Fødevarebranchen: Kom manglen på arbejdskraft i forkøbet

Danske fødevareuddannelser er internationalt kendt for deres høje faglige niveau, tætte kontakt til erhvervslivet og lave dimittend-ledighed.

Sådan lød det i sidste uge fra prodekan på Københavns Universitet, Grete Bertelsen, og dette positive udgangspunkt har været gennemgående hos paneldeltagerne i Altingets netop afsluttede debat om fremtidens fødevareuddannelser.

Fare for mangel på arbejdskraft
Det til trods ringer både Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer med alarmklokkerne.

Økonomien er i bedring, både herhjemme og i vores nabolande, og hvis ikke flere unge uddanner sig til jobs i fødevareklyngen, så kommer branchen til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Det var budskabet fra begge organisationer i debatten om fremtidens fødevareuddannelser.

Problemet er dels, at for få søger ind på uddannelserne, dels at frafaldet er så stort. L&F konkluderer: 

”Hvis ikke politikerne begynder at tage udfordringerne alvorligt allerede nu, risikerer vi om få år at gå glip af eksportindtægter og miste de produktionsarbejdspladser uden for de større byer, som politikerne ellers er så opsatte på at bevare." 

Økonomien er i bedring, både herhjemme og i vores nabolande, og hvis ikke flere unge uddanner sig til jobs i fødevareklyngen, så kommer branchen til at mangle kvalificeret arbejdskraft. 

Genlæs DI’s debatindlæg: ”Behov for mere mejerispecifikke uddannelser”.

Løs manglen på praktikpladser
Et større positivt fokus på naturvidenskab i grundskolen og forsøg på at skabe mere prestige omkring erhvervsskolerne vil kunne øge optaget, fortsætter L&F. 

Uddannelsernes største problem – og den største årsag til frafaldet – er dog manglen på praktikpladser til de studerende. Dette kan tackles ved en praktikreform, der gør samarbejder mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner mere attraktive, lød det i debatten. L&F peger på enten en genindførelse af praktikpræmien eller på en indførelse af SU under praktikforløb.