Eksperter: Tvivl om forklaring på udskudte mål

Eksperter sår nu tvivl om regeringens begrundelse for at udskyde store dele vandmiljø-indsatsen til efter 2015.

I februar besluttede miljøminister Karen Ellemann (V) at udskyde reduktionen af 10.000 ud af de planlagte 19.000 ton kvælstof til efter 2015. Det skete på baggrund af en analyse af, hvordan Nordtyskland og Holland vil implementere EU's Vandrammedirektiv.

"Analysen viser, at vores nabolande bruger længere tid på at nå målet, og derfor bør vi også skrue ned for tempoet. Hvis vi gennemfører hele den fulde målsætning på 19.000 tons inden 2015, bringer vi os simpelthen i utakt. Vi mister konkurrenceevne og arbejdspladser, hvis vi forhaster os. Det er min vurdering, at vi kommer til at bruge alle planperioder, ligesom vores nabolande planlægger at gøre," udtalte Karen Ellemann i en pressemeddelelse.

Ikke en god begrundelse
Men den forklaring undrer eksperter, som påpeger, at Vandrammedirektivet ikke giver mulighed for at udskyde en planlagt indsats, med henvisning til, at andre lande bruger længere tid.

"Det er ikke nogen god begrundelse at henvise til, hvad andre lande gør," siger juraprofessor Helle Tegner Anker, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.

Hun understreger, at det kan være relevant at undersøge, hvordan andre lande vil gøre brug af direktivets undtagelsesbestemmelser.

"Men det er ikke det samme, som at sammenligningen med andre lande er et godt argument for at udskyde indsatsen, når Miljøministeriet allerede har lagt sig fast på, at der skal reduceres 19.000 ton kvælstof for at opnå god tilstand i vandmiljøet," siger hun.

Vandrammedirektivet stiller krav om, at der senest i 2015 skal være god økologisk tilstand i vandmiljøet, men direktivet rummer muligheder for under visse betingelser både at udskyde indsatsen og at lempe miljømålene, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at opnå god tilstand.

Helle Tegner Anker udelukker ikke, at Danmark kan benytte undtagelsesbestemmelserne, og hun påpeger, at noget tyder på, at andre lande bruger undtagelsesbestemmelserne i videre omfang, end man har valgt at gøre i Danmark.

"Men man skal i vandplanerne konkret kunne argumentere for, at betingelserne for undtagelse er opfyldt for de enkelte vandområder," siger hun.

Uklare krav 
En anden af landets eksperter i Vandrammedirektivet, seniorforsker Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, undrer sig også.

"Juridisk er det ikke et argument, at andre lande bruger flere planperioder," fastslår han og fortsætter:

"Kommissionen har lagt op til, at man skal have gode argumenter for at udsætte indsatsen. Holland og England mener, at de har gode argumenter for at lave en faseopdelt implementering, men på afstand kan det være svært at se deres gode forklaringer. Så man kan argumentere for, at Danmark på det punkt ikke adskiller sig fra andre lande," siger han.

Brian H. Jacobsen peger på, at der kan være forskel på, hvad der juridisk står i direktivet, og hvad Kommissionen rent faktisk vil kræve.

"I forhold til tidsfristerne er direktivet meget klart, og der har Danmark en sag hængende over hovedet, fordi vandplanerne er forsinkede, men i forhold til undtagelsesbestemmelserne er direktivet mindre klart. Kommissionen er vag i forhold til, hvilke begrundelser for undtagelser den vil acceptere," siger han.

Han forklarer, at der vil gå et stykke tid, inden Kommissionen tager stilling til Danmarks udsættelse. Først skal de danske vandplaner vedtages, og derefter skal de sendes til Kommissionen.

"I 2012 vil Kommissionen være færdig med at analysere alle landenes vandplaner, og så vil den tage stilling til, om de enkelte lande gør det godt nok," siger han.

Ellemann: Ikke fastlagt endnu
En række svar fra miljøminister Karen Ellemann (V) til Folketinget tyder på, at ministeriet heller ikke selv mener, at andre landes udskydelse er begrundelse nok. I hvert fald undlader ministeren at svare direkte på et spørgsmål, om hun mener, at "alene det argument, at andre lande implementerer vandrammedirektivet langsomt", er nok til at anvende direktivets undtagelsesmulighed (Se svaret nedenfor).

I et andet svar skriver ministeren, at den endelige begrundelse slet ikke er fastlagt endnu:

"Den konkrete begrundelse for brug af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser og baggrunden herfor vil blive fastlagt i de endelige vandplaner," hedder det i svaret.