Kommuner bruger flere penge på administration

Efter en årrække med nedskæringer og sparerunder på landets rådhuse og kommunale forvaltninger er udviklingen de seneste år gået den modsatte vej.

En opgørelse fra KL viser, at kommunerne i 2018 brugte godt 32 milliarder kroner mere på administrative opgaver, hvilket er 1,5 milliarder kroner mere end fem år tidligere.

Den udvikling er ifølge KL’s næstformand, Martin Damm (V), først og fremmest et udtryk for, at der er opgraderet på sagsbehandlingen i kommunernes møde med arbejdsløse og udsatte borgere.

”Der er blevet oprustet på sagsbehandlere. Det er drevet af både lovgivning og forventninger om bedre sagsbehandling til ikke mindst folk med handicap og ledige,” siger Martin Damm.

Vi har ikke noget imod at administrere mindre, hvis det skyldes, at vi får færre og enklere regler at administrere efter. På den måde kan man sikkert godt finde et rationale.

Martin Damm (V)
Næstformand for KL

KL’s opgørelse viser, at udgifter til blandt andet ’administrationsbygninger’, ’sekretariat og forvaltning’ samt ’it og telefoni’ samlet er faldet med godt 800 millioner kroner siden 2013.

Kolde hænder skal veksles til varme
Men i samme periode er administrationsudgifter til jobcentre og det specialiserede børneområde steget med 1,5 milliarder kroner.

Og hertil kommer yderligere 300 millioner kroner til sagsbehandling af byggesager, som er noget, der har meget høj prioritet blandt virksomheder.

Opgørelsen fra KL taler direkte ind i de verserende økonomiforhandlinger med regeringen, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) er mødt op med et krav om at effektivisere og spare på administration og konsulenter for at flytte ressourcer fra ’kolde hænder’ til ’varme hænder’.

”Vi synes ikke alene, at det er et spørgsmål om, hvor mange penge man får ude i kommunerne. Men også hvordan man bruger dem. Ser vi på de senere år, så har man brugt rigtig mange penge på administration,” sagde Nicolai Wammen, da han i sidste uge tog fat på økonomiforhandlingerne.