Gymnasieelev: Undervisningen i matematik skal reformeres

DEBAT: Matematikundervisningen i folkeskoler og gymnasier er for verdensfjern og hænger fast i gamle dogmer om udenadslære og klassiske læresætninger. Der bør være mere fokus på projektarbejde, skriver gymnasieelev og debattør, Claes Kirkeby Theilgaard. 

Af Claes Kirkeby Theilgaard
Gymnasieelev og stifter af Debatt.dk

Jeg kan nu vinke resolut farvel til skolematematikken. Og det er en god ting, ingen tvivl om det. For matematikundervisningen både i min folkeskole- og gymnasietid har næsten udelukkende været en dødssyg traver, der har været helt enormt verdensfjern og uden relevans.

Når næsten alle elever mener, at matematikundervisningen er helt galt på den, herunder selv en elev som mig, der ellers i andre sammenhænge godt kan finde entusiasmen for matematik frem, ja, så må der simpelthen forsøges med nogle nye boller på suppen.

Så længe jeg kan huske, har matematik været hadefaget for størstedelen af enhver klasse, jeg nu engang har befundet mig i. Ganske vist kan der være noget om utaknemmelige unge, der ikke sætter pris på de perler, der kastes for dem. Sådan kan der jo tænkes om så meget i undervisningssystemets status quo i Danmark. Og sådan bliver der tænkt. Generelt vil jeg dog mene, at det ikke er tilfældet.

At der er tale om utaknemmelige unge, der kastes perler for, er da i hvert fald slet ikke tilfældet med matematikundervisningen. For her kastes der bestemt ikke med perler. Her er der fokus på en udenadslære, der har udtjent sin tørn for længe siden. Ikke meget af skolematematikken handler om andet end at lære formler og fremgangsmåder udenad. Ikke meget går ud på andet end at beregne monotone enkeltopgaver i en nusset matematikbog fra 00’erne. Og det er sgu et problem.

Når matematikken alligevel skal have en tynd tråd at hægte sig på virkeligheden med, hives arbitrære eksempler frem, som selv os utaknemmelige unge kan være med på. Der er her typisk tale om noget med æbler, bananer eller måske, højere oppe af uddannelsesstigen, eksempler af lidt højere abstraktionsniveau.

Intentionen med disse eksempler sådan set fin nok: at gøre matematikken lidt mere verdensnær og relevant. Men udførslen af eksemplerne fejler så jammerligt, at det næsten bare gør ondt værre. Matematikken bliver endnu mere verdensfjern og irrelevant.

Forældet og unyttig tilgang
For mig virker det som om, at matematikundervisningen hænger katastrofalt fast i tidligere tiders undervisningsmæssige dogmer. Som om matematikundervisningen er tilpasset en anden tid, end den vi befinder os i. Selvfølgelig skal man lære noget af det elementære, noget af det bagvedliggende i matematikkens måde at fungere på. Men hvis stort set alle elever afskyr matematik, gør man altså noget galt.

Almen matematisk forståelse af ting som renter og statistik er noget, der kommer alle til gode. Men at udføre beviser for formler til bestemmelse af sinus og cosinus i en vilkårlig trekant er noget, de færreste reelt set kan bruge til noget som helst.

Problemet med matematikundervisningen ligger dels i de emner, der undervises i. Her kunne fokus på egentligt nyttige emner som privatøkonomi m.m. være en rigtigt god ting at tage til sig. Der er altså ikke noget galt i at undervise eleverne i det, de kan bruge til noget. Unyttighed er ikke en dyd i sig selv, sådan som matematikundervisningens tilrettelæggere virker til at tænke.

Når man kommer ud i verden og måske engang får brug for den matematik, man angiveligt er blevet lært i skolen, er det ikke enkeltopgaver med beregninger af brøker, andengradsligninger eller beviset for integralregningens hovedsætning, man kommer til at stå overfor. Der er meget lidt, tangerende til ingen, sammenhæng mellem den matematik, vi bliver udsat for i skoletiden, og den matematik, vi må antages at skulle bruge i et arbejdsliv.

Mere projektarbejde og mere selektion
Det helt overordnede problem ved matematikundervisningen ligger for mig at se i det helt åndssvage fokus på enkeltopgaver. Der er brug for, at der tænkes projektarbejde ind som det primære i skolematematikken. Og gerne noget projektarbejde, der ikke er hængt op på eksempler med æbler og bananer.

Hvis man virkelig ønsker at forberede eleverne på den verden, de møder efter skolen, skal der undervises på en helt anden måde end der gøres nu. Det er netop matematikanvendelse af den slags, der arbejdes med i projektopgaver, som de fleste vil møde på den anden side af de mange år brugt i klasseværelset. Ikke beregning af enkeltopgaver.

Egentlig er jeg enig med matematiklærere og andet godtfolk i grundantagelsen om, at matematik er vigtigt. Også i skoletiden. Men jeg mener såmænd blot, at den nuværende måde at gøre tingene på er dybt forfejlet. Kald mig blot ung og uvidende, men jeg er trods alt en, der har oplevet matematikundervisningen indefra de seneste år.

Der er brug for at gøre noget nyt i matematikundervisningen. Jeg tror egentlig, løsningen er ganske enkel: mere projektarbejde, færre enkeltopgaver og mere selektiv udvælgelse af de emner, der undervises i. Og så et meget større fokus på at gøre det hele relevant og verdensnært, f.eks. ved at vælge emner, der naturligt er interessante for eleverne.

Spørgsmålet er så bare, om de ansvarlige sjæle rundt omkring tør at tage springet. Hele undervisningssystemet skal huske på, at de også med matematikundervisningen er der for at gøre eleverne en tjeneste. De er der for at undervise eleverne. Derfor skal undervisningen tilpasses eleverne, så de lærer bedst og mest. Så de er bedst rustede til fremtiden.

Forrige artikel Debat: Folk-legenden havde et vigtigt budskab med på sin afskedsturne Debat: Folk-legenden havde et vigtigt budskab med på sin afskedsturne Næste artikel Psykiatri-Listen: Hvorfor skal behandling af psykisk sygdom tilrettelægges med udløbsdato? Psykiatri-Listen: Hvorfor skal behandling af psykisk sygdom tilrettelægges med udløbsdato?