Minister vil indføre karakterkrav til gymnasiet

Færre unge skal gå i det almene gymnasium, og flere skal vælge en erhvervsuddannelse, der matcher deres behov og de job, de kan få.

Sådan lyder målsætningen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der dermed lægger op til at genoptage de strandede forhandlinger om en gymnasieaftale med at fokusere på kravet om, at nye gymnasieelever skal leve op til karakterkrav for at komme i gymnasiet. Det var netop uenighed om karakterer som adgangskrav, der medførte, at forhandlingerne strandede i foråret, da Christine Antorini (S) var undervisningsminister.

Ellen Trane Nørby mener ikke, at karakteren 4 er et urealistisk krav at stille til dem, der vil i gymnasiet.

”Vi er ikke bange for at stille krav og sige til de unge, at de skal stramme sig mere an allerede i folkeskolen. Eleverne skal være fagligt stærkere, og derfor skal vi stille adgangskrav. Mere end hver tredje elev, som kommer ud af folkeskolen med et karaktergennemsnit på 4 eller lavere, falder fra i løbet af gymnasiet. Det personlige nederlag er der ingen grund til at give de unge,” siger Ellen Trane Nørby.

Vi er ikke bange for at stille krav og sige til de unge, at de skal stramme sig mere an allerede i folkeskolen.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister

Mangel på faglært arbejdskraft
Hendes udmelding kommer i kølvandet på en ny analyse fra Tænketanken DEA, der viser, at det er de bogligt dårligste elever fra grundskolen, der bliver de bogligt dårligste elever på gymnasiet – hvor det også er de dårligste elever, der hyppigst falder fra.

”Ikke alle skal gå i gymnasiet. Der er mange veje gennem uddannelsessystemet. Vi har fx brug for, at flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne, fordi vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Derfor skal vi allerede i 8. klasse udfordre de unge på deres uddannelsesvalg og blive bedre til at fortælle om de muligheder, der ligger i de mere praktiske fag – som man med en eux jo også kan kombinere med et studenterbevis,” siger undervisningsministeren.

Reform med karakterkrav på 4
Resultatet af analysen af sammenhængen mellem elevernes karakterer i folkeskolen og gymnasiet får DEA's adm. direktør, Stina Vrang Elias, til at konkludere, at der er brug for en reform af gymnasieområdet – og at en reform bør omfatte et karakterkrav på 4.

”Ikke alle, som starter på gymnasiet, har de nødvendige faglige forudsætninger – hvilket alt andet lige må have indflydelse på det faglige niveau. Og så siger det jo også noget om, at gymnasiet og den boglige vej ikke nødvendigvis er det rigtige for alle unge, som i dag starter i gymnasiet. Måske ville de have et bedre uddannelsesforløb, hvis de gik en anden vej end den boglige – fx startede på en erhvervsuddannelse,” siger Stina Vrang Elias.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.