Justitsministeriet dropper planlagt indhug i foreningers indtægter

EFTER KRITIK: Den endelige indsamlingslov er justeret og medfører ikke en begrænsning i foreningers muligheder for at samle ind hos virksomheder. 

Justitsministeriet har lyttet til kritik af lovforslag. Det er nu justeret, så foreninger ikke får begrænset deres muligheder for at samle ind hos virksomheder.
Justitsministeriet har lyttet til kritik af lovforslag. Det er nu justeret, så foreninger ikke får begrænset deres muligheder for at samle ind hos virksomheder.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rasmus Dahl Løppenthin

Civilsamfundet har fået en tidlig julegave.

Justitsministeriet har nemlig aflyst det planlagte indhug i foreningernes mulighed for at samle penge ind hos virksomheder. 

"Vi er rigtigt tilfredse," siger Robert Hinnerskov, der er generalsekretær i indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro.

Når foreningerne havde udsigt til at blive ramt, skyldes det, at Christiansborg har ønsket at lukke et hul i loven.

Svindlere har i årevis givet sig ud for at repræsentere forskellige børnesager og har haft succes med at få støtte fra en række virksomheder til deres påståede arbejde. I praksis er pengene dog ofte ikke gået til formålene – det har bare været svært at komme efter bagmændene med den daværende lovgivning.

Derfor vil man justere indsamlingsloven, så man skal indhente en godkendelse til at samle ind hos virksomheder. Samtidig vil man gøre det ulovligt at kontakte en virksomhed uopfordret og bede om en donation.

Den juridiske vurdering har været, at det ville stoppe fupmagerne – men Isobro har samtidig frygtet, at den nye lovgivning ville besværliggøre foreningers muligheder for at få engangsdonationer hos virksomheder.

Det fik Isobro til råbe vagt i gevær, og justisminister Søren Pape Poulsen (K) har lyttet til kritikken. Alle foreninger med en stående tilladelse hos Skat til at lave indsamlinger er nemlig blevet undtaget fra de nye bestemmelser i det nye lovforslag.

"Det er en god og pragmatisk løsning," siger Robert Hinnerskov.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00