Køge-borgmester om modtagelse af flygtninge: Medarbejdernes etiske kompas har spillet en kæmpe rolle

De første ukrainske flygtninge blev modtaget i Køge Kommune 6. marts. Særloven, som gav ukrainske flygtninge direkte mulighed for at søge opholdstilladelse, blev vedtaget 16. marts. Det betød, at der var ti dage, hvor vi som myndighed ikke havde nogen ramme at arbejde ud fra i kontakten med de mennesker på flugt, der kom til Køge Kommune.

I stedet for de regler, der normalt danner rammen om kommunernes opgaver, har den enkelte medarbejders etiske kompas spillet en kæmpe rolle i den hjælp, der er blevet ydet. Reglerne er blevet bøjet, for eksempel da et ukrainsk flygtningebarn, før reglerne var på plads, havde brug for at komme på sygehuset.

Jeg ved fra Center for Dansk og Integration (CDI), som koordinerer indsatsen for ukrainske flygtninge i Køge Kommune, at deres medarbejdere som aldrig før simpelthen har måttet vurdere, hvad de fandt rigtigt i situationen. Dermed har den tragiske situation med krig i Europa stillet meget store krav til både kommunerne på strukturelt plan og til medarbejderne på et personligt plan. 

Jeg er enormt stolt over, hvordan medarbejderne har løftet opgaven i Køge Kommune. Og at ingen ukrainsk flygtning er blevet nægtet et nødvendigt hospitalsbesøg.

Overvældende vilje til at hjælpe

Det har været rørende at se den hjælp, der fra kommunens borgere er strømmet mod de ukrainske flygtninge. Her har kommunens medarbejdere haft opgaven med at sikre den fine balance mellem at møde flygtningenes sikkerhed og behov – og den til tider overvældende opmærksomhed fra borgere med et ønske om at hjælpe.

Nogle borgere har udtrykt forundring over ikke blot at kunne levere den hjælp, de kunne tilbyde, men når man står med en flygtningefamilie med specifikke og konkrete behov, er det ikke helt så enkelt. Ting tager tid – ligeså at skabe rolige rammer for familier på flugt.

I dag har Køge Kommune ansat en frivillighedskoordinator, og udvekslingen af hjælp fra borgerne til de flygtninge, der bor i kommunen, har fundet et fint leje. 

Stærk tværfaglig indsats

Det ligger i kommunernes DNA, at vi skal kunne sætte tværfaglige forløb i gang med en vis smidighed. Det har kommunerne i meget høj grad demonstreret evnerne til med flygtningemodtagelsen. Det ved jeg, fordi der på tværs af kommunegrænser er opstået netværk for vidensdeling om indsatserne. 

Mange kommuner har som Køge løftet den store og svære opgave med at modtage flygtninge, men vi forholder os fortsat til stor usikkerhed på området.

Marie Stærke (S)
Borgmester, Køge Kommune

Det viser stort overskud i en presset situation, at der er plads til at tænke i fællesskab og erfaringsudveksling for at løfte opgaven bedst muligt.

I Køge Kommune har en tværfaglig taskforce løbende forholdt sig til lovgivning, opgaver, kommunikation og løsninger, og CDI har etableret et modtagecenter på Køge Vandrerhjem, der fungerer som samlingssted og informationscenter også for ukrainske flygtninge, der er privat indkvarteret. Jeg besøgte vandrerhjemmet for nylig og blev mødt af stor og hjertevarmende taknemmelighed fra beboerne.

Kommunerne har også brug for hjælp

Mange kommuner har som Køge løftet den store og svære opgave med at modtage flygtninge, men vi forholder os fortsat til stor usikkerhed på området.

Regeringen forventede i marts 100.000 flygtninge på nationalt plan, men der er indtil videre ”kun” indgivet cirka 25.000 ansøgninger efter særloven. Det gør det svært at vide, hvor meget vi skal sætte i gang.

I Køge Kommune er den største udfordring boliger. Vi har ikke mange ledige og billige boliger, og snart skal de første ukrainske flygtninge flytte til midlertidige boliger. Så hvis kommunerne fortsat skal lykkes med at tage imod dem, der har brug for vores hjælp, er der brug for klarere prognoser eller forventningsafstemning fra centralt hold.