Aktører vil have basalboliger og opgør med minimumsareal i Dybvads boligudspil

Regeringen skal i sit kommende boligudspil fokusere på at etablere billige basalboliger og flere studieboliger, lyder ønskerne fra BL, mens DI anbefaler forsøg med højere prisloft i almensektoren og udfasning af reglen om minimumsareal i nybyggeriet i København. 

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) forventes snart at præsentere et udspil om billige boliger. 
Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) forventes snart at præsentere et udspil om billige boliger. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Når boligminister Kaare Dybvad Bek (S) inden længe præsenterer sit udspil om billige boliger, bør han lade sig inspirere af forslaget om at etablere såkaldte basalboliger med en maksimal husleje på 3.500 kroner om måneden.

Det mener direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

”Det er i virkeligheden for at komme med et svar på den hjemløseproblematik, som vi ser særligt i de store byer og i hovedstadsområdet. Der mangler simpelthen boliger i det her prisleje,” siger Bent Madsen.

Boligministeren har overfor DR annonceret, at hans kommende boligudspil, der ventes fremlagt i begyndelsen af oktober, både vil sikre flere studieboliger og billige boliger, ”som også folk på overførselsindkomst har råd til at bo i." 

BL foreslog første gang basalboligen, der er en almen boligtype på højest 55 kvadratmeter med en husleje på maksimalt 3.500 kroner, som en løsning på problemet med mangel på billige boliger i byerne i 2020.

Idéen blev i dette forår en del af afrapporteringen fra det boligudvalg, der blev nedsat som en del af den grønne boligaftale.

I organisationen Hjem til Alle håber direktør Vibe Klarup ligeledes, at basalboligerne er i boligministerens værktøjskasse i udspillet.

"En af hovedårsagerne til, at hjemløsheden stiger i Danmark, er, at boligpolitik og socialpolitik ikke er tænkt sammen. Vi håber, at boligudspillet vil sikre, at der kommer nye boliger, som har en husleje, der gør, at mennesker på overførsler eller med en lille betalingsevne kan få en bolig," siger hun. 

Læs også: Sådan vil kommuner og almensektoren sikre flere billige boliger 

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00