Forsyningstilsynet: Behov for at stramme grebet om elselskaberne

TILSYN: Forsyningstilsynet har offentliggjort tre bidrag, der peger på, at politikerne bør ændre i reguleringen af landets elselskaber. Vores observationer peger på en risiko for konkurrenceforvridning til skade for energiforbrugerne, lyder det fra tilsynet.

Forsyningstilsynet har med tre bidrag til en større analyse set nærmere på de danske elselskaber. De foreløbige konklusioner er ikke opmuntrende læsning for forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Forsyningstilsynet har med tre bidrag til en større analyse set nærmere på de danske elselskaber. De foreløbige konklusioner er ikke opmuntrende læsning for forsyningsminister Dan Jørgensen (S).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Der er behov for ændringer i reguleringen af elsektoren.

Sådan lyder det fra Forsyningstilsynet, der med tre analyser fra Implement Consulting har forsøgt at se elselskaberne efter i sømmene efter mistanker om snyd, misbrug og fejlinvesteringer for kundernes penge.

Undersøgelsen er udarbejdet som led i en større konkurrenceanalyse af elbranchen, som Forsyningstilsynet er i færd med at lave sammen med Energistyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Og de foreløbige konklusioner er ikke opmuntrende læsning for ministeren:

Det viser nemlig, at personsammenfald i elselskaberne giver risiko for konkurrenceforvridning, at reguleringen ikke sikrer neutralitet og uafhængig adfærd fra elselskaberne, og at datamangel og mangel på gennemsigtighed hos selskaberne gør det umuligt at løse opgaven med at lave en nøgletalsanalyse, der skulle vise, om de koncernforbundne elhandelsselskaber har en konkurrencefordel.

"Resultaterne danner et godt grundlag for det videre arbejde med at få identificeret tiltag, der vil kunne understøtte konkurrenceforholdene og adskillelsen af monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter i energisektoren," siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt, i en pressemeddelelse.

For let at udnytte regler
Analyserne viser, at der med de nuværende regler er mulighed for at blande økonomi og interesser i energikoncernerne på en usund måde, lyder det fra De Frie Energiselskaber.

"Problemet er de alt for vide rammer for at udnytte og omgå reglerne," siger Jette Miller, administrerende direktør i De Frie Energiselskaber i en pressemeddelelse.

De Frie Energiselskaber har gentagne gange langet ud efter elselskaberne for sammenblanding mellem selskabernes interesser, økonomi og regnskaber. Det er et problem, fordi det ødelægger muligheden for, at energimarkederne kommer til at virke til gavn for forbrugerne, siger Jette Miller og uddyber:









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024