Regeringsgrundlaget afslører, at det kristne Danmark er blevet et blåt projekt

Kritikken har også lydt, at med åndelig oprustning instrumentaliserede den tidligere regering eksempelvis kristendom og kirke. Det er vanskeligt ikke at se særligt Moderaternes og SF's aftryk i regeringsgrundlaget, når begrebet nu er gledet helt ud.

Socialdemokratiet udpegede Ida Auken i efteråret til at være partiets første demokratiordfører med særligt fokus på åndelig oprustning. Vil hun fortsætte den mission som ny sundheds- og kirkeminister?

Det er bemærkelsesværdigt, at ord som kristendom, kirke, tro og religion ikke er nævnt et sted i regeringsgrundlaget. For selvfølgelig har regeringen politiske dagsordener og holdninger hertil. Og dem skal vi nok også komme til at opleve.

Ideologisk set overrasker det alligevel ikke ud fra det parlamentariske grundlag, for det ville nærmest stride mod ikke mindst Enhedslisten og Radikale, hvis dette eksplicit skulle være medtaget.

Ligeledes overrasker fraværet heller ikke af proklamationen i SVM-regeringens regeringsgrundlag fra 2022 om, at "Danmark er et kristent land, og den danske evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare."

Det er bemærkelsesværdigt, at ord som kristendom, kirke, tro og religion ikke er nævnt et sted i regeringsgrundlaget. 

Hans-Ole Bækgaard

Lars Løkke Rasmussen (M) var den første til at indføre formuleringen i regeringsgrundlaget for Venstre-regeringen i 2015. Men nu er han ikke Venstremand længere. Vel et udtryk for, at talen om Danmark som et kristent land er et borgerligt projekt. Stadigvæk bevarer folkekirken sin særstatus som evangelisk-luthersk trossamfund jf. Grundloven § 4.

Men selvom "Danmark som kristent land" ikke er med i det nye regeringsgrundlag, ligesom åndelig oprustning heller ikke er, betyder det ikke nødvendigvis en skyggetilværelse. For det vil uden tvivl komme frem på anden vis. Det vil jeg vende tilbage til.

Der kan også være den grund, at ved ikke at have det med er man fri for at komme med konkrete initiativer på området og kan i stedet tage diskussionen mere uforpligtende ad hoc.

Udpegningen af netop teologen Ida Auken som ny kirkeminister indikerer også, at kirke, kristendom og åndelig oprustning ikke er ude af billedet.

Med en ny regering underskrev kongen også en række resolutioner. Man kan vælge at se det som en praktisk forenkling i centraladministrationen, at Kirkeministeriet ophører som selvstændigt ministerium.

Vel er det lille og ofte lagt sammen med andre ministerområder, men det sender et signal efter 110 år, at det mister sin selvstændighed og nu bliver lagt under Sundhedsministeriet.

Det er et tegn på, at kirkeområdet de facto fylder mindre end tidligere i den samlede politiske dagsorden, og at der er tale om en nedprioritering af folkekirken.

Derudover har Kirkeudvalget mistet sin selvstændighed med ny folketingsperiode og nu lagt sammen med Kulturudvalget.

Det vil vise sig, hvilke styrker og svagheder de to sammenlægninger kommer til at betyde for folkekirken og trossamfundene. Jeg håber på det bedste – og at frygten må blive gjort til skamme.

Men når nu kirke og kristendom ikke er nævnt direkte i regeringsgrundlaget, hvad kan vi så vente? Det er sikkert ikke tilfældigt, at Kirkeministeriet lægges under Sundhedsministeriet. Ideologisk støtter det nogle af de politiske dagsordener, der berøres i regeringsgrundlaget.

Jeg vil pege på tre:

For det første fremgår det, at man vil arbejde for en styrkelse af palliationen og dermed bevare fokus for menneskets værdighed med pleje, omsorg og nærvær til det sidste. Det er virkelig godt og vigtigt.

Men samtidig vil man "arbejde videre med spørgsmålet om mulighed for aktiv dødshjælp i Danmark".

Jeg mener, at der er mange samfundsmæssige og principielle etiske grunde til ikke at indføre statsfinansieret selvmord – udover at det vil være en forråelse af det kristne menneskesyn. Jeg håber, at den nye minister aktivt bringer i spil, hvad hun i de seneste år har udtalt sig om i dette spørgsmål.

For det andet vil debatten om et forbud mod omskæring sikkert blive rejst. Tidligere har statsministeren talt imod et forbud, men vil det også ske med dette parlamentariske grundlag? Vil den ideologiske dagsorden og selvbestemmelsesretten sejre over religionsfriheden?

For det tredje er sundhed og trivsel et nøgleområde i dagens samfund, næsten med religiøse undertoner. Her er det vigtigt ikke at instrumentalisere religion til en form for helsefremmende terapi eller samfundsmæssig fugemasse.

Åndsfriheden vil utvivlsomt også blive sat på prøve i sager om seksuel sundhed og trivsel, hvor ideologiske holdninger og rettigheder vil udfordre i forhold til religions- og trosfrihed.

Sexus-projektet er i den sammenhæng ikke neutrale og fagligt uvildige undersøgelser, men har en tydelig agenda for norm- og kulturændringer i samfundet.

Og så genopstår store bededag i 2030. Det virker til, at en genindførelse kommer til at ske med samme præmisser som ved afskaffelsen: at politikere vedtager det hen over hovedet på folkekirken.

Fokus er nok mere at fikse det med arbejdsmarkedets parter i spørgsmålet om en fridag, end at man tænker det som en helligdag, der vedrører kirkens indre anliggender og forholdet mellem stat og kirke.

I 2023 blev det klart, at skønsomheden i stat-kirke-forholdet var en drøm fra fortiden.

Armslængdeprincippet gjaldt åbenbart ikke længere, hvorfor spørgsmålet om en kirkeforfatning rumsterer igen. En forfatning uden synode? Det kommer den nye kirkeminister til at forholde sig til – ligesom debatten allerede er genrejst i det folkekirkelige landskab. Hvad er fremtiden for folkekirken, som egentligt fremstår som en statskirke?

Åndsfriheden vil utvivlsomt også blive sat på prøve i sager om seksuel sundhed og trivsel, hvor ideologiske holdninger og rettigheder vil udfordre i forhold til religions- og trosfrihed.

Hans-Ole Bækgaard

Og selvom det kirkelige område ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, så er der derudover en helt række åbenlyse forhold, den nye kirkeminister aktivt kommer til at skulle forholde sig til. Eksempelvis: nye stiftsgrænser, dobbelt medlemskab, færdigbehandling af trossamfundsloven, forbedre forhold for menighedsråd efter ny lov, præstebevillinger og -mangel samt nærmere afklaring om forståelsen af bispeembedet.

Tiden kalder på, at kristendom og kirke ikke får et liv i skyggetilværelsen med ny regering og nyt folketing. Der er meget for den nye kirkeminister at engagere sig i – og jeg har tro på, at Ida Auken vil gøre det som aktiv lyttende og med en pragmatisk tilgang.

Det er en fordel, at hun kender til tros- og kirkeområdet på forhånd og har en teologisk faglig viden og kirkelig erfaring.

Og skulle åndelig oprustning blive udskiftet med en styrkelse af åndelig besindelse, hilser jeg det velkomment. Det vil være en aktuel resonans af Grundlovens ånd.