Debat

DF'er til feminister: Vi mobber ikke nogen som helst

REPLIK: Det er groft af Feministisk Initiativ at påstå, at folkevalgte udsætter nogen for "systematisk psykisk vold". Det kan godt være, at man ikke er enig i, hvordan vi løser problemerne, men det er dog reelle holdninger til reelle problemer, skriver Cheanne Nielsen (DF).

Cheanne Nielsen (DF).
Cheanne Nielsen (DF).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Cheanne Nielsen (DF)
Folketingskandidat og suppleant i Københavns Borgerrepræsentation

Talsperson for Feministisk Initiativ Muneeza Rosendahl uddyber i sit indlæg fra 8. januar 2019, hvorfor folkevalgtes opførsel er uacceptabel, og hvordan politikere – som mig – selv systematisk mobber mennesker med enten flygtninge-, indvandrer- eller efterkommerbaggrund, når der drøftes eller lovgives på udlændingeområdet som konsekvens af uacceptabel adfærd fra udenlandske borgere.

Men som jeg ser det, er det ikke vores opførsel, der er uacceptabel. Her er det opfattelse, der er nøgleordet i de opponerende parters strid.

Det er desværre en udbredt opfattelse, at alle os, der ved hjælp af visse nødvendige politiske tiltag kæmper for at få reelle samfundsproblemer under kontrol, mobber indvandrere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Intet at gøre med psykisk vold
Jeg må sige, at det er en grov påstand, at vi skulle udsætte nogen som helst for "systematisk psykisk vold", som Muneeza Rosendahl skriver. Det har intet med psykisk vold eller anden usaglig adfærd at gøre.

Når vi vil komme romalejre til livs, så er det, fordi de har gjort herboende borgere utrygge.

Det er desværre en udbredt opfattelse, at alle os, der ved hjælp af visse nødvendige politiske tiltag kæmper for at få reelle samfundsproblemer under kontrol, mobber indvandrere.  

Cheanne Nielsen (DF)

Når vi vil have et opgør med socialt bedrageri, så har det med ansvarlighed og retfærdighed at gøre.

Når vi taler for en inddragelse af opholdstilladelser, så er det blandt andet for at lette presset på vores fængsler, der ved seneste måling havde en belægningsprocent på 99,8.

Parallelsamfund skal man heller ikke lede længe efter for at få øje på. Det samme gælder religiøse særkrav, bandemiljøer og andre for det gamle Danmarks vedkommende fremmede kulturer. For kulturerne er fremmede. Det er noget nyt for os at opleve romalejre, udbredt socialbedrageri, mellemøstligt kvindesyn, hyppige indvandrerbandeopgør og islamistisk terror i vores lille, hyggelige Danmark. Og det er vi altså en del, som ikke bryder os om og aktivt kæmper imod.

Jeg kunne da heller ikke forestille mig, at Muneeza Rosendahl eller andre er uenige i, at vi har et politisk ansvar for at løse alle ovenstående problemer. Selvfølgelig er de problemer ikke rare for noget levende væsen i hele landet, uanset baggrund.

Derfor ville det hjælpe gevaldigt i debatten, hvis alle kunne blive enige om, at der hverken er tale om voksenmobning eller had. Det kan godt være, at man ikke er enig i, hvordan vi løser problemerne. Men det er dog reelle holdninger til reelle problemer. Og vi anser vores løsninger for at være reelle.

Læs også

Ud med racisterne
Jeg husker selv med ubehag den seneste kommunalvalgkamp i København, hvor kandidater og hjælpere for Feministisk Initiativ stod med flyvesedler på Dronning Louises Bro og råbte til forbipasserende cyklister: ”Ud med racisterne – Ind med feministerne!”.

Jeg opfattede det som et frontalangreb. Men jeg ved jo godt, at jeg ikke hader, mobber eller passer på en helt tredje betegnelse i samme åre. Så hvorfor skulle jeg føle mig ramt? Hvorfor skulle nogen føle sig krænket, når det ikke handler om dem selv eller dem, som de repræsenterer? Fordi vi opfatter alt omkring os vidt forskelligt. Indefra.

Til Muneeza Rosendahl og andre med flygtninge-, indvandrer- eller efterkommerbaggrund: Husk, at vi ikke er ude efter jer. Det har aldrig handlet om jer, men om dem, der beviseligt og veldokumenteret aktivt har skabt problemer for Danmark. De selv samme, der også skaber problemer for jer. Det er dem, vi vil have ram på. Det er ikke jer.

Og det er ikke mobning. Det er en løsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00