000:00