Intern strid i Radikale: Tidligere topfigur bekrigede partiets forfatning til landsmøde
Efter en lang periode med mange konflikter har Radikale lagt sig fast på et politisk projekt. Men det betyder langtfra, at diskussioner om partiets organisering er forstummet. Til landsmødet blussede diskussionerne atter op.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistMagnus Skov Illum
JournalistGodt nok bar den politiske dagsorden præg af børneløfter og generationskontrakter på Radikales landsmøde.
Men noget helt andet endte med at være det store samtaleemne på de indre linjer i partiet, da engagerede partimedlemmer i massevis lørdag morgen havde fundet vej til Nyborg.
Få timer før de radikale partirødder indfandt sig i konferencesalen på Østfyn, havde en tidligere landsformand i partiet allerede smidt en håndgranat ind i lokalet.
Godt nok en metaforisk en af slagsen. Men skælvet fra den kunne alligevel mærkes, da Altingets udsendte entrerede den store sal på Hotel Nyborg Strand.
Tidligere på morgenen publicerede Politiken et indlæg fra Mikkel Sarbo, der i januar gik af som landsformand efter stor virak. I indlægget slår den tidligere formand til tromme for, at Radikale bør ændre sine partistrukturer.
Kilden til Radikales udfordringer ligger i Radikales vedtægter, skriver Mikkel Sarbo blandt andet.
Og udfordringer har der været nok af for partiet i 2024. Først trådte formandskabet tilbage i stor dramatik. Så meldte en tidligere landsformand sig helt ud af partiet. Og senest har folketingsmedlem Christian Friis Bach forladt Radikale til fordel for Venstre.
Skindemokrati
Adspurgt til Radikale Venstres tilstand anno september 2024 svarer politisk leder Martin Lidegaard da også, at der "både er gode og dårlige nyheder".
De gode er, at partiet har fået det, som Martin Lidegaard kalder et "politisk projekt". Et projekt, der centrerer sig om Generationskontrakten – bogen, hvori den politiske leder opridser den "nye afgørende skillelinje i dansk politik", som er hensynet til de nuværende generationer over for hensynet til de kommende generationer.
Og de dårlige?
"Vi har også haft nogle store interne konflikter," siger Martin Lidegaard til Altinget.
"Det er grunden til, at vi i foråret nedsatte en taskforce, der skal kigge på, hvordan vi har organiseret os. De kommer både til at kigge på vores tostrengede struktur, om man skal lave om på hovedbestyrelsen og så videre," siger han.
- Siden 1905 har Radikale haft en tostrenget struktur. Én streng med medlemmerne, og én med de folkevalgte.
- Medlemmerne i form af landsforbundet er ledet af et landsformandskab, mens folketingsgruppen er ledet af den politiske leder. Det betyder også, at det er medlemmerne, der vælger landsformanden, og folketingsmedlemmerne alene, der vælger den politiske leder.
- De folkevalgte behøver ikke nødvendigvis at følge landsforbundets beslutninger, ligesom landsforbundet ikke nødvendigvis behøver at tilslutte sig de folkevalgtes beslutninger.
Det var netop dén diskussion, som Mikkel Sarbo også tog hul på i Politiken få timer før landsmødets startfløjt.
“Da engagerede radikale ikke accepterer et skindemokrati, hvor man fra centralt hold bare kører showet og lader vedtægterne støve til i skuffen, er særligt Radikale Venstre nødsaget til at få sin struktur ændret," skriver den tidligere landsformand.
Strukturen i Radikale adskiller sig fra mange andre partier, fordi der ikke bare er ét, men to ledelseslag. En politisk ledelse, som Martin Lidegaard står i spidsen for, og en organisatorisk ledelse, som landsformanden har ansvar for.
Den tostrengede struktur har både fordele og ulemper, vurderer Lidegaard.
"Fordelen er, at der er et fuldtidsmenneske, der er 100 procent på foreningen. Omvendt kan jeg som politisk leder bruge det meste af min tid på at kommunikere vores politik. Det giver også folketingsgruppen en vis agilitet, at vi ikke skal tilbage og spørge om alting, når vi sidder og forhandler."
Vi har højt til loftet i det her parti. Og man må mene, hvad man vil
Martin Lidegaard
Politisk leder
"Men det er også klart, at der nogle gange bliver stillet spørgsmål ved, hvem der er ansvarlig for hvad. Overordnet set er det vigtigste i et parti, hvilke mennesker der er med i det. Struktur er af relativt mindre betydning, hvis man kan skabe en partistruktur, der tiltrækker de rigtige mennesker til de rigtige poster."
"Meget mere kan jeg nok ikke sige om det. Det er ikke noget tabu for mig. Hvis der groede en kæmpe bevægelse frem, der gerne ville have en enstrenget struktur, vil jeg gerne gå ind i en diskussion om det. Jeg forventer det ikke, men jeg ved det ikke," siger Martin Lidegaard.
Højt til loftet
En tidligere landsformand kritiserer strukturen i Radikale i Politiken i dag.
"Ja, det har jeg noteret."
Hvordan forholder du dig til kritikken?
"Vi har højt til loftet i det her parti. Og man må mene, hvad man vil."
Hvad tænker du om timingen bag indlægget?
"Yes-yes," siger Martin Lidegaard og tager en slurk af sin kaffekop.
Mikkel Sarbo mener blandt andet, at det er spildt arbejde, når medlemmerne udvikler politik, fordi folketingsgruppen alligevel ikke behøver at lytte til dem. Har han ret i det?
"Som sagt. Diskussionen om, hvordan man bedst udvikler politik, har været der lige så lang tid, som jeg har. Det vigtigste for mig er, at vi kan komme derhen, hvor Radikale Venstre igen er det parti, hvor tidens vigtigste og største diskussioner står."
"Jeg kunne godt tænke mig, at kloge og dygtige mennesker fra hele landet har lyst til at være hos os og diskutere. Det kan godt være, at de ikke melder sig ind. Det kan godt være, de ikke abonnerer på alt, hvad vi er. Men de anerkender, at det er hos os, de svære diskussioner er."
Han skriver i debatindlægget, at man ikke har været god nok til at rekruttere dygtige kandidater. Har I ikke det?
"Ja, det er så en anden diskussion. Diskussionen om, hvordan man vælger kandidater, tror jeg, alle partier tumler lidt med i de her år. Det er en vigtig ting, at kandidaterne er rodfæstet i lokalforeningerne og ved lokalvalg."
"Men det er også vigtigt, at der er nok gode kandidater. Og hvem har så ansvaret for det, hvis ikke man kan finde det lokalt? Der er mange lag i diskussionen af kandidater, og der glæder jeg mig til at se taskforcens forslag."
"Men det er vigtigt for mig at sige, at fordi vi har en tostrenget struktur, så skal de her spørgsmål jo afklares i forretningsudvalget. Det er partiet, der tager de her beslutninger," understreger Martin Lidegaard.
Den radikale taskforce skal efter planen fremlægge sine konklusioner omkring 1. oktober, når landsformandskab, hovedbestyrelse og forretningsudvalg alt sammen er sammensat.
Altinget har efterspurgt et interview med Mikkel Sarbo, men den tidligere landsformand ønsker ikke at uddybe den kritik, han fremfører i sit indlæg i Politiken.
Selvtillidsklapsalver
På landsmødets anden dag, søndag, blev partistrukturen for alvor et stort tema på scenen i Nyborg.
Og selvom det kan være tungt at diskutere struktur dagen efter en aften med DJ-battle og travl trafik i baren, var spørgelysten hos medlemmerne stor.
Kandidaterne til partiets nye formandskab skulle nemlig udlægge deres visioner fra scenen. I en debat, hvor ordstyreren opfordrede partimedlemmerne til løbende at uddele "selvtillidsklapsalver".
En ny formand skulle findes, fordi Poul Arne Bødker, der overtog efter Mikkel Sarbos afgang, kun var en midlertidig løsning.
Anne Heeager fra Skanderborg endte med at slå Thomas Elkjær fra København stort i kampvalget om posten som landsformand.
Kort efter fangede Altinget den nye organisatoriske frontfigur.
"Nogle prøver jo hele tiden at udlægge vores struktur som en ulempe. Jeg tror på den lange bane, at det er en kæmpe fordel for os," siger Anne Heeager.
"Og rent lavpraktisk ville den politiske leder ikke have samme tid til rådighed, hvis personen også var leder for partiet. Og det giver en helt anden legitimitet, at man faktisk har en, der er medlemsvalgt," siger hun.
Anne Heeager har derudover ikke lyst til at kommentere på kritikken fra hendes forgænger Mikkel Sarbo.
Er der ingen problemer med den struktur, I har?
"Nej. Men man skal jo altid udvikle."
Undergravning af demokratiet
Udvikling står også øverst på flere medlemmers partiorganisatoriske ønskeseddel.
"Vi har en struktur og kultur som har været dysfunktionel i et stykke tid. Så der er ting, vi skal arbejde med. Det er der ingen tvivl om," siger Hans Paludan fra Radikales lokalafdeling i Odense.
"Det, Mikkel Sarbo siger, er han ikke ene om at mene," påpeger han.
Samtidig oplever Hans Paludan imidlertid også, at partiet har "mere politisk retning end længe set" – og roser blandt andet folketingsgruppens 'børneløfte', der går ud på at investere en masse milliarder i børnenes fremtid i form af børnehaver, skoler og andet.
"Så politisk er der mere samling. Men organisatorisk har vi noget, der skal bygges op igen," konkluderer det odenseanske partimedlem.
Det, Mikkel Sarbo siger, er han ikke ene om at mene
Hans Paludan
Medlem, Radikale
Kristian Stokholm fra Lolland oplever ligeledes, at der har været noget "knas". Han er dog ikke på Hans Paludan og Mikkel Sarbos hold, når det kommer til at tage strukturen til genovervejelse.
"Jeg synes ikke, at afstanden er så stor mellem folketingsgruppen og de menige medlemmer," siger Kristian Stokholm og fortsætter:
"Det er ikke strukturen, der er årsagen til problemer og konflikter. Men den kan betyde, at der nogle gange kører ting parallelt, og at tingene ikke bliver så ensrettede – men vi vil jo heller ikke have ensrettet politik."
Hovedbestyrelsesmedlem Mads Bondo Dydensborg fra Gladsaxe ser heller ingen problemer i den tostrengede struktur. Tværtimod.
"Hvis vi følger den model, Mikkel Sarbo lægger op til, mister man forankringen til det almindelige menneske i partiorganisationerne, og det undergraver forankringen til de demokratiske processer på et højere plan."
"Vores tostrengede struktur, som vi har haft siden 1905, betyder meget for det værdigrundlag, vi står på, og den identitet, vi har," understreger Mads Bondo Dydensborg.