Kenneth Thue: Hvilke partiers vælgere er mest splittede?

KLUMME: Hvilke partier er internt splittede om udlændingpolitikken, og hvilke partier er uenige om den økonomiske politik? Valgforsker Kenneth Thue ser her på hvilke spørgsmål, der splitter partierne. 

I min seneste klumme undersøgte vi hvilke partiers vælgere, der har de mest ensartede holdninger til forskellige politiske spørgsmål.

I denne klumme ser vi på hvilke konkrete spørgsmål, som splitter vælgerne i de enkelte partier.  

Klummen ligger i forlængelse af Altingets politiske kompas, hvor de politiske partier blev placeret på både den fordelings- og værdipolitiske skala. Det er disse to skalaer og deres indhold, der ligger til grund for det følgende.

Samfundets sociale udgifter
Et af de fordelingspolitiske spørgsmål, som indgår i Altingets politiske kompas, handler om samfundets sociale udgifter. Spørgsmålet er formuleret som to udsagn, hvor respondenterne skal svare på, hvilket af de to udsagn de er mest enige i.

  K DF V
A SIGER: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. 44% 31% 37%
B SIGER: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu. 39% 54% 44%

Tabellen viser andelen af vælgere, som er mest enige med hhv. A eller B.

I denne – og i de følgende tabeller – indgår kun de 2-3 partier med de største interne holdningsspredninger blandt partiets vælgere. De mest splittede vælgere i dette spørgsmål er Konservative. Her er 44 procent mest enige med A, mens 39 procent er mest enige med B, men også Venstres og DF's vælgere er delte i spørgsmålet.

Levestandard og indtægtsforhold
Spørgsmålet om levestandard og indtægtsforhold er ligeledes et fordelingspolitisk spørgsmål. Det handler om vælgernes syn på indkomstudjævning.

  R K DF
A SIGER: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. 47% 23% 46%
B SIGER: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle, som endnu findes, bør stort set bibeholdes. 40% 62% 39%

Tabellen viser, at radikale vælgere er splittede i spørgsmålet om levestandard og indtægtsforhold. 47 procent af de radikale vælgere ønsker en øget indkomstudjævning i Danmark, mens 40 procent mener, at indkomstudjævningen bør bibeholdes omtrentligt som den er.

Tabellen viser også, at DF-vælgerne har stort set sammenfaldende holdninger med de radikale vælgere i dette spørgsmål og således også har meget delte holdninger. Desuden ses det af tabellen, at 23 procent af de konservative vælgere mener, at forskelle i indtægter og levestandard stadig er for store i Danmark, mens 62 procent mener, at indkomstudjævningen er gået tilstrækkeligt langt.

Topskat
Det sidste af de fordelingspolitiske spørgsmål, som vi kigger på i denne klumme, handler om den meget aktuelle topskat.

Spørgsmålet fra undersøgelsen lyder ”Høje indtægter burde beskattes hårdere, end tilfældet er i dag”. Dette – og de følgende – spørgsmål er formuleret som et enkeltstående udsagn, som man skal tage stilling til, hvor de tidligere spørgsmål var to modsatrettede udsagn.

Her finder vi de mest splittede vælgere hos Dansk Folkeparti, hvor 39 procent er enige i udsagnet og ønsker en hårdere beskatning af høje indtægter end i dag. Omvendt er 31 procent af DF-vælgerne uenige.

Hos Konservative finder vi de næststørste interne holdningsforskelle. Her er 17 procent af vælgerne helt eller delvist enige i, at topskatte-skruen skal strammes yderligere, mens 58 procent ikke ønsker, at det sker. Også blandt de radikale vælgere finder vi betydelige interne holdningsforskelle. Her ønsker 28 procent en hårdere beskatning af høje indkomster, mens 32 procent ikke ønsker det.

Selv om procenttallene umiddelbart indikerer en højere splittelse hos de radikale vælgere i forhold til Konservatives vælgere, er dette ikke tilfældet målt på den såkaldte standardafvigelse. Det skyldes, at Radikales vælgere i højere grad end Konservatives vælgere bruger svarkategorierne ”nærmest enig” og ”nærmest uenig” frem for ”helt enig” og ”helt uenig”.

Flygtninge- og indvandrere
Så er vi fremme ved det spørgsmål, der mere end noget andet har delt vælgere i flere partier gennem de seneste par årtier: Spørgsmålet om flygtninge- og indvandrere. Og lad os bare slå pointen fast først: Der findes stadig signifikante mindretal i flere partier, men spørgsmålet kløver ikke længere nogle af de politiske partier i den grad, det tidligere har gjort.

Den største holdningsspredning til spørgsmålet om flygtninge- og indvandre finder vi i dag hos Enhedslistens vælgere. Blandt partiets vælgere er 21 procent enige i, at ”Indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart”, mens 66 procent er uenige.

Årsagen til, at holdningsspredningen er størst hos Enhedslistens vælgere skal – som vi så under spørgsmålet om topskatteprocent – findes i, at partiets vælgere i høj grad bruger de to yderste svarkategorier ”helt enig” eller ”helt uenig”.

Den næsthøjeste grad af holdningsspredning deles af tre partiers vælgergrupper: Liberal Alliance, Socialdemokratiet samt Alternativet. Hos Liberal Alliance og Socialdemokraterne erklærer henholdsvis 65 og 52 procent sig enige i, at ”Indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart”. Omvendt har henholdsvis 22 procent af LA-vælgerne og 27 procent af S-vælgerne det modsatte synspunkt.

Blandt Alternativets vælgere mener 17 procent, at ”Indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart”, mens 68 procent er uenige i synspunktet. 

Det er samtidigt interessant, at holdningsspredningen hos tre af de fire gamle partier har været faldende sammenlignet med for ti år siden. Når vi sammenligninger spredningen i vælgernes holdninger til spørgsmålet om flygtninge- og indvandrere i dag med holdningerne ved folketingsvalget i 2005 ser vi, at der hos både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative er tale om tydelige fald.

Det eneste parti med en meget lav holdningsspredning til spørgsmålet er Dansk Folkeparti, hvor 94 procent af vælgerne er enige i, at ”Indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart”. Og sammenligner vi denne måling med valgundersøgelsen efter folketingsvalget i 2005, ser vi, at holdningsspredningen hos DF-vælgerne er endnu lavere i dag, end den var i 2005.

Voldsforbrydelser
Dét værdipolitiske spørgsmål, hvor partiernes vælgere har den mindste holdningsspredning handler om vold. Mellem 82 og 94 procent af vælgerne hos Socialdemokratiet, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre er helt eller delvist enige i, at ”Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag”.

Ser vi på holdningerne til straffen for vold hos Enhedslistens og Alternativets vælgere, er det her, vi finder de største interne holdningsspredninger. Hos Enhedslistens vælgere er 67 procent af vælgerne enige i, at ”Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag” mens 12 procent har det modsatte synspunkt. Hos Alternativets vælgere er 59 procent enige i påstanden, mens 17 procent er uenige.

Ulandsbistand
Det sidste spørgsmål, vi kigger på, handler ligeledes om værdipolitik. Spørgsmålet lyder: ”Mener du, det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på ulandsbistand?”. I tabellen nedenfor ses svarene for de tre partiers vælgere med de største holdningsspredninger.

  S EL ALT
For mange penge 33% 21% 14%
Passende 40% 26% 23%
For få penge 16% 40% 46%

Den største holdningsspredning finder vi hos Enhedslistens vælgere. Her mener 21 procent af vælgerne, at det offentlige bruger for mange penge på ulandsbistand, mens 40 procent mener, at vi bruger for få penge. Også blandt Alternativets vælgere er holdningsspredningen stor. Her mener 14 procent, at vi bruger for mange penge på ulandsbistand, mens 46 procent mener, at vi bruger for få.

Årsagen til, at Socialdemokratiet har den mindste holdningsspredning af de tre partier i tabellen, skal findes i, at en høj andel på 40 procent af partiets vælgere svarer ”passende”.  Blandt de øvrige S-vælgere mener 33 procent, at vi bruger for mange penge på ulandsbistand, mens 16 procent mener, at vi bruger for få.

Et kommende folketingsvalg
Betydningen af ovenstående handler i høj grad om, hvilket folketingsvalg, der venter os. Vi har set, at især Dansk Folkeparti, Konservative samt Radikale har vælgerbaser, som er ganske splittede i flere af de klassiske fordelingspolitiske spørgsmål. Både når det handler om omfanget af sociale reformer i Danmark, om indkomstudjævning og om topskat, finder vi betydelige holdningsforskelle internt i de tre partier.

Vi har desuden set, at især Enhedslisten og Alternativet har vælgere, der er ganske splittede i nogle af de værdipolitiske spørgsmål. I spørgsmålene om hvorvidt indvandring er en trussel mod den nationale egenart i Danmark, hvorvidt voldsforbrydelser skal straffes hårdere, samt hvorvidt der skal gives flere eller færre penge i ulandsbistand, har vi identificeret nogle af de største holdningsforskelle blandt de to partiers vælgere.

Aktuelt er den politiske dagsorden i høj grad præget af økonomisk politik. Årsagen er regeringens arbejde med den såkaldte 2025-plan, der blandt andet omhandler pensionsalder, SU-omlægning, topskattelettelser og offentlig vækst. Det er altså i høj grad fordelingspolitiske spørgsmål, der præger dagsordenen.

Hvis denne dagsorden holder frem til et kommende valg, ligner det en fordel for de røde partier i Folketinget. Deres partier er generelt mindre splittede i fordelingspolitiske spørgsmål end vælgerne fra de blå partier. Hvis regeringen omvendt lykkes med at komme i mål med 2025-planen og dernæst sætte en ny og mere værdipolitisk dagsorden, ligner det tilsvarende en fordel for de partier, der ønsker en blå statsminister.

...

Denne klumme bygger på Altingets måling er foretaget af Norstat i perioden 2. juni til 6. juni 2016. Målingen er baseret på svar fra 1.525 respondenter.

...

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden Methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Kenneth Thue: Hvilket parti har bedst styr på vælgerne? Kenneth Thue: Hvilket parti har bedst styr på vælgerne? Næste artikel Kenneth Thue: Matematisk retfærdighed i valgsystemer Kenneth Thue: Matematisk retfærdighed i valgsystemer
  • Anmeld

    Daniel Nyboe Andersen · Viceborgmester, Aalborg

    Hvor vigtigt er det?

    Har I undersøgt hvor vigtige spørgsmålene er for vælgerne? Altså, det er jo alvorligt, hvis partiernes vælgere er splittede på de spørgsmål, der er mest vigtige for de selv samme vælgere. Er det derimod på spørgsmål, som dybest set ikke betyder ret meget for disse vælgere, så er uenigheden åbenlyst mindre vigtig. Jeg vil gå så langt som til at kalde det en signifikant fejlkilde, hvis ikke undersøgelsen tager hensyn til dette. Omvendt er det meget stærkt, hvis dette afgørende parameter er med. Jeg spørger ganske enkelt af interesse.

  • Anmeld

    Karl Vogt-Nielsen

    Værdiladet spørgsmål.....

    Det springer naturligvis i øjnene, når Enhedslistens vælgere tilsyneladende er mest uenige i spørgsmålet om, hvorvidt "Indvandring udgør en trussel mod vores nationale egenart”. Som det fremgår, skyldes det at svarene i høj grad bruger de to yderste svarkategorier ”helt enig” eller ”helt uenig”.
    Men mon ikke dette resultat skyldes, at en del EL-vælgere netop ser det som positivt, at "vores nationale egenart" trues...? Er man international socialt ser man næppe nedbrydning af national egenart som et problem. Men spørgsmålet er formuleret, så det er værdiladet i sig selv - at en trussel mod egenarten er noget negativt.....
    Så jeg tror man skal være meget varsom med at tolke på dette resultat...

  • Anmeld

    Kenneth Thue Nielsen · Selvstændig i methods.dk

    Positions-issues gør det vigtigt

    Kære Daniel Nyboe Andersen.

    Inden for valgforskningen taler man om to forskellige slags issues: Valens-issues og positions-issues. Lidt hurtigt beskrevet dækker den første gruppe af issues over de politiske emner, hvor vælgerne i høj grad er enige. Den anden gruppe af issues dækker de områder, som ideologisk ”kløver” vælgerne efter ideologiske præferencer.

    Det er den sidste gruppe af emner, jeg har brugt til at lave analysen. Nogle gange er disse emner sammenfattende med det, der ligger højt på den politiske dagsorden (fx er udlændinge-spørgsmålet med). Andre gange rammer spørgsmålene ikke den aktuelle politiske dagsorden.

    Jeg er uenig med dig i, at der er tale om en ”signifikant fejlkilde”. Det er netop ved at vælge de såkaldte positions-issues, at analysen giver mening at gennemføre. For resultaterne vidner jo om interne ideologisk-baserede forskelle blandt de enkelte partiers vælgere. Data stammer i øvrigt fra Altingets politiske kompas. Så det er de enkelte spørgsmål, der udgør grundlaget for hhv. fordelingspolitik og værdipolitik.

    Mange hilsener
    Kenneth Thue Nielsen

  • Anmeld

    Daniel Nyboe Andersen

    Godt så

    Jeg er ikke ude på at skyde det hele ned. Jeg kommenterer jo netop fordi jeg synes der er noget interessant.
    Lad mig så stille et andet spørgsmål.
    Kan du være enig i, at det ville være endnu stærkere, hvis respondenterne enstemmigt havde sagt "5" på en skala fra 1 til 5 på, hvor vigtigt spørgsmålet ”Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag” er for dem.
    (Og tænk, hvis de alle sammen svarede "1" - så har du fundet et område , hvor respondenterne er hamrende uenige - men samtidig ligeglade.].

  • Anmeld

    Kenneth Thue Nielsen · Selvstændig i methods.dk

    Enig, Daniel - og så alligevel en kommentar

    Kære Daniel Nyboe Andersen.

    Helt kort: Jo - det ville da være endnu stærkere hvis alle de anvendte items både var positions-issues og samtidigt top og mind på vælgernes dagsorden.

    Det lidt længere svar handler om, at spørgsmålene i artiklen (og i Altingets politiske kompas) er en del af ”Det danske valgprojekt”. De har således været stillet siden 1970’erne. Så set med forskningens briller ville det være ærgerligt at ændre spørgsmålsformuleringerne - eller ændre spørgsmål for den sags skyld. Det ville ødelægge muligheden for at se på holdningsudviklinger over lang tid. Et populært udtryk lyder nemlig: ”If you want to measure change - don’t change the measure”.

    Mange hilsener
    Kenneth Thue Nielsen

  • Anmeld

    Daniel Nyboe Andersen

    Fair nok

    Det er jeg helt enig i. Det man kan overveje, er at fortsætte med de samme spørgsmål - og så udvide med nogle flere i en periode. Men altså, det var ikke for at skyde det hele ned. Min erfaring sol politiker er blot, at af og til er vi udsat for, at en eller anden journalist finder en "intern uenighed" - men at det i virkeligheden står meget lavt på både vores og vælgernes dagsorden. Jeg siger ikke, at dette er tilfældet her. Men jeg problematiserer blot - som du også har fanget fint- at vi reelt ikke ved det pga undersøgelsesdesignet. Fint nok.